WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 25/10/2026
Ny
favourite-job-icon
Leder til Tyttebærhuset i Sejs-Svejbæk
BØRNEHAVEN TYTTEBÆRHUSET - Silkeborg
Antal ledige jobs
207
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 27/09/2026
favourite-job-icon
Lærer til Voel Skole - barselsvikariat
Silkeborg Kommune - Silkeborg
Ansøgningsfrist: 21/09/2026
favourite-job-icon
Pædagogisk eller sundhedsfaglig medarbejder søges til værdibaseret bosted
Den selvejende institution Kernehuset - Silkeborg
Ansøgningsfrist: 30/09/2026
favourite-job-icon
Vi søger fysiurgisk massør til Silkeborg Rygcenter & Idrætsklinik
Kiropraktorerne Silkeborg Rygcenter & Idrætsklinik ApS - Silkeborg
Ansøgningsfrist: 24/09/2026
favourite-job-icon
Sagsbehandler til juridisk klagebehandling på registreringsafgiftsområdet
Skatteankestyrelsen Silkeborg - Silkeborg
Ansøgningsfrist: 25/09/2026
favourite-job-icon
Er du lægesekretæren/SAK, der får klinikkerne til at hænge sammen?
Region Midtjylland - Silkeborg
Ansøgningsfrist: 04/11/2026
favourite-job-icon
Dagplejer til Virklund
Silkeborg Kommune - Silkeborg
Ansøgningsfrist: 13/09/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Sygeplejerske til De Midlertidige Pladser, Gødvad
Silkeborg Kommune - Silkeborg
Ansøgningsfrist: 24/09/2026
favourite-job-icon
Praktisk hjælper søges til Skægkærskolen
Silkeborg Kommune - Silkeborg
Ansøgningsfrist: 20/09/2026
favourite-job-icon
Socialfaglige medarbejdere til særlig specialiseret indsats på Granmosevej
Silkeborg Kommune - Silkeborg
Ansøgningsfrist: 22/09/2026
favourite-job-icon
Assisterende leder til Marienlund Plejecenter i Silkeborg Kommune
Silkeborg Kommune - Silkeborg
Ansøgningsfrist: 04/11/2026
favourite-job-icon
FLISEMURER SØGES TIL WILS A/S
WILS A/S - Silkeborg
Ansøgningsfrist: 06/11/2026
favourite-job-icon
Brænder du for at gøre en forskel?
Botilbudet Støttruphus - Viborg

Leder til Tyttebærhuset i Sejs-Svejbæk

Et lille hus med stor faglighed, fællesskab og plads til at sætte retning

Tiltrædelse: Februar 2027

Efter mange år med den samme leder skal Tyttebærhuset have en ny leder, når vores nuværende leder går på pension i marts 2027.

Vi søger en fagligt stærk og nærværende leder, der vil passe godt på det, som gør Tyttebærhuset særligt, og samtidig udvikle huset sammen med børn, medarbejdere, forældre og bestyrelse. Du skal stå tydeligt på børnenes side, turde sætte retning og møde mennesker med nysgerrighed, respekt og tillid.

Om Tyttebærhuset

Tyttebærhuset er en selvejende børnehave midt i Sejs-Svejbæk med plads til 60 børn fordelt på tre aldersopdelte børnegrupper.

Vi er et lille hus med en erfaren og stabil personalegruppe. Vi arbejder på tværs, hjælper hinanden og lægger vægt på, at alle medarbejdere bidrager med forskellige kompetencer og mødes ligeværdigt - uanset uddannelse og funktion.

Hos os kan Tina fra køkkenet tage imod børn om morgenen, Vicky læse en bog for de børn, der møder tidligt, og børnene kan bage morgenboller, folde håndklæder eller hjælpe med dagens praktiske opgaver sammen med de voksne.

Det er blandt andet dét, vi kalder syslepædagogik: børn og voksne er sammen om meningsfulde aktiviteter.

Vi arbejder ud fra et bredt læringsbegreb med fokus på hele barnets udvikling. Der skal være tid til leg, fordybelse, relationer og nysgerrighed, og de voksne skal være nærværende og spørgende sammen med børnene.

Et godt sted at være er også et godt sted at lære.

Tyttebærhuset og Blåbærhuset

En helt særlig del af Tyttebærhuset er vores skovafdeling, Blåbærhuset ved Hattenæs.

Her tilbringer børn og voksne omkring en tredjedel af børnehavetiden tæt på skov og sø. Naturen giver plads til ro, fordybelse, lange ture, hulebygning, snittearbejde, vandbaner og fælles oplevelser.

Blåbærhuset er ikke blot et udflugtssted, men en vigtig del af vores pædagogiske profil og identitet.

Tyttebærhuset selv ligger midt i Sejs-Svejbæk og er præget af historie, hjemlighed og varme. Mange mindre rum giver gode muligheder for nærvær og mindre børnefællesskaber.

Traditioner, kreativitet og lokalsamfund

Vi har et årshjul med traditioner, som betyder meget for både børn, personale og familier. Vi fejrer blandt andet fastelavn, påske, majfest, sommerfest, høstfest og Lucia i Sejs Kirke. Hvert forår arbejder hele huset desuden med et fælles halvårstema.

Kunst, kreativitet og kultur har gennem mange år været en del af Tyttebærhusets identitet, og vi ønsker fortsat at være et hus, der er synligt og aktivt i lokalområdet.

Vi samarbejder med skolen, SFO, dagplejer og øvrige lokale institutioner om blandt andet gode overgange for børnene. Vi har en engageret forældrekreds, en aktiv bestyrelse og forældreforening samt en gruppe frivillige husvenner, der bidrager til livet omkring huset.

