Lungstedvangen Børnehus søger en pædagog 37 timer pr. uge.
Kan du både gi’ en krammer og gi’ den gas? og er du en fagligt engageret pædagog, der brænder for at være med til at udvikle pædagogik, struktur og læringsmiljøer, så kom med på holdet i Lungstedvangen.
Vi søger en pædagog til en fast stilling med mulighed for 37 timer ugentlig med start d. 1.9.2026 eller snarest derefter.
Om os
Lungstedvangen er et integreret dagtilbud med en vuggestue og tre børnehavegrupper. Vi er en del af de tilsammen ni dagtilbud, der udgør Børneinstitutionen Syd-Sydvest.
Stillingen er i første omgang hos Regnbuerne, som er vores ældste børnehavegruppe. Der er foruden dig tilknyttet to voksne til gruppen, som er på 20 sjove, nysgerrige og videbegærlige børn.
Vi er aldersopdelte de fire første formiddage om ugen, og resten af tiden er vi fælles i børnehaven.
Vi er beliggende i Bellinge med gode busforbindelser til omegnen og Odense C, hvor vi ofte gør brug af vores årskort til ZOO. Vi har to el-cykler, som giver mulighed for ture i nærmiljøet med op til 10 børn. Vi har en godt beplantet legeplads med bakket terræn, som giver gode muligheder for motorisk udfoldelse.
Med dig ombord bliver vi en stabil medarbejdergruppe, der er i gang med at udvikle på både rammer, struktur og indhold i institutionens hverdag.
Vi lægger vægt på nærvær i mødet med børn og har fokus på, at alle børn skal føle sig som en del af fællesskaber. Det skal være sjovt, udviklende og lærerigt at være barn hos os, så derfor øver vi os på at skabe inspirerende og dynamiske læringsmiljøer, der tager udgangspunkt i børneperspektivet og er begrundet i vores faglighed, så alle børn får mulighed for at trives og udvikles bedst muligt.
Vi arbejder oftest i mindre grupper om formiddagen, så hvert enkelt barn har mulighed for at komme til orde. Vi forsøger at fremme børnenes nysgerrighed på omverdenen, så derfor følger vi børnenes spor og holder af at undre os sammen med børnene.
Om dig
Du har relevant uddannelse
Du ser børnenes udvikling og trivsel som din fornemste arbejdsopgave
Du er stærk i at skabe gode relationer til børn, forældre og kolleger
Du ser betydningen af et tæt og professionelt forældresamarbejde
Du kan se bagom barnets intentioner og møder børnene med nysgerrighed og
nærvær
Du kan li’ at lege og er ikke bange for at sætte dig selv i spil i samværet med
børn og kolleger
Du er fagligt stærk men også åben for andres blik på vores fælles pædagogiske
praksis, og for at vi sammen kan udvikle denne
Vi tilbyder
En arbejdsplads i go’ udvikling og med fokus på personaletrivsel
Skønne og sjove kolleger, der gerne vil samarbejde og udvikling
Mulighed for at være med til at præge udformningen af vores pædagogiske
læringsmiljøer
Mulighed for at udvikle dig fagligt og menneskeligt
En ledelse, der arbejder tillidsbaseret, bakker dig op og inviterer til samarbejde
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og BUPL.
Vil du vide mere?
Hvis vi har vakt din nysgerrighed, er du er velkommen til at kontakte daglig
pædagogisk leder Anne Mette Møller-Iversen på 20 54 17 37. Vi modtager gerne
besøg efter aftale.
Det praktiske
Ansøgningsfrist er torsdag d. 20. august 2026. Vi forventer at afholde samtaler
torsdag d. 27. august 2026.