WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 18/10/2026
favourite-job-icon
Mission Manager til Air Element i Operationsstabens J43
Flyvestation Karup - Herning
Antal ledige jobs
228
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 18/10/2026
favourite-job-icon
Mission Manager til Air Element i Operationsstabens J43
Flyvestation Karup - Herning
Ansøgningsfrist: 04/11/2026
Ny
favourite-job-icon
Selvstændig medarbejder med truckerfaring fast weekend
Komplex A/S - Herning
Ansøgningsfrist: 05/10/2026
Ny
favourite-job-icon
Genopslag: VVS-tekniker søges til Teknisk-afsnit – Regionshospitalet Gødstrup
Region Midtjylland - Herning
Ansøgningsfrist: 01/11/2026
Ny
favourite-job-icon
Cafe medarbejder / Tjener
Cafe C. ApS - Herning
Ansøgningsfrist: 22/09/2026
favourite-job-icon
Leder af Kommunikations- og rekrutteringselement Flyverhjemmeværnet
Flyverhjemmeværnsdistrikt FSN Karup - Herning
Ansøgningsfrist: 03/11/2026
favourite-job-icon
Kalder alle supersælgere! Circle K Herning søger sælgere på 8 timer
Circle K Herning - Herning
Ansøgningsfrist: 03/11/2026
favourite-job-icon
Kalder alle supersælgere! Circle K Herning søger deres nye deltidssælger 15 timer om ugen
Circle K Herning - Herning
Ansøgningsfrist: 13/09/2026
favourite-job-icon
Pluk & pak og andet lagerarbejde - HERNING
VIKARRINGEN ApS - Herning
Ansøgningsfrist: 22/09/2026
favourite-job-icon
Specialister til Cloud og Platform Operations til Forsvarets nye Digitale Backbone
Flyvestation Karup - Herning
Ansøgningsfrist: 13/09/2026
favourite-job-icon
Pluk & pak og andet lagerarbejde - HERNING
VIKARRINGEN ApS - Herning
Ansøgningsfrist: 14/09/2026
favourite-job-icon
Kirke- og kulturmedarbejder ved Studsgård kirke, Herning Nordre Provsti
STUDSGÅRD KIRKE - Herning
Ansøgningsfrist: 25/09/2026
favourite-job-icon
Pædagog søges snarest mulig
Den Selvejende Institution "Springbrættet". - Varde

Mission Manager til Air Element i Operationsstabens J43

Ønsker du at arbejde med planlægning og gennemførelse af logistisk støtte til Forsvarets nationale og internationale operationer, samt koordinere den samlede logistiske indsats på operativt niveau?

Har du evnen til at samarbejde effektivt på tværs af kommandoer og styrelser – og kan du koordinere, synkronisere og skabe netværk i en dynamisk hverdag?

Så er du måske den, vi leder efter til et engageret og handlekraftigt team, hvor samarbejde og faglighed går hånd i hånd.

Om os
Supportafdelingen i Operationsstaben er overordnet ansvarlig for den logistiske understøttelse af alle Forsvarets operationer og operative beredskaber såvel nationalt som internationalt. Afdelingen er bindeled mellem Operationsstaben/Forsvarets Operative Hovedkvarter, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Etablissements- og Terrænkommandoen samt Operativ Støttekommandoen i forbindelse med planlægning og tilvejebringelse af logistisk støtte til operative indsættelser og beredskaber.

Supportafdelingen er opdelt i to sektioner: J43 Operationssektion og J45 Planlægningssektion.

Du bliver en del af J43 som er sammensat af erfarne medarbejdere fra Hæren, Flyvevåbnet og Søværnet. Her bringes værnenes forskellige logistiske erfaringer og kompetencer i spil i løsningen af opgaverne.

Vi varetager den logistiske planlægning, koordination, forberedelse, indsættelse, drift samt hjemtagning af Forsvarets styrkebidrag primært i forbindelse med operationer indsat af Operationsstaben. Sektionen sikrer, at de udsendte styrker får en effektiv og ressourcebevidst logistisk støtte, hvilket kræver både overblik, kontrol og kritisk sans.

Vi omsætter operative krav til konkrete løsninger og skaber rammerne for, at de nødvendige kapaciteter kan tilvejebringes fra Forsvaret såvel som eksterne myndigheder og organisationer. Den kontinuerlige understøttelse af meget forskellige typer operationer stiller derfor krav til høj grad af omstillingsevne.

Forsvarets nationale og internationale engagement betyder, at vi lægger vægt på fleksibilitet, og at vi støtter hinanden på tværs af sektionen, når det er nødvendigt. Vi har en uformel omgangstone med respekt for hinandens fagområder, og den enkelte medarbejder har som logistisk mission manager stort fagligt råderum i den enkelte missions samlede levetid.

Om stillingen
Du bliver Mission manager i AIR elementet og får ansvaret for den logistiske koordinering og understøttelse af en eller flere operationer gennem hele deres levetid.
Foruden logistisk støtte til igangværende operationer, vil du få et eller flere sagsområder, som primært har til formål at understøtte Forsvarets indsættelsesevne.

