WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 08/10/2026
favourite-job-icon
Elektronikfagteknikerlærlinge til Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste i Karup
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Karup - Herning
Antal ledige jobs
191
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 08/10/2026
favourite-job-icon
Elektronikfagteknikerlærlinge til Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste i Karup
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Karup - Herning
Ansøgningsfrist: 30/09/2026
Ny
favourite-job-icon
CNC-operatør NAT - vi søger dig, der tager ansvar, 3 stillinger
MULTICUT A/S - Herning
Ansøgningsfrist: 04/09/2026
Ny
favourite-job-icon
Daginstitutionsleder til Galaxen i Herning
Galaxen - Herning
Ansøgningsfrist: 28/08/2026
Ny
favourite-job-icon
Sagsbehandler med speciale i lagerstyring til Forsyningsafdelingen ved Forsvarets Forsyningstjeneste, Operativ Støttekommando.
Flyvestation Karup - Herning
Ansøgningsfrist: 04/09/2026
Ny
favourite-job-icon
Teknisk servicemedarbejder
Skarrildhus Sinatur Hotel & Konference - Herning
Ansøgningsfrist: 11/09/2026
Ny
favourite-job-icon
Lastbilchauffør C / CE søges – udkørsel fra 7400 Herning
XPRESSEN ApS - Herning
Ansøgningsfrist: 09/09/2026
Ny
favourite-job-icon
Koordinator til OT-sikkerhed, robusthed og kritisk infrastruktur
Region Midtjylland - Herning
Ansøgningsfrist: 04/09/2026
Ny
favourite-job-icon
Kunde- og afregningsmedarbejder
HERNING VAND HOLDING A/S - Herning
Ansøgningsfrist: 06/09/2026
Ny
favourite-job-icon
Vikariat som beskæftigelsesrådgiver i Forsvarets Veterancenter i Holstebro
Holstebro Kaserne - Herning
Ansøgningsfrist: 08/10/2026
favourite-job-icon
Maskinførere med GPS-erfaring – 20-30 tons maskine søger fast makker🙌
Entreprise-Gruppen ApS - Herning
Ansøgningsfrist: 04/09/2026
favourite-job-icon
Pædagog i børnehave søges
MIDTJYLLANDS KRISTNE FRISKOLE - Herning
Ansøgningsfrist: 07/09/2026
favourite-job-icon
Midtbyen søger en pædagog til et barselsvikariat
Bostedet Kærvang – Midtbyen - Morsø

Elektronikfagteknikerlærlinge til Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste i Karup

Har du passion for elektronik og lyst til at arbejde med avanceret teknologi?
Drømmer du om en spændende uddannelse, hvor du arbejder med nogle af Forsvarets mest avancerede elektroniske systemer? Som elektronikfagteknikerlærling hos Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste i Karup bliver du en del af et stærkt fagligt miljø, hvor du udvikler dine kompetencer gennem praksis og samarbejde med erfarne specialister.

Om os
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste sikrer, at Forsvarets materiel fungerer, når det skal. Vi vedligeholder og reparerer blandt andet kommunikationsudstyr, flyelektronik, satellitkommunikationssystemer og overvågningselektronik.

Vi er omkring 1.700 engagerede civile og militære medarbejdere fordelt på garnisoner over hele Danmark. Vores arbejde understøtter Forsvarets operative enheder – både nationalt og under internationale missioner.

Hos os bliver du en del af en arbejdsplads med høj faglighed, godt kollegaskab og en uformel omgangstone. Vi lægger vægt på samarbejde, ansvarlighed og løbende udvikling, og du får mulighed for at arbejde med den nyeste teknologi i et professionelt læringsmiljø.

Om uddannelsen
Som elektronikfagteknikerlærling får du en alsidig hverdag, hvor teori og praksis går hånd i hånd.

Dine primære arbejdsopgaver bliver at:

  • betjene, fejlfinde og reparere elektronisk udstyr
  • justere, teste og modificere elektroniske systemer
  • dokumentere udført arbejde og medvirke til kvalitetskontrol
Du bliver en del af et vedligeholdelsesteam, hvor du både arbejder selvstændigt og sammen med erfarne kolleger. Under praktikforløbet kommer du rundt på flere forskellige værksteder, så du opnår en bred teknisk erfaring.

Vi lægger stor vægt på ansvarlighed. I Forsvaret får du ikke blot en uddannelse – du tager aktivt ansvar for din egen læring. Til gengæld tilbyder vi spændende opgaver, stor variation og mulighed for at udvikle både dine faglige og personlige kompetencer.

Om dig
Vi forestiller os, at du:

  • har bestået eller er ved at afslutte Grundforløb 2 på elektronik- og svagstrømsuddannelsen inden ansættelsen
  • har stor interesse for elektronik og teknologi
  • ønsker at blive en dygtig elektronikfagtekniker
  • er nysgerrig, engageret og motiveret for at lære
  • arbejder struktureret og tager ansvar for dine opgaver
  • trives både med selvstændigt arbejde og samarbejde i et team
  • kan dokumentere dit arbejde og har øje for kvalitet
  • behersker dansk og engelsk
Har du kørekort, er det en fordel, men ikke et krav.

Vi tilbyder
Hos Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste får du:

  • en spændende og alsidig læreplads med høj faglighed
  • arbejde med avancerede elektroniske systemer og moderne teknologi
  • grundig oplæring og sparring fra erfarne kolleger
  • et stærkt fællesskab med engagerede medarbejdere
  • gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • en arbejdsplads, hvor ansvar, samarbejde og kvalitet er centrale værdier
Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for håndværkere og teknikere.

For dig, som er under 25 år bliver din startløn udregnet på baggrund af eventuel tidligere uddannelse og erfaring, men vil minimum udgøre 13.099,57 kr. pr. måned. Er du fyldt 25 år udgør din løn 22.706,53 kr. pr. måned. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Dit faste tjenestested vil være i Brabrand

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes, og opretholde sikkerhedsgodkendelsen, under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Har du spørgsmål til uddannelsen, er du velkommen til at kontakte Ib Wittenhoff Haubo på telefon 7282 1116 eller 4040 2926 eller Kim Lund på 2482 2956.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Katharina Hammer ved Personelkommandoen telefon 3266 5913.

Sådan søger du

Søg stillingen ved at klikke på linket og vedhæfte ansøgning, CV, eksamensbevis og evt. realkompetencevurdering.

Er du 25 år, skal du huske at vedhæfte realkompetencebevis. Hvis ikke du har en realkompetencevurdering, kan du få udarbejdet den på en skole, som udbyder uddannelsen. Hvis du ikke kan nå at få udarbejdet en realkompetencevurdering, kan du tage den med til en eventuel samtale, alternativt kan skolen udarbejde en til en mulig ansættelse.

Ansøgningsfrist er den 1. november 2026 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til løbende besættelse.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

Firma Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Karup Følg
Kontaktperson Katharina Hammer
Arbejdsadresse Herningvej
Postnr.: 7470
Kommune Herning
Telefonnr. 32665913
E-mail 00498620@mil.dk
Ansøgningsfrist 08/10/2026
Valgt stilling