Vi søger dig til et af de vigtigste og mest givende jobs i Danmark, hvor du til daglig gør en forskel for mennesker, der har brug for din hjælp. Vigtigst af alt, søger vi dig, der kan skabe værdifulde øjeblikke for vores beboere, og dig der er klar til at tage ansvar i huset, ift. opgaveløsningen, så vi når vores kerneopgave.Anlægget søger en SSH eller SSA til at indgå i vores arbejdsfællesskab. Du vil, som medarbejder på Anlægget, blive en del af et stærkt, fagligt funderet og professionelt team, hvor samarbejdet og arbejdsmiljøet er i højsæde!
I tæt samarbejde med kolleger, pårørende og andre relevante samarbejdspartnere vil du bidrage til at udføre omsorgsfilosofien personcentreret omsorg, hvor beboerens livshistorie og individuelle behov er i centrum for den daglige pleje. Til efteråret 2026 skal vi i gang med et forløb med demensrejseholdet, hvor vi skal styrke vores demensfaglige viden endnu mere.
Stillingen er på 37 timer og der arbejdes i blandede vagter hvor størstedelen af timerne ligger i nattevagt. Vi er fleksible i forhold til timetal og din vagtplan, hvis du har særlige ønsker. Der arbejdes hver 2. eller 3. weekend, dette kan du selv være medbestemmende på.
Hvem er viPlejehjemmet Anlægget er bestående af 50 boliger i alt. Vi har 15 somatiske plejehjemspladsen, 5 demenspladser og 4 korttidspladser. Derforuden er der 26 ældreboliger, som ligger rundt om plejehjemmet.
Vi har blandet uddannelsesbaggrunde og består primært at Social- og sundhedsassistenter, Social- og sundhedshjælpere samt en centersygeplejerske. Vi har desuden et tæt samarbejde med tværfaglige samarbejdspartnere.
Vi har brug for, en kollega som: - Kan arbejde mono og tværfagligt
- Har overblik i en travl hverdag med fokus på rehabilitering
- Kan medvirke til at løfte og udvikle fagligheden i huset, i samarbejde med vores øvrige personale
- Har erfaring med dokumentation, og kender vigtigheden af dette – vi bruger omsorgssystemet CURA
- Tænker de pårørende, som vigtige medspillere for borgernes trivsel
- Kan bidrage til et godt kollegialt fællesskab med fælles ansvar for, at Plejehjemmet Anlægget er et godt sted at bo, et godt sted at arbejde og et godt sted at komme som pårørende
- Ønsker at videreudvikle sin faglighed og holde fast i kerneopgaven
- En medarbejder der naturligt tager det plejefaglige ansvar og er handlekraftig
- Er omhyggelig og følger opgaverne til dørs
- Er mødestabil
Vi kan tilbyde:- Stor variation og bredde i typen af opgaver
- Sparring med kolleger, hvor du får lov til sætte skibe i vandet mod nye mål
- Tæt samarbejde med vores centersygeplejerske
- Du får indflydelse i dit arbejdsliv – hvor ideer afprøves i fællesskab
- En afvekslende og til tider tempofyldt hverdag med mange spændende faglige udfordringer
- Et godt teamsamarbejde
- En arbejdsplads hvor vi har beboerne i højsæde, og hvor de er styrende i eget liv
- En arbejdsplads hvor vi vægter faglighed, nærhed, humor og teamånd højt
- Mulighed for et socialt fællesskab med dine kommende kollegaer uden for arbejdstiden
Ansættelsen sker efter gældende overenskomst.
Stillingen ønskes besat pr. 1. november 2026, eller hurtigst muligt derefter.
Ansøgningsfrist d. 20. september 2026
Ansættelsessamtaler afholdes løbende,
så skynd dig at sende din ansøgning afsted.Ønsker du yderligere information om stillingen, eller ønsker du at se huset, så kom endelig forbi eller kontakt Plejehjemsleder Mette Knudsen på tlf. 20 33 40 44 eller pr. mail mkn@favrskov.dk
Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk. Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Der vil derfor blive indhentet straffeattest på den kandidat, der tilbydes ansættelse.