Til vores kunde i Holstebro søger vi en stabil og omhyggelig medarbejder til en alsidig stilling inden for lager, pakning og lettere montage.
Stillingen passer godt til dig, der sætter en ære i, at tingene er pakket korrekt, registreret rigtigt og klar til tiden. Du skal være ordentlig og struktureret i dit arbejde og samtidig være lidt praktisk anlagt, da jobbet ikke udelukkende består af lagerarbejde.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:
Pakning af lister og materialer, som skal med virksomhedens huse ud på byggepladserne
Pakning og klargøring af søm, skruer og øvrige mindre materialer
Udpakning, registrering i systemet og placering på lager
Kontrol af ordrer inden afsendelse
Udarbejdelse af fragtpapirer og klargøring til forsendelse
Lettere montage og andre praktiske opgaver, når der er behov
Vi forestiller os, at du:
Er meget ordentlig og omhyggelig
Har god struktur og kan holde styr på mange forskellige materialer
Gerne har erfaring fra lager, produktion, montage eller lignende
Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine opgaver
Har gode danskkundskaber, da du skal kunne læse og kontrollere ordrer samt registrere varer i systemet
Er fleksibel og indstillet på at hjælpe med forskellige praktiske opgaver
Arbejdstid og løn
Arbejdstiden ligger som udgangspunkt mandag til torsdag kl. 07.00–16.00 og fredag kl. 07.00–12.30.
Du bliver en del af en virksomhed, hvor der er brug for en medarbejder, som kan skabe orden på lageret og sikre, at materialer og forsendelser er pakket korrekt og klar, når de skal bruges.
Lyder det som noget for dig, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt.
Dette er et Try & Hire forløb med henblik på fastansættelse, Akurat A/S varetager rekrutteringen af denne stilling hvis du er interesseret i denne mulighed, så send en ansøgning på nedenstående link
| Firma | Akurat A/S Følg |
| Arbejdsadresse | Nupark |
| Postnr.: | 7500 |
| Kommune | Holstebro |
| Ansøgningsfrist | 10/10/2026 |