WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 23/09/2026
favourite-job-icon
Lærere til specialpædagogisk indsatsteam for Ladegårdsskolen
Holbæk Kommune - Holbæk
Antal ledige jobs
156
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 27/10/2026
favourite-job-icon
Automekaniker/dækmontør søges
Tølløse Dækcenter ApS - Holbæk
Ansøgningsfrist: 20/09/2026
favourite-job-icon
Relationsstærk lærer søges til Ladegårdsskolen
Holbæk Kommune - Holbæk
Ansøgningsfrist: 27/10/2026
favourite-job-icon
Massør i Holbæk og omegn
RaskRask.dk ApS - Holbæk
Ansøgningsfrist: 27/10/2026
favourite-job-icon
Social- og sundhedshjælper søges til dagvagt på nyt plejehjem
Holbæk Kommune - Holbæk
Ansøgningsfrist: 22/09/2026
favourite-job-icon
Børnehuset Kirsebærhaven søger en Pædagogisk assistent eller pædagogmedhjælper til vores vuggestue 30-37 timer
Holbæk Kommune - Holbæk
Ansøgningsfrist: 17/09/2026
favourite-job-icon
Konsulent til fagtilsyn infrastruktur - afvanding
HH Consult ApS - Holbæk
Ansøgningsfrist: 27/10/2026
favourite-job-icon
Rengøringsassistent søges – bliv en del af RENE LINJER
RENELINJER.NU ApS - Holbæk
Ansøgningsfrist: 18/09/2026
favourite-job-icon
Forskningsassistent i registerforskning med sigte på ph.d.-ansættelse: Knoglesundhed hos unge voksne
Region Sjælland - Holbæk
Ansøgningsfrist: 17/09/2026
favourite-job-icon
Konsulent til fagtilsyn infrastruktur - jord
HH Consult ApS - Holbæk
Ansøgningsfrist: 22/09/2026
favourite-job-icon
Matematikunderviser søges til HF Online
NEG VUC Holbæk - Holbæk
Ansøgningsfrist: 05/10/2026
favourite-job-icon
Reservedelselev til Bjarne Nielsen i Holbæk
Bjarne Nielsen A/S - Herning Silkeborgvej - Holbæk
Ansøgningsfrist: 16/09/2026
favourite-job-icon
Sputnik søger psykolog til skole i Næstved/Fensmark
Skolen Sputnik Holmegaard - Næstved

Lærere til specialpædagogisk indsatsteam for Ladegårdsskolen

Brænder du for at gøre en afgørende forskel for børn med massive trivsels- og reguleringsvanskeligheder?

Vi søger lærere til en højt specialiseret funktion i vores specialpædagogiske indsatsteam – en unik og meningsfuld rolle, hvor du træder til, når hverdagen er allermest udfordret.

Stillingen er forankret i Børnespecialcenterets Videnshus og indebærer tæt samarbejde med det faste pædagogiske personale, kontaktledere, afdelingsleder, pædagogisk vejleder, ergoterapeuter, fysioterapeuter og talehørekonsulenter.

Om stillingen

Som lærer i specialpædagogisk indsatsteam er dit vigtigste formål at skabe tryghed, stabilitet og pædagogisk kvalitet omkring børn og unge i de mest komplekse forløb. Du indgår direkte i indsatser, hvor børn og unge kan være stærkt frustrerede, udvise udadreagerende eller grænseoverskridende adfærd eller have betydelige udfordringer i relationsdannelse.

Du skal indgå som en faglig og relationel ressource, der understøtter, stabiliserer og styrker indsatsen omkring både barn og team i den pædagogiske hverdag med vagter i tidsrum mellem kl 7.00 og 16.00.

Dine primære opgaver bliver at:

  • Indgå direkte i praksis omkring børn med særligt store behov – også i pressede, uforudsigelige og følelsesmæssigt krævende situationer.
  • Understøtte det faste personale i konkrete situationer såsom konflikter, overgangssituationer eller eskalerende adfærd.
  • Arbejde målrettet med relationsopbygning gennem nærvær, tydelighed, struktur og kontinuitet.
  • Bidrage til stressreduktion og nedtrapning gennem professionel ro og en anerkendende pædagogisk tilgang.
  • Fastholde struktur, forudsigelighed og genkendelige rammer i elevens hverdag.
  • Observere, analysere og formidle pædagogiske observationer og faglige perspektiver til team og ledelse.
  • Indgå i faglig sparring og refleksion med Videnshusets pædagogiske vejleder.

