WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 09/11/2026
favourite-job-icon
Leder til det nyoprettede beredskabssekretariat i Økonomiforvaltningen
Københavns Kommune - København
Antal ledige jobs
1.246
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 09/11/2026
favourite-job-icon
Leder til det nyoprettede beredskabssekretariat i Økonomiforvaltningen
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 19/12/2026
Ny
favourite-job-icon
PASSER DU IKKE IND I DE NORMALE KASSER?
MBDK ApS - København
Ansøgningsfrist: 30/11/2026
Ny
favourite-job-icon
Souschef til 7-Eleven på Fælledvej 27 
7-Eleven Butik 22 - København
Ansøgningsfrist: 09/11/2026
favourite-job-icon
Religionsfaglig medarbejder
Københavns Domkirke Vor Frue Kirke - København
Ansøgningsfrist: 13/11/2026
favourite-job-icon
Forsvarets Efterretningstjeneste søger rådgiver til den nationale TEMPEST myndighed
Forsvarets Efterretningstjeneste - København
Ansøgningsfrist: 11/11/2026
favourite-job-icon
Fagligt stærk kollega til kontrol af børsnoterede virksomheders regnskaber
Erhvervsstyrelsen - København
Ansøgningsfrist: 15/11/2026
favourite-job-icon
Compliance Manager til samfundskritisk infrastruktur
Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43 - København
Ansøgningsfrist: 12/11/2026
favourite-job-icon
Leder til idrætssociale indsatser og forvaltningssamarbejde i Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 09/11/2026
favourite-job-icon
Pædagogmedhjælper til Landsbyen (barselsvikariat)
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 15/11/2026
favourite-job-icon
To uddannelsesledere til fremtidens pædagoguddannelse
Københavns Professionshøjskole - København
Ansøgningsfrist: 12/11/2026
favourite-job-icon
Sundhedsfaglig konsulent med blik for teknologi, data og udvikling af det nære sundhedsvæsen til Center for Sundhed
Københavns Kommune - København

Leder til det nyoprettede beredskabssekretariat i Økonomiforvaltningen

Vil du være leder for Økonomiforvaltningens nyoprettede beredskabssekretariat?

Vil du være med til at sikre Københavns Kommune i en omskiftelig verden? Vi søger en leder til vores nyoprettede beredskabssekretariatet i Økonomiforvaltningen, der kan samle trådene og skabe et stærkt beredskab på tværs af forvaltningerne. Som daglig leder får du en central rolle i at udvikle effektive løsninger, sikre klare ansvarsområder og styrke samarbejdet, når det virkelig gælder.

Er du klar til at tage udfordringen op? Så er dette job måske noget for dig.

Om jobbet
Som leder af det nyoprettede beredskabssekretariat i Økonomiforvaltningen (ØKF) får du det overordnede ansvar for forvaltningens kriseberedskab. Du får samtidig en vigtig rolle i at opbygge og styrke det tværgående beredskabssamarbejde i Københavns Kommune – i tæt samarbejde med kolleger fra de andre forvaltninger.

Du får det daglige ledelsesansvar for beredskabssekretariatet, som i løbet af de næste måneder vil vokse, og du vil få ansvaret for rekrutteringsprocessen. Du og dine kommende medarbejdere vil arbejde tæt sammen med kolleger fra de øvrige forvaltninger nogle dage om ugen, mens arbejdstiden hovedsageligt vil foregå i Økonomiforvaltningen på Københavns Rådhus.

Beredskabssekretariatet er en del af Direktionssekretariatet, hvor du – udover at være leder for et mindre sekretariat – også bliver en del af et fællesskab med cirka 15 kolleger.

Dine vigtigste opgaver bliver at

  • udvikle og sikre tydelig ansvarsfordeling samt etablere robuste samarbejdsstrukturer, så kommunen står stærkt – både i det daglige beredskabsarbejde og i krisesituationer
  • opbygge og udvikle kulturen i det nye sekretariat og videreudvikle strukturer, processer og samarbejde på tværs af forvaltninger
  • sikre sammenhæng mellem det strategiske og operationelle niveau, så direktion og politisk udvalg kan træffe velunderbyggede beslutninger om beredskabsområdet
Om dig
Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse og omfattende erfaring med procesledelse, implementering og opstart af større, tværfaglige projekter. Du trives i samarbejdet med både offentlige og private aktører og kan navigere sikkert i et komplekst interessentlandskab.

Du har talent og interesse for ledelse, men det er ikke et krav, at du har erfaring med personaleledelse. Du vil referere til sekretariatschefen og får en selvstændig rolle med mulighed for at forme din egen hverdag og udvikle området sammen med dine medarbejdere. Stillingen er nyoprettet, og du vil opleve både politisk bevågenhed og opbakning i organisationen.

Vi ser gerne, at du

  • arbejder koordineret, struktureret og kan prioritere blandt de mange opgaver, der er på tegnebrættet
  • har kendskab til beredskabsområdet
  • har indgående kendskab til Københavns Kommune som organisation og kan bevæge dig sikkert mellem forskellige organisatoriske niveauer – fra operationelt til strategisk
  • er stærk til at skabe relationer, kan bidrage aktivt til det tværorganisatoriske samarbejde og trives i en politisk styret organisation
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er med en arbejdstid på 37 timer om ugen og tiltrædelse er den 1. januar 2027 eller snarest muligt. Ansættelse sker som teamleder med personaleansvar. Vi indhenter referencer, og det er en forventning, at du kan sikkerhedsgodkendes.

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte sekretariatschef Iben Rønholt på 24 27 86 17, hvis du har spørgsmål.

Søg via linket senest mandag den 9. november 2026
Vi forventer at holde samtaler i uge 47.

Om Økonomiforvaltningen
Økonomiforvaltningen er en af Københavns Kommunes syv forvaltninger. Der arbejder i alt ca. 3.600 personer i Økonomiforvaltningen, hvoraf ca. 300 af os har kontor på rådhuset. De fysiske rammer for dit arbejde vil således være Københavns historiske og smukke rådhus. Her betjener vi overborgmesteren, Borgerrepræsentationen og Økonomiudvalget, og vi er tæt på det politiske liv i kommunen. Sammen har vi fokus på at skabe værdi for københavnerne og København. Du vil på rådhuset blive en del af et spændende arbejdsmiljø, hvor motivation, trivsel og det gode samarbejde er i højsædet og med gode muligheder for kompetenceudvikling.

Firma Københavns Kommune Følg
Kontaktperson Iben Rønholt
Arbejdsadresse Borups Allé
Postnr.: 2400
Kommune København
Telefonnr. 24278617
Ansøgningsfrist 09/11/2026
Valgt stilling