Gode beslutninger gør først en forskel, når de bliver til handling. Vil du være med til at sikre, at vores ambitioner for uddannelse bliver til konkrete forbedringer for elever og medarbejdere i Danmarks Fængsler?
Vi søger en ledelseskonsulent, der kan skabe overblik, kvalificere beslutninger og holde fast, til indsatserne fungerer i praksis. Du får en central rolle tæt på ledelsen, hvor du kombinerer skarpe analyser og klare indstillingsnotater med samarbejde og vedholdende opfølgning. Du refererer direkte til chefen for Uddannelse og Kompetenceudvikling og får kontor i smukke omgivelser i Birkerød.
Om os Uddannelse og Kompetenceudvikling- kreds vest (UKV) varetager rekruttering og grunduddannelse af fremtidens fængselsbetjente, transportbetjente, sikkerhedsbetjente og værkmestre samt kompetenceudvikling af medarbejdere i Danmarks Fængsler.
Grunduddannelserne veksler mellem skole og praktik. Undervisningen foregår på vores tre skoler i Birkerød, Møgelkær og Storstrøm samt på en række pop-up-skoler rundt i Danmark. Vi varetager desuden uddannelses- og udviklingsopgaver i Grønland og Kosovo.
UKV er organisatorisk forankret i Fængselskreds Vest og løser opgaver på tværs af landet i tæt samarbejde med fængsler, transportenheder, kredskontorer og styrelsen for Danmarks Fængsler.
Vi skal sikre, at Danmarks Fængsler kan rekruttere og uddanne medarbejdere med solid faglighed, der er rustet til at løfte en vigtig samfundsopgave. Det kræver sammenhæng mellem rekruttering, skole og praktik samt gode rammer for elevernes læring, trivsel og tilknytning til arbejdspladsen.
Om jobbet Du bliver chefens tætte samarbejdspartner i arbejdet med at prioritere, forberede beslutninger og følge op på tværgående indsatser. Du understøtter samtidig den samlede ledergruppe med analyser, indstillingsnotater og koordinering.
En væsentlig opgave bliver at samle og skabe fremdrift i de indsatser, der skal styrke elevernes tilknytning til arbejdspladsen og hjælpe flere med at gennemføre deres uddannelse. Vi skal blandt andet skabe bedre sammenhæng mellem skole og praktik, styrke vejledningen og sikre tydeligt ansvar og systematisk opfølgning gennem hele elevforløbet. Du skal sammen med de ansvarlige omsætte indsatserne til konkrete handlinger og følge dem helt frem til, at de fungerer i praksis.
I tæt samarbejde med souscheferne og de fagligt ansvarlige skal du skabe et samlet overblik over UKV’s opgaver og deres sammenhæng med øvrige initiativer. Du skal tydeliggøre ansvar, leverancer og milepæle samt følge op på fremdriften. Når en indsats går i stå, skal du kunne afdække udfordringerne og bringe løsningsforslag og beslutningsbehov frem til ledelsen.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
- Understøtte chefen og ledergruppen med faglig sparring, sagsforberedelse og opfølgning på beslutninger.
- Udarbejde indstillingsnotater, beslutningsoplæg og statusnotater med klare anbefalinger og beskrivelse af konsekvenser.
- Skabe et samlet overblik over indsatser, der skal styrke elevernes uddannelsesforløb og tilknytning til arbejdspladsen, med tydeligt ansvar, konkrete leverancer og tidsplaner.
- Varetage projekt- og procesledelse og tage ansvar for at planlægge, koordinere og følge implementeringsforløb til dørs sammen med fagligt ansvarlige, skoler, praktiksteder, HR og styrelsen.
- Understøtte en mere databaseret ledelsespraksis ved at arbejde systematisk med at sammenstille og analysere oplysninger om blandt andet optag, frafald og gennemførelse.
- Koble data med viden fra praksis, så ledelsen får et bedre grundlag for at prioritere indsatser og følge deres resultater.
- Forberede og facilitere møder og arbejdsprocesser samt opfølgningen og tage ansvar for, at aftaler omsættes til konkrete handlinger.
Opgaverne vil udvikle sig i takt med organisationens behov. Du skal derfor trives med både længere udviklingsforløb og aktuelle sager, som kræver et hurtigt og gennemarbejdet svar.
Om dig Du har en relevant akademisk kandidatuddannelse og erfaring med ledelsesbetjening, projektkoordinering eller implementering i en større organisation. Erfaring fra en politisk ledet organisation eller uddannelsesområdet er en fordel.
Vi lægger især vægt på, at du:
- Kan omsætte komplekse problemstillinger til korte, anvendelige indstillingsnotater.
- Arbejder struktureret og følger vedholdende op på aftaler, leverancer og deadlines.
- Har analytisk sans og interesse for data og kan vurdere datakvalitet og gøre resultater forståelige og anvendelige for ledelsen.
- Kan drive processer fremad sammen med andre, også når du ikke har formelt ledelsesansvar.
- Opbygger gode samarbejdsrelationer og samtidig tør stille kritiske spørgsmål og gøre opmærksom på udfordringer.
- Arbejder selvstændigt og har dømmekraft til at vurdere, hvornår en sag kræver ledelsens stillingtagen.
Du behøver ikke kende Danmarks Fængsler på forhånd. Du skal til gengæld være nysgerrig på vores opgave og kunne sætte dig ind i en organisation, hvor uddannelse, drift og sikkerhed skal fungere sammen.
Vi tilbyder Du får en stilling tæt på ledelsen med mulighed for at præge, hvordan vi skaber overblik, træffer beslutninger og gennemfører udvikling i UKV.
Du bliver en del af et fagligt miljø med kolleger, der arbejder med rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling. Du får en bred samarbejdsflade og mulighed for at følge dine opgaver fra den første analyse til konkrete ændringer i praksis.
Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning sker i henhold til overenskomst for akademikere i staten indgået mellem Skatteministeriet og akademikerorganisationerne og de eventuelle hertil indgåede lokalaftaler. Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.
- Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen.
- Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler. Arbejdsstedet er indtil videre beliggende i Birkerød på Biskop Svanes Vej 69, 3460 Birkerød.
- Stillingen forventes besat den 1. januar eller hurtigst muligt.
- Der vil være rejseaktivitet i forbindelse med samarbejde og møder på øvrige lokationer.
- Der er 2 ledige stillinger.
Ansøgning Stillingen søges elektronisk via linket ”Søg stillingen”.
Ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet
senest den 4. november 2026. Vi forventer at holde
samtaler i uge 46. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Uddannelse og Kompetenceudvikling
Tanja Bundesen på mobil 7255 3929. Danmarks Fængsler opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.
Om Danmarks Fængsler Danmarks Fængsler begrænser kriminalitet og skaber tryghed i samfundet. Det har vi tilfælles med politiet, anklagemyndigheden og domstolene, som er de andre myndigheder i straffesagskæden. Vi sikrer, at domstolenes domme bliver fuldbyrdet. Det er både frihedsstraffe, som afsones i fængsler og arrester eller med fodlænke, og tilsyn i forbindelse med betingede domme, herunder samfundstjeneste. Vi fører også tilsyn med prøveløsladte. Straf bliver gennemført med den nødvendige kontrol og sikkerhed, men også med støtte og motivation, så de dømte ikke falder tilbage til kriminalitet.
Danmarks Fængsler består af Styrelsen for Danmarks Fængsler og to fængselskredse og beskæftiger ca. 5.000 medarbejdere.
Du kan læse mere om Danmarks Fængsler på
Danmarks Fængsler - Vi driver landets fængsler.