Fleksibilitet og omstillingsparathed

Indsatsteamet aktiveres dér, hvor behovet opstår. Det betyder, at du skal trives i et job, hvor ingen dage ligner hinanden.

Du skal kunne:

  • Skifte mellem børnegrupper, teams og indsatser med kort varsel.
  • Arbejde i både korte, intensive forløb og længere stabiliserende indsatser.
  • Træde ind i eksisterende teams som faglig rollemodel med respekt for rammerne.
  • Håndtere uforudsigelighed som en naturlig del af opgaven.

Når der ikke er aktive indsatser

I perioder uden særlige indsatser indgår du i almindeligt skema i et team på skolen.

Her bidrager du til at implementere og fastholde en fælles, struktureret og relationsstærk pædagogisk tilgang for hele målgruppen.

Om dig

Vi søger lærere med relevante specialpædagogiske kompetencer og en relationistisk tilgang.

Vi leder efter dig, der:

  • Har en grundlæggende forståelse af, at alle børn gør deres bedste, og at det er de voksne, der skal ændre omstændighederne, hvis barnet ikke kan leve op til kravene.
  • Har stærke kompetencer i selvregulering, relationsarbejde og professionel ro i pressede situationer.
  • Trives i et tværfagligt miljø og ser samarbejde som en styrke.
  • Har lyst til at arbejde med alternativ og understøttende kommunikation, fx billedkommunikation.
  • Kan bidrage fagligt og menneskeligt – og tage ansvar for opgaven.
  • Er reflekteret, modig og tryg i at være fagligt undersøgende.

Vores faglige afsæt

Vi arbejder under Folkeskoleloven og ud fra et udviklingsstøttende og relationelt grundlag med fokus på børns læring, trivsel og selvstændighed. Vi har fokus på at forebygge og en stærk pædagogisk forankring i bl.a. Low Arousal. Når et barn ikke kan honorere kravene, justerer vi kravene – ikke barnet.

Læs mere på: Boernespecialcenter.dk

Videnshuset har ekstern supervisor tilknyttet og mulighed for tæt tværfaglig opfølgning, sparring og udvikling.

Vi tilbyder

  • En særlig specialpædagogisk opgave, der har brug for din fulde opmærksomhed.
  • Et fagligt stærkt og tværfagligt miljø med højt samarbejdsniveau.
  • Oplæring, interne kurser, supervision og faglige fora.
  • Et kollegialt fællesskab med høj trivsel og stærk faglig kultur.
  • En arbejdsplads med tydelig ledelse, tillid og et godt arbejdsmiljø.
  • Tid til forberedelse, samarbejde og refleksion.
  • En aktiv og omsorgsfuld introduktion til nye medarbejdere.

Løn og ansættelse

Ansættelse sker efter gældende overenskomst og er omfattet af Ny Løn. Denne stilling vil give et særligt fleksibilitetstillæg.

Der indhentes børneattest ved ansættelse.

Vil du vide mere?

Kontakt afdelingsleder Kathrine Fuglsang, tlf. 72 36 34 13.

Det er en klar fordel at komme på besøg, før du sender en ansøgning.

Ansøgningsfrist: onsdag d. 23.9.2026

Samtaler forventes afholdt: fredag d. 25.9.2026

Vi glæder os meget til at høre fra dig – og til at byde dig velkommen i et fællesskab, hvor faglighed, mod og omsorg går hånd i hånd.


Vi er 4.800 engagerede kollegaer, der hver dag arbejder for at skabe god service og velfærd for vores ca. 75.000 borgere i Holbæk Kommune. Sammen bringer vi vores forskellige fagligheder i spil og skaber løsninger, der gør en reel forskel.

Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø og på at udvikle vores medarbejdere - både fagligt og personligt.

I Holbæk Kommune arbejder vi aktivt for mangfoldige arbejdspladser, hvor der er plads til forskellighed. Alle kvalificerede ansøgere opfordres derfor til at søge stillingen - uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Holbæk Kommunes personalepolitik sætter rammen for vores værdier og måden, vi møder hinanden og borgerne på.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.

Firma Holbæk Kommune Følg
Kontaktperson Kathrine Fuglsang
Arbejdsadresse Kanalstræde
Postnr.: 4300
Kommune Holbæk
Telefonnr. 72363413
E-mail katfu@holb.dk
Ansøgningsfrist 23/09/2026
Valgt stilling