Har du lyst til neurologi, udvikling og gode kolleger. Vil du være med til at skabe trygge patientforløb for mennesker med komplekse neurologiske sygdomme på Danmarks højt specialiserede hospital?
Skleroseklinikken og Klinik for Spasticitet søger en engageret lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator til en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. november 2026 eller efter aftale.
Bliv en vigtig del af et højt specialiseret neurologisk miljø I Skleroseklinikken og Klinik for Spasticitet følger og behandler vi patienter med komplekse neurologiske sygdomme. Som sekretær er du en central del af patienternes forløb og med til at sikre sammenhæng, kvalitet og nærvær gennem hele kontakten med klinikken.
Rigshospitalet er Danmarks højt specialiserede hospital, og Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme spiller en central rolle i udviklingen af fremtidens neurologiske behandling og patientforløb. Derfor søger vi en kollega, der har lyst til både at understøtte den daglige drift og bidrage til udviklingen af fremtidens arbejdsgange.
Du bliver en del af et lille, stærkt og velfungerende sekretærteam, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og løfter opgaverne i fællesskab. Samtidig samarbejder vi tæt med de øvrige sekretærteams og faggrupper på tværs af Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme.
Vi søger derfor ikke bare en ny kollega, men den helt rette kollega, som trives med ansvar, samarbejde og et højt fagligt niveau.
Hos os får du- Et stærkt sekretærteam med engagerede kolleger.
- Tæt samarbejde med læger, sygeplejersker og øvrige faggrupper.
- En hverdag med fokus på kvalitet, sammenhængende patientforløb og faglig udvikling.
- Mulighed for indflydelse på arbejdsgange og opgaver.
- Et arbejdsmiljø præget af hjælpsomhed, respekt, udvikling og godt humør.
Dine opgaver Dine opgaver bliver varierede, og du vil få en grundig introduktion til specialet.
Du kommer blandt andet til at arbejde med:
- Booking, registrering og kodning i Sundhedsplatformen.
- Telefoniske henvendelser, mails og MinSP.
- Koordinering af patientforløb.
- Administrative og koordinerende sekretæropgaver.
- Receptionsfunktion ved behov.
- Ad hoc-opgaver til understøttelse af det tværfaglige team.
Afhængigt af dine kompetencer og interesser kan du med tiden også få opgaver inden for f.eks. visitation, programplanlægning, kvalitetsarbejde, statistik, økonomi, varebestilling og koordinering af planlagte indlæggelser mv.
Vi forestiller os, at du- Er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator.
- Navigerer sikkert i Sundhedsplatformen og er fortrolig med systemets centrale funktioner.
- Arbejder selvstændigt, struktureret og tager ansvar.
- Har blik for sammenhængende patientforløb og høj kvalitet.
- Trives i et tværfagligt samarbejde.
- Møder patienter, pårørende og kolleger med imødekommenhed og respekt.
- Har lyst til at bidrage til udvikling og forbedring af arbejdsgange.
- Er nysgerrig, engageret og opsøgende i forhold til nye opgaver.
Derfor skal du vælge os Hos os bliver du en del af et højt specialiseret fagligt miljø, hvor din indsats gør en mærkbar forskel for patienter og kolleger. Vi tilbyder grundig oplæring i specialet, gode muligheder for faglig udvikling, medindflydelse på arbejdsopgaver og et stærkt kollegialt fællesskab.
Vi lægger vægt på både faglige kompetencer, erfaring med Sundhedsplatformen og evnen til at indgå aktivt i et tæt samarbejdende team med høje ambitioner for kvalitet og patientforløb, samtidig med at vi i skaber og passer godt på vores fælles gode arbejdsmiljø.
Vil du vide mere? Teamleder Helle Jensby, tlf. 38 63 22 78
Lægesekretær June Mélanie Nielsen, tlf. 38 63 34 18
Læs mere om Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme på www.rigshospitalet.dk.
Praktiske oplysningerAnsættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst
Ansøgningsfrist: 25. september 2026
Samtaler: Afholdes løbende
Tiltrædelse: 1. november 2026 eller efter aftale
Arbejdssted Rigshospitalet - Glostrup
Valdemar Hansens Vej
2600 Glostrup