Pedersvænge søger engagerede kollegaer primært til vores afdeling med 6 afklaringspladser i Lellinge, hvor vi tilbyder midlertidige ophold efter § 107.
Beboerne kommer typisk fra indlæggelse, herberg eller eget hjem og har forskellige behov for støtte. Formålet med opholdet er at afklare, hvilken støtte den enkelte fremadrettet vil kunne profitere af.
Målgruppen varierer derfor, og hverdagen kan være uforudsigelig. Det kræver, at du er omstillingsparat, fleksibel og kan bevare overblikket. Der kan forekomme alene-arbejde, hvorfor det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og træffe faglige beslutninger.
Vores arbejde er funderet i en recoveryorienteret tilgang, hvor vi tager udgangspunkt i den enkelte beboers ønsker, ressourcer og behov. Vi arbejder helhedsorienteret med det formål både at afklare det fremtidige støttebehov og at yde den bedst mulige og mest meningsfulde støtte under opholdet.
Du vil være tilknyttet hele Pedersvænge som arbejdsplads, hvorfor arbejde på tværs af afdelingerne må forventes.
Dine arbejdsopgaverSom medarbejder hos os vil du blandt andet arbejde med:
Vi forestiller os, at du har en pædagogisk eller sundhedsfaglig uddannelse og meget gerne erfaring fra socialpsykiatrien.
Du kan eksempelvis være socialpædagog, social- og sundhedsassistent, ergoterapeut eller blot have tilstrækkelig erfaring inden for socialpsykiatrien.
Det vigtigste for os er, at du har de rette faglige værdier, erfaring og lyst til at arbejde med mennesker i forskellige livssituationer.
Vi forventer, at du:
Hos Pedersvænge bliver du en del af en arbejdsplads, hvor både faglighed, udvikling og trivsel prioriteres.
Vi tilbyder blandt andet:
Pedersvænge har eksisteret i 35 år og består af flere afdelinger med forskellige målgrupper og faglige opgaver.
På Sygehusvej i Køge ligger en af vores afdelinger tæt på Køge centrum. Personalegruppen er bredt sammensat og rummer blandt andet socialpædagoger, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeut, socialrådgivere og sygeplejersker samt kolleger med forskellige faglige og erfaringsmæssige baggrunde.
Vores afklaringsafdeling ligger i Lellinge, tæt på motorvejsafkørslen. Her har vi 6 pladser til midlertidige ophold efter § 107.
ArbejdstidArbejdstiden varierer mellem dag- og aftenvagter, og der er weekendarbejde hver 2. uge.
Du vil blive ansat under døgnarbejdstidsaftalen.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Socialfaglig Koordinator Mie Mandup Ipsen på tlf. 23374510 elller daglig leder Bettina Frølund Hansen på tlf. 24988406.
Ansøgningsfrist den 15. september 2026
Vi indkalder løbende til ansættelsessamtaler som forventes afholdt senest den 22. september 2026.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.
I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.
Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.
Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk
| Firma | Køge Kommune Følg |
| Kontaktperson | Bettina Hansen |
| Arbejdsadresse | Torvet |
| Postnr.: | 4600 |
| Kommune | Køge |
| Telefonnr. | +45 24 98 84 06 |
| bettina.froelund.hansen@koege.dk | |
| Ansøgningsfrist | 15/09/2026 |