WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 16/11/2026
favourite-job-icon
Neurofaglige konsulenter til hjerneskadecentrets rådgivningsteam
Odense Kommune - Odense
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 16/11/2026
favourite-job-icon
Neurofaglige konsulenter til hjerneskadecentrets rådgivningsteam
Odense Kommune - Odense

Neurofaglige konsulenter til hjerneskadecentrets rådgivningsteam

Vil du gøre en forskel for mennesker, der pludselig får livet vendt på hovedet af en erhvervet hjerneskade?

I Rådgivningsteamet søger vi to fagligt erfarne konsulenter, der har lyst til at hjælpe borgere med erhvervet hjerneskade og deres pårørende med at navigere i den nye livssituation og de forandringer, skaden medfører. Du bliver en vigtig sparringspartner for både borgeren, familien og de fagpersoner, der er en del af rehabiliteringsforløbet.

Rådgivning i en ny livssituation

Som faglig konsulent yder du individuelt tilpasset rådgivning til borgere med erhvervet hjerneskade, deres pårørende og samarbejdspartnere. Du følger borgeren fra udskrivelsen fra sygehuset og gennem rehabiliteringsforløbet, hvor du bidrager til at skabe sammenhæng, retning og de bedst mulige betingelser for trivsel og livskvalitet.

Rådgivningen foregår dér, hvor den giver størst værdi. Det kan være hos os, i borgerens hjem, på arbejdspladsen eller i andre relevante rammer.

Selvstændighed og kollegaskab

Hos os arbejder du selvstændigt, men i et fagligt stærkt arbejdsfællesskab. Du får kolleger med indgående kendskab til området erhvervet hjerneskade og de udfordringer, der kan følge med. Arbejdspladsen rummer desuden et større neurofagligt miljø, da der også er andre teams; så samlet er vi en arbejdsplads med højt fagligt niveau, lang anciennitet og godt arbejdsmiljø.

Vores specialiserede faglige konsulenter sikrer høj faglighed, hvorfor du har mulighed for kontinuerlig faglig udvikling.

Kvalifikationer

  • Det er et krav, at du har en relevant faglig uddannelse, det kan f.eks. være socialrådgiver, logopæd, fysioterapeut, ergoterapeut, neuropsykolog, pædagog, og meget gerne med viden, uddannelse og erfaring med området erhvervet hjerneskade.
  • Du har bred erfaring med både rehabiliteringsindsatser og de social- og sundhedsfaglige aspekter i neurorehabiliteringen
  • Du kan arbejde ud fra forståelsesrammen: neurologi – neuropsykologi – neuropædagogik
  • Du er nysgerrig på ny viden og motiveres af at udvikle og styrke den faglige kvalitet gennem løbende læring.
  • Du har lyst til og mod på formidling i mange forskellige arenaer, både i de individuelle forløb men der er også mulighed for undervisningsopgaver.
  • Du kan selvstændigt tilrettelægge din arbejdsdag og bevare overblikket i pressede situationer
  • Du har kørekort
Yderligere informationer

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og lære dig bedre at kende. Vi afholder samtaler 23/11/2026.

Stillingen er på fuld tid med stor grad af selvstændighed i planlægningen af arbejdet og ønskes besat pr. 1. januar 2027.

Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst. Det forventede lønniveau oplyses inden en eventuel samtale og afhænger af erfaring og kvalifikationer.

Firma Odense Kommune Følg
Kontaktperson Michael Dybro Guldbæk Michael Dybro Guldbæk
Arbejdsadresse Flakhaven
Postnr.: 5000
Kommune Odense
Telefonnr. 30 66 59 31
Ansøgningsfrist 16/11/2026
Valgt stilling