WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 09/08/2026
favourite-job-icon
Læge til OPUS på Psykiatrisk Center Ballerup
Psykiatrisk Center Ballerup - Ballerup
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 09/08/2026
favourite-job-icon
Læge til OPUS på Psykiatrisk Center Ballerup
Psykiatrisk Center Ballerup - Ballerup
Ansøgningsfrist: 01/08/2026
favourite-job-icon
Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?
Rekruttering Djursland - Glostrup

Læge til OPUS på Psykiatrisk Center Ballerup

Psykiatrisk Center Ballerup, Herlev og Gentofte Hospital søger en yngre læge med interesse for psykiatri til fagligt udviklende stilling.

Bliv en del af et velfungerende ambulatorium, hvor speciallæger, yngre læger og andre dygtige fagpersoner arbejder tæt sammen i et stærkt tværfagligt og kollegialt fællesskab.



Hverdag og ansvarsområder

Du tilknyttes OPUS, hvor du kommer du til at arbejde med 2-årige intensive behandlingstilbud til unge med en nydiagnosticeret lidelse indenfor skizofreni- og psykosespekteret.

Behandlingen tager udgangspunkt i patientens individuelle ønsker, behov og mål. Efter diagnostisk udredning tilbydes terapeutiske og støttende samtaler hos en primær behandler, medicinsk behandling, psykoedukation og gruppeforløb (bl.a. social færdighedstræning).

Vi har fokus på at inddrage pårørende og relevante samarbejdspartnere, og vi hjælper patienten med at løse sociale- og beskæftigelsesproblemer.


Dine ansvarsområder og arbejdsopgaver

Dine kliniske opgaver omfatter

  • diagnostisk udredning
  • farmakologisk behandling
  • samtaler med patienter og pårørende
  • udarbejdelse af behandlingsplaner
  • epikriser og erklæringer
  • faglig sparring med de øvrige medarbejdere
Du deltager i behandlingskonferencer, visitation, undervisning og netværksarbejde.

OPUS Ballerup er organiseret i 2 teams, som hver har en teamkoordinator samt primærbehandlere. Vi lægger stor vægt på et godt kollegialt arbejdsmiljø og tværfagligt samarbejde. Du kommer dermed til at arbejde tæt sammen med ambulatoriets overlæge, yngre læger, specialpsykolog, psykologer, sygeplejersker, ergoterapeuter og socialrådgivere.

Som læge har man efter nærmere aftale vagter på centeret.


Hos os får du

  • Fælles introduktion og oplæring
  • Mulighed for supervision og fælles undervisning
  • Der er altid to læger i forvagt og derudover bagvagt og speciallæge i front, så du står aldrig alene
  • Universitetsmiljø med både præ- og postgraduat uddannelse og forskning


Om Psykiatrisk Center Ballerup

Psykiatrisk Center Ballerup har ca. 700 medarbejdere, herunder 80-90 læger.

Vi har specialfunktioner for spiseforstyrrelser, traumatiserede flygtninge, PTSD og døve. Der er fælles klinikker, konferencer og temadage for alle centerets læger.



Løn- og ansættelsesvilkår

Vi ønsker at du starter d. 1. september 2026 eller efter aftale.

Stillingen kan besættes afhængig af erfaring og kvalifikationer som læge på trin 1 (reservelæge) eller trin 2 (1. reservelæge).



Du ansættes i henhold til overenskomst for underordnede læger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.


Ambulatoriet har åbent mandag til fredag kl. 08.00 til 15:30. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.


Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med arbejdstidsreglerne i overenskomsten.



Ansøgningsprocedure

Send din ansøgning senest den 9. august 2026.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 34.

Ansøgning, CV, uddannelsespapirer og andre relevante dokumenter sendes via linket på siden.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos ledende psykolog Charlotte Frøkjær på telefon 20 43 50 37 eller på mail: charlotte.froekjaer@regionh.dk eller hos afsnitsledende overlæge Pernille Jørgensen på mail pernille.blenker.joergensen@regionh.dk



Du kan læse mere om Psykiatrisk Center Ballerup her.



Firma Psykiatrisk Center Ballerup Følg
Kontaktperson Charlotte Frøkjær
Arbejdsadresse Maglevænget
Postnr.: 2750
Kommune Ballerup
Telefonnr. 2043 5037
E-mail charlotte.froekjaer@regionh.dk
Ansøgningsfrist 09/08/2026
Valgt stilling