AIR elementet understøtter blandt andet Forsvarets flyvende operationer og kapaciteter, herunder internationale indsættelser, strategisk lufttransport og nye operative kapaciteter.

Som Mission manager får du en central rolle i at omsætte operative behov til konkrete logistiske løsninger i tæt samarbejde med kommandoer, styrelser og indsatte enheder.
Indfasningen af nye flyvende kapaciteter i Forsvaret medfører nye og spændende logistiske opgaver, som AIR elementet spiller en central rolle i at løse.

Du kan ved behov forvente at skulle indgå i planlægningsgrupper på operativt niveau, og som Mission manager for en mission vil du være det logistiske omdrejningspunkt og den primære kontaktperson for missionen. Du vil derfor have vigtige opgaver i at skabe og vedligeholde et godt netværk og samarbejde med Forsvarets myndigheder og udsendte enheder.

Der vil være rejseaktivitet forbundet med stillingen i forbindelse med besøg ved udsendte enheder samt i forbindelse med mødeaktivitet i ind- og udland.

Der er en stor grad af frihed under ansvar forbundet med stillingen, hvorfor du også i stor stil har indflydelse på tilrettelæggelsen af din tjeneste. Herudover vil der være mulighed for afklaring og/eller at kombinere arbejdet med et sideløbende studie.

Om dig
Du har en relevant videregående uddannelse inden for eksempelvis logistik, supply chain management, operations management, ingeniørfag, projektledelse, samfundsvidenskab eller et andet relevant område.

Det vigtigste er ikke din specifikke uddannelsesretning, men at du har erfaring med at planlægge og koordinere komplekse opgaver, skabe overblik og omsætte behov til konkrete løsninger. Du trives med at arbejde på tværs af organisationer og kan skabe fremdrift i opgaver, hvor mange aktører og hensyn skal gå op i en højere enhed.

Det er en fordel, hvis du har et bredt kendskab til Forsvarets og Flyvevåbnets organisation samt opgaveløsning. Ligeledes er det en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med planlægning og gennemførelse af operationer på det logistiske område.

Som person kan du svare ja til følgende:

  • Du er vant til at stille krav til dig selv og dine omgivelser. Det er en selvfølge for dig, at møde velforberedt op til møder og andre aktiviteter, så din tilstedeværelse bidrager til en god opgaveløsning.
    Det forventer du naturligvis også af dine kolleger og samarbejdspartnere.
  • En af dine vigtigste kvalifikationer er dit helhedssyn, hvor du formår at inddrage alle interessenters bidrag til de logistiske valg i opgaveløsningen.
  • Én af dine naturlige styrker er dit gå-på-mod og lyst til at arbejde med operativ logistik.
  • Du skal kunne arbejde selvstændigt og kunne indgå i samarbejde med sektionens øvrige medarbejdere.
  • Du besidder gode evner inden for kommunikation, planlægning og styring.
  • Du er ansvarsfuld, imødekommende og har en interesse i at sikre de bedst mulige forhold for de indsatte soldater under hensyn til Forsvarets samlede opgaveløsning.
  • Du har gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner – både på dansk og engelsk.
  • Du er engageret, struktureret og målrettet.
  • Du er klar til at deltage i mange forskelligartede aktiviteter, hvor du i kortere perioder skal være på tjenesterejse til missionsområderne.
  • Du er klar til at træde i karakter og tage ansvar.
Hvis du kan se dig selv i ovenstående, så er det dig, vi står og mangler som Mission Manager.

Ansættelsesvilkår
Bemærk at stillingen er slået op både civilt og militært.

Du bliver ansat i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Karup.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Sektionschef J43 oberstløjtnant Søren Kyrval på telefon 2274 9682 eller mail FKO-O-CHJ43@mil.dk, eller Elementleder major Simon Kokfelt på telefon 2449 2678 eller mail FKO-O-J4303@mil.dk.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Julie Cramer-Palmquist på telefon 3266 5848.

Ansøgningsfristen er den 18. oktober 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse den 1. december 2026 eller efter aftale.

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Operationsstaben er aktivt i gang med en opbygning af strukturen og du bedes derfor tilkendegive om du, såfremt du ikke kommer i betragtning til stillingen, ønsker at komme i betragtning til andre stillinger i Operationsstaben.

OM FORSVARSKOMMANDOEN
Forsvarskommandoen er Danmarks og Rigsfællesskabets øverste militære myndighed.

Forsvarskommandoen løser opgaverne under mottoet ”Værd at kæmpe for”, og vores primære ansvar er at udvikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder i nationale og internationale opgaver.

Forsvarskommandoen ledes af forsvarschefen, der samtidig er forsvarsministerens øverste militærfaglige rådgiver. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker. Forsvarskommandoen består af Forsvarsstaben og de fem kommandoer; Hærkommandoen, Søværnskommandoen, Flyverkommandoen, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando.

Firma Flyvestation Karup Følg
Kontaktperson Julie Cramer-Palmquist
Arbejdsadresse Herningvej 30-
Postnr.: 7470
Kommune Herning
Telefonnr. 32665848
E-mail 00529231@mil.dk
Ansøgningsfrist 18/10/2026
Valgt stilling