WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 26/11/2026
favourite-job-icon
Lærer søges til Orøstrand
Skole- og Behandlingshjemmet Orøstrand - Holbæk
Antal ledige jobs
6
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 26/11/2026
favourite-job-icon
Lærer søges til Orøstrand
Skole- og Behandlingshjemmet Orøstrand - Holbæk
Ansøgningsfrist: 18/10/2026
favourite-job-icon
Tuse Skole + matematiklærer * udskoling = dit nye job?
Holbæk Kommune - Holbæk
Ansøgningsfrist: 02/10/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Er du vores nye kunstlærer og kan du også undervise i dansk?
Holbæk Kommune - Holbæk
Ansøgningsfrist: 24/10/2026
favourite-job-icon
Matematik, idræt og tysk på mellemtrin og udskoling – brug dine styrker på Jyderup Skole
Holbæk Kommune - Holbæk
Ansøgningsfrist: 02/10/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Er du vores nye kunstlærer og kan du også undervise i dansk?
Holbæk Kommune - Holbæk
Ansøgningsfrist: 21/10/2026
favourite-job-icon
Lærer til Vækstklasserne – et nyt specialpædagogisk tilbud i Ugerløse
Holbæk Kommune - Holbæk

Lærer søges til Orøstrand

Lærer til Orøstrand – vil du være med til at skabe trygge læringsrum for børn med særlige behov?

Brænder du for relationsarbejde, tydelig struktur og meningsfuld undervisning?

Og motiveres du af at gøre en reel forskel for børn, der har brug for ekstra støtte – både fagligt og følelsesmæssigt?

Så er det måske dig, vi leder efter til vores specialundervisningstilbud på Orøstrand.

Hvem er vi?

Orøstrand er et lille specialundervisningstilbud og et børne- og ungehjem på naturskønne Orø – måske Danmarks smukkest beliggende skole med udsigt over havet.
Vi underviser børn fra børnehaveklasse til 6. klasse, og i øjeblikket har vi 14 elever fra børnehaveklasse til 5. klasse.

Vi arbejder i små klasser med blandede klassetrin, og vi planlægger undervisning både på klasseniveau og som samlet skole. Som lærer hos os bliver du en vigtig del af et lille, tæt team, hvor du får en central rolle i hverdagen – både for eleverne og for dine kollegaer.

Vi arbejder ud fra et fælles afsæt: "Sammen skaber vi det gode børneliv." Det betyder, at relationer, fællesskab og elevernes trivsel altid er i centrum.

Undervisning og hverdag hos os

Vi er åbne for både deltids- og fuldtidsansættelse, afhængigt af det rette match.

Vi underviser i alle de obligatoriske fag jf. Folkeskoleloven, og fordi vi er både skole og behandlingshjem, går undervisning og pædagogik hånd i hånd.
Har du et særligt fag, du brænder for, er der ofte mulighed for at bringe det i spil hos os.

Vores skoleteam består af seks fastansatte medarbejdere samt tilknyttede vikarer, og lærere og pædagoger arbejder tæt sammen i undervisningen og omkring elevernes udvikling.

Vores dage er tydeligt strukturerede med en god afveksling mellem bogligt arbejde, praktiske aktiviteter og fysisk bevægelse.
Vi bruger naturen og vores dyrepark aktivt i undervisningen og har en fast månedlig biblioteksdag, hvor vi besøger det lokale frivilligdrevne bibliotek.

Derudover har vi flere stærke traditioner, bl.a. en årlig skitur til Sverige og vores Vikingestævne, hvor andre skoler inviteres til to dages fælles aktiviteter på øen.

Vi følger Holbæk Kommunes skoleferier og har både ugentligt skolemøde og ugentlig fælles forberedelse i teamet.

Det får du hos os

  • Et lille, stærkt og varmt arbejdsfællesskab
  • En hverdag, hvor du kan se din indsats gøre en forskel – både menneskeligt og fagligt
  • En pædagogisk retning funderet i neuroaffektiv metode og ICDP
  • Ugentlige personalemøder, sparring og tid til faglig udvikling
  • Tæt samarbejde med PPR Holbæk
  • En helt unik ramme at lave skole i:

  - egen strand

  - egen lille skov

  - dyrepark, der kan tænkes ind i undervisningen

  - multibane, gymnastiksal, klatretårn og musikrum

  - store grønne områder og masser af plads til at tænke læring anderledes

Dine opgaver

Du bliver en del af vores skoleteam og skal være med til at:

  • Planlægge og gennemføre undervisning i små og blandede klasser
  • Skabe struktur, tryghed og overskuelighed i elevernes hverdag
  • Arbejde både selvstændigt og i tæt samarbejde med pædagoger og lærerkolleger
  • Udvikle kreative, meningsfulde læringsaktiviteter
  • Tage del i tværfaglige drøftelser og fælles retning
  • Bidrage aktivt til et lille, stærkt og omsorgsfuldt arbejdsfællesskab

Hvem søger vi?

Du er uddannet lærer, og vi ser gerne, at du:

  • Har erfaring fra – eller interesse for – specialområdet
  • Er fagligt stærk, nysgerrig og fleksibel
  • Kan skabe tydelige rammer og trygge relationer
  • Trives i en hverdag med variation og uforudsigelighed
  • Er den rolige, omsorgsfulde og tydelige voksne, når tingene er svære
  • Ser løsninger og muligheder frem for begrænsninger

Hos os er læreren mere end en underviser. Du bliver en vigtig voksen i elevernes liv og en central del af deres udvikling og trivsel. Kendskab til neuroaffektiv metode og ICDP er en fordel, men ikke et krav. Du behøver ikke kunne det hele – vi gør os umage sammen.

Et særligt sted at arbejde

Orøstrand er et sted, hvor natur, faglighed og fællesskab går hånd i hånd. Vi bruger vores omgivelser aktivt – faktisk starter vi hver eneste dag med en fælles morgengåtur, hvor vi skaber ro, nærvær og en god begyndelse på dagen.

Vi har egen strand, egen skov, store grønne områder, dyrepark, multibane og natur i alle retninger.

Vi ved godt, at det kan lyde lidt vildt at arbejde på en ø – og det er det også. Men heldigvis er det langt mere tilgængeligt, end mange tror. Der sejler to færger til Orø, og den ene tager kun 7 minutter og afgår hvert tyvende minut. Rejsetiden er derfor overraskende kort, og vi tilpasser mødetider, så det hele kan gå op.

Løn og ansættelse

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og SL/LC, afhængigt af din baggrund og funktion. Der er mulighed for at tilvælge færgekort gennem en bruttolønsordning.

Praktisk

  • Ansøgningsfrist: 20. oktober 2026
  • Tiltrædelse: 1. December 2026 – eller snarest derefter
  • Vi afholder samtaler løbende

Send din ansøgning til: sikkerpost@osmail.dk

Har du spørgsmål til stillingen?

Kontakt skoleleder Sune Holger Harms:

📧 shh@osmail.dk
📞 3110 9161

Læs mere om os på: https://oroestrand.dk

Firma Skole- og Behandlingshjemmet Orøstrand Følg
Kontaktperson Sune Holger Harms
Arbejdsadresse Stænget
Postnr.: 4305
Kommune Holbæk
Telefonnr. 31109161
E-mail shh@osmail.dk
Ansøgningsfrist 26/11/2026
Valgt stilling