Klinisk sygeplejespecialist og kommende ph.d.-studerende med interesse for kvantitativ klinisk forskning søges til udvikling og validering af neurologisk deliriumscreeningsværktøj (N-DeliS Study)
Ved Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, Sjællands Universitetshospital, søger vi en engageret og forskningsinteresseret sygeplejerske med kandidatuddannelse til en kombinationsstilling som klinisk sygeplejespecialist og kommende ph.d.-studerende. Vi søger en kandidat med interesse for kvantitativ klinisk forskning og udvikling af kliniske måleredskaber. Den udvalgte kandidat forventes indskrevet som 4-årig ph.d.-studerende ved Syddansk Universitet (SDU).
Ansøgninger behandles løbende, og ansættelsessamtaler afholdes løbende. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og senest den 1. januar 2027.
Om projektet
Projektet har fokus på udvikling og validering af et neurologisk specifikt deliriumscreeningsværktøj (N-DeliS Study) til patienter med neurologiske sygdomme og skader.
Formålet er at styrke tidlig og præcis identifikation af delirium hos neurologiske patienter og dermed understøtte rettidig behandling, forebyggelse og personcentreret pleje. Projektet tager afsæt i klinisk praksis og gennemføres som et mixed-metodeforskningsprojekt med hovedvægt på kvantitative metoder. Derfor søger vi en kandidat, der motiveres af kvantitativ forskning og ønsker at udvikle kompetencer inden for instrumentudvikling, statistiske analyser og klinisk validering.
Forskningsprojektet forventes gennemført som:
Om forskningsmiljøet
Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme har et stærkt tværfagligt og patientnært forskningsmiljø med fokus på evidensbaseret neurologisk sygepleje og personcentreret praksis. Sygeplejen i afdelingen tager afsæt i Fundamentals of Care og arbejder målrettet med at styrke kvalitet, sammenhæng og livskvalitet for patienter med neurologiske sygdomme og deres pårørende.
Forskningsmiljøet er tæt integreret med den kliniske praksis, og forskning, udvikling, uddannelse og kvalitetsarbejde ses som gensidigt understøttende områder. Afdelingen arbejder aktuelt med udviklingen af det sygeplejefaglige forskningsprogram ”Styrkelse af neurologisk deliriumsygepleje: En personcentreret og rehabiliterende tilgang i hospitalspraksis”, som samler sygeplejefaglige forskningsprojekter inden for neurologisk sygepleje med særlig fokus på delirium og tidlig rehabilitering.
Vi tilbyder
Vi søger en kandidat, der
Det er en fordel, men ikke et krav, at du:
Hvem er vi
Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme på Sjællands Universitetshospital varetager neurologiske funktioner for hele Region Sjælland.
Afdelingen består blandt andet af:
Afdelingen har et stærkt tværfagligt samarbejde mellem sygeplejersker, læger, terapeuter, neuropsykologer, socialrådgivere og øvrige faggrupper.
Yderligere oplysninger
Du er meget velkommen til at kontakte:
Sygeplejefaglig forskningsleder Janet F. Jensen
Tlf.: 26 81 34 06
Mail: jfje@regionsjaelland.dk
Chefsygeplejerske Birgitte Wiig Mortensen
Mail: bmt@regionsjaelland.dk
Ansøgning
Ansøgningsfrist: løbende. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og senest den 1. januar 2027
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks nyeste universitetshospital med aktiviteter i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi er et modigt og udadvendt universitetshospital, hvor vi hver dag arbejder for at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen og større lighed i sundhed for borgerne i regionen.
Vores optageområde er præget af flere borgere med kronisk sygdom og sociale udfordringer end landsgennemsnittet. Derfor arbejder vi målrettet med innovation, nye samarbejdsformer og løsninger, der bringer behandling tættere på borgerne.
Hos os bliver du en del af en ambitiøs arbejdsplads, hvor samarbejde på tværs, høj faglighed og løbende forbedringer er en naturlig del af hverdagen. Vores ledelsesværdier er nytænkning, følgeskab, ordentlighed og fællesskab, og de sætter retning for, hvordan vi arbejder, udvikler os og skaber gode resultater – for både borgere og medarbejdere.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
| Firma | Region Sjælland Følg |
| Kontaktperson | Janet Jensen |
| Arbejdsadresse | Alleen |
| Postnr.: | 4180 |
| Kommune | Roskilde |
| jfje@regionsjaelland.dk | |
| Ansøgningsfrist | 09/09/2026 |