Om stillingen

Som leder af Tyttebærhuset får du det samlede ansvar for institutionens:

  • pædagogisk retning og udvikling
  • personaleledelse og arbejdsmiljø
  • økonomi, administration og daglig drift
  • samarbejde med forældre og bestyrelse
  • dialog og samarbejde med Silkeborg Kommune, lokalområdet og øvrige samarbejdspartnere
  • Tyttebærhusets fortsatte udvikling som selvejende institution

Du refererer til Tyttebærhusets bestyrelse, som består af syv medlemmer.

Som selvejende institution står Tyttebærhuset mere selvstændigt end mange kommunale dagtilbud. Det giver stor frihed til at forme huset og den pædagogiske retning - men kræver også en leder, der selvstændigt kan opsøge samarbejder, skabe relationer og sørge for, at Tyttebærhuset bliver hørt og tænkt ind i relevante sammenhænge.

Du skal derfor kunne hvile i at være ene leder og have lyst til både det strategiske, det administrative og den helt nære ledelse i hverdagen.

Vi søger en leder, der står på børnenes side

For os starter god ledelse med et tydeligt børnesyn.

Vi ønsker en leder, der kan være børnenes advokat og sætte en klar faglig retning for en praksis, hvor børn mødes nysgerrigt, anerkendende og respektfuldt.

Når et barn har det svært, skal vores første spørgsmål være, hvad barnet forsøger at fortælle os - og hvordan vi som voksne bedst kan hjælpe.

Du skal kunne understøtte medarbejderne i at fastholde dette børnesyn, også når hverdagen er travl eller kompleks.

Tydelig og nærværende ledelse

At være anerkendende betyder for os ikke at undgå det svære. Vi har brug for en leder, der kan:

  • træffe beslutninger og sætte en tydelig retning
  • tage de svære samtaler med medarbejdere og forældre
  • stå fast og samtidig bevare relationen, når der er uenighed
  • udfordre fagligt og menneskeligt, når det er nødvendigt

“Det her gør vi rigtig godt.”   og   “Her skal vi gøre det bedre.”

Du skal have lyst til at være synlig og tilgængelig i hverdagen, kende børnene og have føling med det pædagogiske arbejde i både Tyttebærhuset og Blåbærhuset.

Når huset kræver det, skal du også kunne træde ind i den praktiske hverdag. Det er en del af kulturen hos os, at alle bidrager.

Udvikling med respekt for det, der allerede virker

Du kommer ind i et hus med mange års erfaring, stærke traditioner og stor faglig viden. Vi ønsker samtidig en leder med visioner, idéer og egne interesser, som kan være med til at udvikle huset.

Vi søger en leder, der begynder med at være nysgerrig og lærer huset, børnene, medarbejderne og kulturen at kende. Udviklingen skal ske med blik for de kompetencer, der allerede findes, og i samarbejde med medarbejderne og bestyrelsen.

Vi forventer, at du

  • har en pædagogisk grunduddannelse
  • har relevant lederuddannelse eller tilsvarende ledelsesfaglige kompetencer
  • har ledelseserfaring, gerne fra dagtilbudsområdet
  • har et tydeligt pædagogisk ståsted og kan skabe følgeskab
  • har økonomisk og administrativ forståelse og kan prioritere ressourcer med blik for både kvalitet og bæredygtig drift
  • kommunikerer tydeligt og respektfuldt – både mundtligt og skriftligt
  • trives med et selvstændigt ledelsesansvar og har lyst til at være synlig i hverdagen

Kendskab til selvejende institutioner og bestyrelsessamarbejde er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du har lyst og evne til at sætte dig ind i det.

Vi tilbyder

Hos os får du:

  • en erfaren og engageret personalegruppe med høj grad af medansvar
  • tætte relationer til børn, familier og medarbejdere
  • en aktiv bestyrelse og en forældrekreds, der bakker huset op
  • et stærkt lokalt fællesskab
  • en tydelig pædagogisk profil og et unikt skovtilbud i Blåbærhuset
  • stærke traditioner inden for natur, kreativitet, kunst og kultur
  • stor frihed til at præge Tyttebærhusets videre udvikling

Du får med andre ord ikke en færdig opskrift, du blot skal administrere. Du får et stærkt fundament og muligheden for sammen med os at forme næste kapitel.

Vi leder ikke efter en kopi af den leder, vi har haft. Vi leder efter den rette person til at føre Tyttebærhuset videre.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

  • Stillingen er en fuldtidsstilling.
  • Løn og øvrige ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
  •  

Har du lyst til at møde os?

Det håber vi.

Et stillingsopslag kan kun fortælle en del af historien om et hus som vores. Derfor er du meget velkommen til at kontakte os for en uformel samtale eller aftale et besøg.

Kom og mærk huset, se Tyttebærhuset og Blåbærhuset og få en fornemmelse af hverdagen, før du beslutter dig for at søge.

Kontakt: Bestyrelsesformand Anders Thorvald Nielsen, 31 52 93 44, anders.thorvald@proton.me

Ansøgning

  • Ansøgningsfrist: 25. oktober 2026
  • Samtaler forventes afholdt i uge 46 i november.

Se mere på: https://tyttebaerhuset.silkeborg.dk/

Firma BØRNEHAVEN TYTTEBÆRHUSET Følg
Kontaktperson Anders Thorvald Nielsen
Arbejdsadresse Julsøvej
Postnr.: 8600
Kommune Silkeborg
Telefonnr. 31529344
E-mail anders.thorvald@proton.me
Ansøgningsfrist 25/10/2026
Valgt stilling