Vi søger en eller flere dygtige massører eller fysioterapeuter til tre faste massageordninger på Fyn med opstart hurtigst muligt. Aftalerne har i udgangspunktet faste arbejdstider, men der kan justeres, hvis den rette profil melder sig. Du kan søge en enkelt ordning eller dem alle 3.
De tre faste massageordninger
Virksomhed i Ringe (5750):
3 timers massage hver onsdag kl. 13.00-16.00.
Virksomhed i Odense M (5230):
3 timers massage tirsdag i ulige uger kl. 12.00-15.00,
samt 2,5 timers massage torsdag i lige uger kl. 12.30-15.00.
Virksomhed i Odense SV (5250):
4 timers massage onsdag i lige uger kl. 8.30-12.30.
Ordningen kan eventuelt rykkes til torsdag, hvis onsdag ikke er en mulighed.
Massageordningerne kan stå alene, men kan også kombineres med hinanden eller med privatkunder.
Hvem er vi?
RaskRask er et landsdækkende koncept for behandling og velvære. Vi tilbyder massage i hjemmet og på arbejdspladsen. Med mere end 250 engagerede fagpersoner og 10.000 glade kunder er vi et populært og veletableret koncept.
Vi vil gerne gøre det nemt at være selvstændig behandler og give dig frihed og fleksibilitet i din hverdag. Vores dedikerede team på kontoret i Aarhus tager sig af alt det praktiske som hjemmeside, bookingsystem, markedsføring og administration, så du får tid og overskud til at give den bedst mulige behandling til dine kunder og gøre en forskel, hvor det kan mærkes.
Hvad får du ud af det?
Faste aftaler: Faste massageordninger med faste tider, du kan regne med.
Fleksible arbejdstider med privatkunder: Du kan supplere de faste ordninger med privatkunder. Her bestemmer du selv, hvornår og hvor meget du gerne vil arbejde.
Stærkt netværk af fagpersoner: Du bliver en del af vores netværk med over 250 behandlere med forskellige faglige baggrunde.
Profil med gode anmeldelser: Få din egen profil på hjemmesiden og opbyg faste kunderelationer.
Minimal administration: Vi sørger for alt det praktiske – bookingsystem, markedsføring og kundeservice, så du slipper for at tænke på det.
Faglig udvikling: Gennem sparring med andre behandlere, samarbejde med At Work skolen og adgang til vores interne læringsunivers.
Hvordan fungerer samarbejdet?
Du får adgang til vores partner-app, hvor du kan se din kalender og dine bookinger hos RaskRask. De faste massageordninger bliver lagt ind for resten af året, hvorefter vi følger op og forlænger aftalerne for den næste periode.
Hvis du ønsker at kombinere med privatkunder, kan du i appen selv åbne din kalender på de tidspunkter og dage, du ønsker at arbejde. Du vælger også selv, hvilket område du vil dække – og kan dermed sammensætte din arbejdsdag, præcis som det passer dig. Kunderne kan nemt booke en tid med dig direkte via vores hjemmeside.
Hvem er du?
Du er uddannet massør, fysioterapeut eller fysioterapeutstuderende (4.-7. semester).
Du er passioneret for dit fag og elsker at gøre en forskel for andre mennesker.
Du er kvalitetsbevidst, serviceminded og nyder at have kontakt med mennesker i din dagligdag.
Læs mere og ansøg via vores hjemmeside:
www.raskrask.dk/massoer-job/
Har du spørgsmål eller er du nysgerrig på at høre mere?
info@raskrask.dk
93 88 00 63
| Firma | RaskRask.dk ApS Følg |
| Kontaktperson | Ninna Illum |
| Arbejdsadresse | Universitetsbyen |
| Postnr.: | 8000 |
| Kommune | Odense |
| Telefonnr. | 93880063 |
| info@raskrask.dk | |
| Ansøgningsfrist | 01/10/2026 |