Trives du med både systematik og hands-on problemløsning?
Så har du nu muligheden, da Welpaint A/S i Give søger en maskinmester til en nyoprettet stilling.
Welpaint A/S sætter standarden inden for overfladebehandling af vindmølletårne. Vi er sandsynligvis Europas mest automatiserede og effektive fabrik i vores branche — og vi er i fortsat vækst med en ordrehorisont der rækker langt forbi 2027.
Vi har en flad struktur hos Welpaint og dyrker en venlig og optimistisk tilgang fuld af hjælpsomhed og humor. Åbenhed, tillid og respekt for faglighed er nøgleværdier hos os – på ALLE niveauer i virksomheden. Fysisk og psykisk arbejdsmiljø er en prioritet — ikke bare på papiret.
Vi har det godt sammen – og sætter pris på det!
Stillingen
Da vi ønsker at øge fokus på forebyggende vedligehold og energioptimering, søger vi nu en maskinmester, der skal opbygge et vedligholdelsessystem. som en af de første opgaver.
Du får reference til vedligeholdschefen og der er pt yderligere en medarbejder i afdelingen.
Arbejdsopgaver
Opbygge og løbende ajourføre system til systematisk forebyggende vedligehold
Indgå vedligeholdsaftaler med vores leverandører og foretage opfølgning
Deltage i optimering af maskinpark, udstyr og bygninger, herunder analyse af energiforbrug og identificering af store energiforbrugere
Reparation af maskinpark, udstyr og bygninger. Som en del af dette vil du deltage aktivt i opfølgning på tekniske stop og udbedring i samarbejde med produktionen
Projektledelse fra investeringsoplæg til afsluttet og evalueret projekt
Ansvar for eksterne håndværkere og teknikere, sikre vidensdeling samt overholdelse af regler og myndighedskrav
Søge ny viden til afdelingen i form at research, deltage i netværk, messer mm.
Personprofil
Du har 3-5 års erfaring fra en lignende stilling i en produktionsvirksomhed og en teknisk uddannelse som maskinmester, gerne suppleret med en håndværksmæssig baggrund
Erfaring med forebyggende vedligehold og projektledelse
Kommunikerer tydeligt på dansk og engelsk i skrift og tale
Vi forventer desuden at du arbejder systematisk, struktureret og målrettet med opgaverne og er god til at holde fokus, bevare overblikket og få afsluttet opgaverne, også med mange bolde i luften.
Du har gode samarbejdsevner, er nysgerrig og en beslutningsdygtig problemløser, som arbejder med åbenhed, tillid og ærlighed som ledetråd.
Desuden har du engagement og vilje, samt udviser fleksibilitet, da der vil forekomme arbejde udenfor normal arbejdstid.
Det venter dig i dit nye job
Gode udviklingsmuligheder og løn som vil afspejle dine kvalifikationer og erfaring, og personalegoderne omfatter pension og sundhedsforsikring, samt mobiltelefon, notebook og internetopkobling.
Yderligere oplysninger/henvendelse
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Aksel Uglvig Jensen, Skelmose, på tlf. 40 84 01 33. CV eller LinkedIn-profil kan sendes til Aksel Uglvig Jensen via auj@skelmose.eu
Henvendelser vil blive behandlet løbende.
Tiltrædelse: hurtigst muligt.
Om Welpaint A/S
Welpaint A/S (tidligere Muehlhan A/S) er specialister i overfladebehandling af vindmølletårne og er med mere end 18 års ekspertise en af de førende inden for området. Welpaint A/S er en del af Muehlhan Wind Service og med i Muehlhan Group. Blandt kunderne findes Vestas og Siemens.
Virksomheden ligger i Give og beskæftiger i dag ca. 100 medarbejdere, heraf ca. 10 funktionærer.
For mere information, besøg venligst vores hjemmeside: www.welpaint.dk
| Firma | Skelmose ApS Følg |
| Kontaktperson | Aksel Uglvig Jensen |
| Arbejdsadresse | Porsholtparken |
| Postnr.: | 6740 |
| Kommune | Vejle |
| Telefonnr. | 40840133 |
| auj@skelmose.eu | |
| Ansøgningsfrist | 05/10/2026 |