Vi har i mere end 30 år leveret inventar i træ og rustfri stål til Danmarks førende storkøkken- og kantineleverandører, herunder mange arkitekttegnede løsninger til hele landet.
Hos Claus Andersen Rustfri Stål arbejder vi både i træ og stål. Vi har højt kvalificerede smede og snedkere, og vi er de eneste i Danmark, der producerer kulde/varme/træ/rustfast på egen fabrik. Det er en markant fordel, ikke mindst når vi arbejder med arkitekttegnede, kundespecifikke løsninger.
Nu søger vi en snedker, der kan matche det niveau.
Du er en dygtig håndværker med solid erfaring inden for møbel- eller inventarsnedkeri. Du er fortrolig med moderne CNC-fræsning og holder dig naturligt opdateret på de nyeste teknologier inden for træbearbejdning. Derudover er det vigtigt, at du kan læse og tegne i 2D – vi arbejder i AutoCAD, så det er noget du skal kunne begå dig i fra dag ét. Du trives med kundespecifikke enkeltproduktioner, hvor kvalitet, finish og præcision tæller, og du formår at holde overblikket, også når flere projekter kører samtidig og deadlines er tætte.
Hos os er ingen dage ens. Du kommer til at arbejde med alt fra disksystemer og opsatser til dispenservogne og specialdesignede buffetløsninger – ofte tegnet af arkitekter og med høje krav til det færdige udtryk.
Vi lægger stor vægt på en god arbejdsplads, og vi vil gerne bygge et stærkt team, der kan holde sammen i mange år frem. Derfor håber vi, at du er udadvendt og social af natur – en, der gerne stiller op til en fyraftensøl eller en firmafest, og som er nysgerrig på, hvad de andre faggrupper går og laver.
Vi er en virksomhed i udvikling, og for den rette person rummer stillingen mere end det daglige håndværk – der vil løbende være mulighed for at få mere ansvar, i takt med at afdelingen vokser.
Vi tilbyder en fuldtidsstilling på daghold med flextid, en central beliggenhed i forhold til Odense, og en arbejdsdag hvor opgaverne skifter og man sjældent kommer til at kede sig. Vi er medlem af Dansk Industri og tilbyder fuld overenskomstmæssig dækning samt en løn, der modsvarer dine kvalifikationer.
Læs mere om vores kantineproduktion på clausandersen.dk/inventar/kantiner
| Firma | CLAUS ANDERSEN, RUSTFRI STÅL A/S Følg |
| Kontaktperson | Lars Jensen |
| Arbejdsadresse | Fabriksvej |
| Postnr.: | 5260 |
| Kommune | Odense |
| Telefonnr. | 27770502 |
| lj@clausandersen.dk | |
| Ansøgningsfrist | 02/10/2026 |