CTS-Projektteknikker med ambitioner om mere? Bliv en del af ALTEQ
Er du stærk på CTS, programmering og Niagara – og har du samtidig lyst til at udvikle dig mod projektledelse, kunderådgivning og forretningsudvikling?
Hos ALTEQ søger vi en CTS-projekttekniker, der trives med selvstændige opgaver og tekniske udfordringer, men som også har ambitioner om at spille en større rolle i fremtidens CTS-forretning. Derfor er denne stilling oplagt for dig, der på sigt ønsker at udvikle dig mod projektledelse, salg og udvikling af nye kunder og markeder.
En spændende rolle med udviklingsmuligheder
Du bliver en del af en specialiseret CTS-virksomhed med høj faglighed og korte beslutningsveje. I starten vil dit fokus primært være på de tekniske opgaver, men vi ser gerne, at du har interessen og lysten til gradvist at tage større ansvar inden for både kundeudvikling og forretningsudvikling.
Vi søger ikke nødvendigvis den færdige projektleder – vi søger den rette person med potentialet til at blive det.
Dine opgaver som projektteknikker:
Som projekttekniker hos ALTEQ får du en alsidig hverdag med fokus på CTS, programmering og teknisk rådgivning. Dine opgaver vil blandt andet være:
Programmering og idriftsættelse af CTS-anlæg
Udvikling og optimering af tekniske løsninger
Arbejde med Tridium Niagara-platformen
Fejlfinding og teknisk sparring med kunder og kollegaer
Deltagelse i projektering og projektgennemførelse
Kundemøder og teknisk rådgivning
På sigt deltagelse i salgsmøder og udvikling af nye kunderelationer
Det får du hos ALTEQ
Hos ALTEQ får du stor frihed til at planlægge din egen hverdag. Der er mulighed for hjemmearbejde, men vi værdsætter også det faglige og sociale fællesskab på kontoret, hvor vi sparrer med hinanden og udvikler os sammen.
Vi tilbyder blandt andet:
Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde
Løn efter kvalifikationer og pensionsordning, og gode ansættelsesvilkår
Stor indflydelse på egen rolle og udvikling
Gode muligheder for faglig og personlig udvikling – herunder på sigt projektledelse og forretningsudvikling
En arbejdsplads præget af høj faglighed, ordentlighed og et stærkt kollegialt fællesskab
Stor indflydelse på egen rolle i en virksomhed i vækst
Om dig som vores nye kollega:
Vi forestiller os, at du har en teknisk baggrund og erfaring med CTS-løsninger. Du trives med ansvar, arbejder struktureret og har lyst til løbende at udvikle dig. Derudover ser vi gerne, at du:
Har solid programmeringserfaring
Vi forestiller os, at du har en teknisk baggrund fx som elektriker eller el-installatør og har solid erfaring med CTS og el-tekniske løsninger.
Har indgående kendskab til Tridium Niagara (krav)
Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine opgaver
Har en struktureret tilgang og følger opgaver til dørs
Trives i dialogen med både kunder og kollegaer
Har interesse for eller lyst til at udvikle dig inden for salg, kunderelationer og forretningsudvikling
Om ALTEQ
ALTEQ er en specialiseret installations- og CTS-virksomhed i udvikling med base i Roskilde. Her er der korte beslutningsveje, tæt samarbejde og en ledelse, der er nærværende i hverdagen. Virksomheden er kendetegnet ved høj faglighed, stærke kunderelationer og en kultur, hvor ambitioner og menneskeligt overskud går hånd i hånd.
Om FLD
FLD er medejer af ALTEQ og består samlet set af ca. 270 medarbejdere med stærke kompetencer indenfor el, VVS, CTS, energi, teknik og service. For dig betyder det, at du bliver en del af en større organisation i ryggen med stærke kompetencer til rådighed på tværs af de to virksomheder.
Er du vores nye projektteknikker hos ALTEQ?
Hvis du kan se dig selv som vores nye projektteknikker hos ALTEQ i Roskilde, så tøv ikke med at kontakte os. Send din ansøgning og CV til direktør hos ALTEQ, Dennis Holmeskov Hansen på mail: dhh@alteq.dk. Ansættelse hurtigst muligt, men vi venter også gerne på den helt rette.
Læs også
VVS-servicemontør med blikerfaring søges til opgaver på Midtsjælland
Vægter du en god arbejdsplads, hvor der er fokus på trivsel og tryghed i hverdagen? Så bliv VVS-servicemontør hos FLD i Haslev. For den rette profil vil der være tale om en forventet mangeårig ansættelse med egne faste kunder i lokalområdet. Du skal have erfaring med blikarbejde.