WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 12/10/2026
favourite-job-icon
Børnehuset Troldemosen søger en erfaren pædagog eller medhjælper til en fast flyverstilling hos Charmetroldene
Gentofte Kommune - Gentofte
Antal ledige jobs
3
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 12/10/2026
favourite-job-icon
Børnehuset Troldemosen søger en erfaren pædagog eller medhjælper til en fast flyverstilling hos Charmetroldene
Gentofte Kommune - Gentofte
Ansøgningsfrist: 31/08/2026
favourite-job-icon
Tilkaldevikar til Børnehuset Hartmannsvej
Gentofte Kommune - Gentofte
Ansøgningsfrist: 20/08/2026
favourite-job-icon
Ordrup Skole søger en pædagogmedhjælper
Gentofte Kommune - Gentofte

Børnehuset Troldemosen søger en erfaren pædagog eller medhjælper til en fast flyverstilling hos Charmetroldene

FAST STILLING · 37 TIMER· HURTIGST MULIGT

Børnehuset Troldemosen søger en erfaren pædagog eller medhjælper til en fast flyverstilling hos Charmetroldene

Vil du være med til at gøre en forskel for børn med multiple funktionsnedsættelser? Og vil du være en del af en engageret, dygtig og tværfaglig kollegagruppe?

I Børnehuset Troldemosen søger vi netop nu en erfaren flyver til en fast stilling hos Charmetroldene. Du kan være uddannet pædagog eller have en anden baggrund og erfaring, der gør dig godt rustet til opgaven.

Vi håber, du kan starte hurtigst muligt, og vi søger gerne en kollega på 37 timer om ugen.

Velkommen til Troldemosen

Børnehuset Troldemosen er en specialinstitution under Gentofte Kommune med ca. 40 pladser til børn i alderen 0–7 år med forskellige varige fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, herunder eksempelvis CP, forskellige syndromer og kromosomafvigelser, epilepsi, ADHD og autismespektrumforstyrrelser.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med blandt andre pædagoger, medhjælpere, fysioterapeuter, ergoterapeuter, logopæder og psykolog. Troldemosen består af fire teams, som arbejder tværfagligt omkring børn med forskellige og komplekse behov.

Din nye hverdag hos Charmetroldene

Som flyver bliver du en fast og vigtig del af Charmetroldene. Din særlige rolle er at kunne træde til og dække ind, når det faste personale har fri, er på ferie eller kursus eller er syge.

Det betyder, at du får en hverdag, hvor du skal kunne bevare overblikket, være fleksibel og træde ind dér, hvor der er brug for dig. Samtidig får du den tryghed og tilknytning, der ligger i at høre fast til et team og lære både børn og kollegaer rigtig godt at kende.

Børnene hos Charmetroldene har forskellige og komplekse funktionsnedsættelser. Flere har et meget begrænset talesprog samt motoriske, sansemæssige og sundhedsfaglige udfordringer og har brug for tæt voksenstøtte og guidning i hverdagen.

Hverdagen er både varieret og meget struktureret. Sammen med dine kollegaer vil du blandt andet:

  • støtte børnene i alle daglige rutiner
  • være med til at sikre trivsel, omsorg, nærvær og sjov og ballade
  • stå for og deltage i forskellige aktiviteter som leg i salen eller på legepladsen, sanselege, ture, bagning, vandleg og meget mere
  • hjælpe børnene med personlig pleje og praktiske gøremål
  • samarbejde tæt med dine pædagogiske og tværfaglige kollegaer.

Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer og har et tæt samarbejde med barnets forældre. Børnene har behov for en struktureret og forudsigelig hverdag, som teamet arbejder sammen om at skabe.

I Troldemosen er grundlaget for arbejdet med børnene et positivt livs- og menneskesyn. Det betyder, at vi har fokus på det, børnene kan, og de færdigheder, de mestrer.

“I Troldemosen er alle børnene forskellige. Det giver rigtig meget mening at være med til at gøre en forskel for børnene og give dem de rammer, hvor de har det godt og udvikler sig. Det betyder også meget, at vi er et godt team, hvor alle bliver respekteret, uanset hvilken faggruppe man kommer fra.”

Patrick, medhjælper hos Charmetroldene

Du har erfaring med institutionslivet – og måske med målgruppen

Vi leder efter en kollega, der har erfaring med at arbejde med børn og trives med den særlige rolle, det er at være flyver.

Du behøver ikke at kende vores målgruppe på forhånd, men erfaring med børn eller unge med funktionsnedsættelser vil være en fordel.

Det vigtigste er, at du er nysgerrig på det specialiserede område og kan tilpasse din tilgang til det enkelte barns behov. Du skal kunne træde ind i en eksisterende struktur og samtidig turde tage initiativ og ansvar, når situationen kalder på det.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • har erfaring fra en børneinstitution eller et andet relevant pædagogisk område
  • er fleksibel og hurtigt kan omstille dig
  • er god til at arbejde både i team og selvstændigt
  • er rolig og tålmodig og kan rumme en til tider uforudsigelig hverdag, som ofte er styret af børnenes dagsform
  • er nærværende og god til at aflæse børn, der ikke nødvendigvis kommunikerer med talesprog
  • tør tage ansvar og spørger, når der er noget, du er i tvivl om
  • bidrager aktivt og positivt til samarbejdet med dine kollegaer
  • kan formulere dig på skrift og sætte dig ind i forskellige it-systemer.
Vi kan tilbyde
  • Et spændende, udfordrende, varieret og meningsfuldt arbejde
  • En fast tilknytning til Charmetroldene og samtidig en særlig rolle som flyver
  • Ressourcer til aktiviteter og nærvær med børnene
  • Et godt kollegialt samarbejde, hvor vi arbejder målrettet med trivslen
  • Et inspirerende tværfagligt miljø med erfarne og fagligt velfunderede kollegaer
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor vi passer på hinanden
  • En arbejdsplads, hvor du får mulighed for at lære og udvikle dig inden for det specialiserede område.
Timetal og arbejdstid

Stillingen er fast med tiltrædelse hurtigst muligt.

Vi søger gerne en medarbejder på 37 timer om ugen. Vores åbningstid er kl. 8.00–17.00.

Er du interesseret?

Har du brug for flere oplysninger om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte leder Helene Harder på telefon 20 51 44 96 eller mail hph@gentofte.dk.

Du kan også besøge Troldemosens hjemmeside og læse mere om dagtilbuddet.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Der indhentes straffeattest, børneattest og referencer før ansættelse.

Ansøgning

Søg gerne i dag – vi holder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette.

Send din ansøgning elektronisk ved at klikke på knappen “Gå til ansøgningsformular”.

Firma Gentofte Kommune Følg
Kontaktperson Helene Harder
Arbejdsadresse Bernstorffsvej
Postnr.: 2920
Kommune Gentofte
Telefonnr. 39984480
E-mail HPH@gentofte.dk
Ansøgningsfrist 12/10/2026
Valgt stilling