Svejsning · CNC-bukning · Laserskæring – Fuldtid, fysisk tilstedeværelse, Dragør, Danmark
Er du typen, der læser en tegning, starter maskinen og er stolt af det, der kommer ud i den anden ende? RENTEQ Automotive er en startup i vækst, og vi har brug for en dygtig fabrikationstekniker til at hjælpe os med at bygge de rammer og kabinetter, der indgår i hvert eneste køretøj, vi konverterer. Hvis du er praktisk anlagt, nysgerrig og har lyst til at sætte dit præg på noget, der virkelig betyder noget – så læs videre.
Om RENTEQ Automotive
RENTEQ Automotive er en ung dansk virksomhed med en ambition om at reducere CO₂-udledningen ved at elektrificere varebiler og entreprenørmaskiner. Vi holder til i Dragør og tager hele rejsen på os – fra ingeniørarbejde og udvikling helt frem til produktion.
Din rolle
Som vores fabrikationstekniker vil du omsætte tegninger til de færdige dele, der går i vores produkter. Fra vores værksted i Dragør betjener du vores 8+1-akset CNC-kantbukningsmaskine, laserskærer og svejseudstyr til at fremstille de bærende rammer og kabinetter, der udgør rygraden i vores køretøjskonverteringer.
Det her er ikke et samlebånd – hvert projekt er anderledes, og du skal kunne tænke selvstændigt. Du arbejder tæt sammen med ingeniør- og produktionsteamet, kan finde ud af bidrage til problemløsninger tidligt, og hjælper os med at bygge klogere for hver iteration.
Dine opgaver
• Betjene den 8+1-aksede CNC-kantbukningsmaskine til at producere præcisionsbøjede rammer og konstruktionsdele
• Opsætte og betjene laserskæreren til pladeemner, beslag og kabinetpaneler
• Svejse bærende rammer, kasser og kabinetter – MIG og TIG afhængigt af materiale og specifikation
• Læse og fortolke tekniske tegninger og omsætte dem til færdige dele
• Kvalitetskontroller eget arbejde – målkontrol, svejsekvalitet og pasform – inden det går til produktion
• Samarbejde med ingeniørteamet om at indentificere designproblemer og give praktisk feedback
• Holde værkstedet organiseret, udstyr vedligeholdt og processer dokumenteret
• Understøtte prototypeiterationer – forvent at der er hyppige designændringer og flere projekter kørende på én gang.
Er det dig, vi leder efter?
Har du praktisk erfaring inden for fabrikation – det kan være fra en håndværksuddannelse, teknisk skole eller reel værkstedserfaring?
Det vil være en fordel, hvis du kan sætte kryds ved det meste af nedenstående:
• Erfaren svejser – MIG er et krav, TIG er et stort plus
• Fortrolig med CNC-bukningsmaskiner; erfaring med fleraksede bukkemaskiner er ideelt
• Erfaring med laserskæring – opsætning, nesting og sikker betjening
• I stand til at læse og arbejde ud fra tekniske tegninger og 3D-modeller
• Øje for detaljen: du måler to gange og er stolt af præcist, pænt arbejde
• Trives i et lille team, hvor ingen dage er ens
• Proaktiv – du identificerer problemer tidligt frem for at lade dem blive til andres problem
• Dansk- eller engelsksproget; begge dele er et plus.
Vi tilbyder
• En central rolle i en startup i vækst, hvor dit arbejde er synligt i hvert køretøj, der forlader vores værksted
• Et uformelt og rart team i en flad virksomhedsstruktur med variation i arbejdsdagene
• Et sundt og attraktivt arbejdsmiljø med moderne fabrikationsudstyr
• Ordentlige faciliteter i Dragør med god adgang i bil og med offentlig transport
• Reelle muligheder for at vokse med virksomheden, efterhånden som vi skalerer til fuld produktion.
Sådan søger du
Send dit CV og et par linjer om dig selv til lasse@ren-teq.com og bence@ren-teq.com . Vi behandler ansøgninger løbende og inviterer relevante kandidater til en uformel første samtale – så vent ikke for længe med at tage kontakt.
Har du spørgsmål til stillingen, inden du søger, er du meget velkommen til at skrive til os på samme adresse.
| Firma | Renteq ApS Følg |
| Kontaktperson | Lasse Gersel Rasmussen |
| Arbejdsadresse | A.P. Møllers Allé |
| Postnr.: | 2791 |
| Kommune | Dragør |
| Telefonnr. | 20909896 |
| lasse@ren-teq.com | |
| Ansøgningsfrist | 10/09/2026 |