WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 16/09/2026
favourite-job-icon
Børneergoterapeut til specialskole – barselsvikariat 37 timer fra 1. nov 2026
Vallensbæk Kommune - Vallensbæk
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 16/09/2026
favourite-job-icon
Børneergoterapeut til specialskole – barselsvikariat 37 timer fra 1. nov 2026
Vallensbæk Kommune - Vallensbæk

Børneergoterapeut til specialskole – barselsvikariat 37 timer fra 1. nov 2026

Har du lyst til at gøre en forskel for børn og unge med komplekse funktionsnedsættelser – og vil du være en del af et tværfagligt miljø med høj faglighed? Så er dette vikariat måske noget for dig.

Vi søger en ergoterapeut 37 timer om ugen med opstart 1.november 2026. Du bliver en del af et ambitiøst terapeutteam, som består af otte ergoterapeuter, ni fysioterapeuter og en terapeutisk afdelingsleder. Vi arbejder tæt sammen om at skabe udviklingsmuligheder og deltagelse for børn og unge på Kirkebæk

Et fagligt stærkt fællesskab

På Kirkebækskolen, Børnehuset Kirkebæk og STU Kirkebæk yder vi undervisningsrelateret ergoterapi og individuel vedligeholdelsestræning. Alle elever modtager én times ergoterapi om ugen, hvor vi arbejder målrettet med deres ressourcer, motivation og udfordringer. Du kommer til at samarbejde tæt med både fysioterapeuter og andre ergoterapeuter og bliver en vigtig del af det tværfaglige team omkring eleverne.

Vi prioriterer faglig udvikling højt og har fast tid afsat hver uge til både mono- og tværfaglig sparring, undervisning og udvikling. Vores terapeutiske praksis bygger blandt andet på metoder som SOS approach to feeding, FOTT, CPOP (håndmotorik og ledmåling), RCM, SI, neurodynamik, visuel perception og ADL. Vi støtter også elevernes deltagelse i undervisning med brug af IT, konkreter og tilpasning af læringsmiljøet.

I det kommende år har vi særligt fokus på RCM og undersøgelse og træning af hænder, både teori og praksis.

Om børnene og hverdagen på Kirkebæk

Kirkebæk består af specialbørnehave, specialskole med SFO og STU – i alt 70 børn og unge i alderen 1–23 år, alle med multiple funktionsnedsættelser og uden talesprog. Vi arbejder i et tæt tværfagligt fællesskab bestående af lærere, pædagoger, medhjælpere, talepædagoger og psykolog fra PPR. Vores ambition er at vi sammen forpligter os på at udvikle børn og unges potentialer og at alle oplever sig set, hørt og forstået. Vi styrker børn og unges kommunikative, sociale og kropslige kompetencer – gennem et stærkt samarbejde på tværs af ambitiøse fagligheder.

Vi har de seneste år haft et tæt samarbejde med Københavns Professionshøjskole omkring udvikling af kommunikation og ASK, hvilket har skabt et levende og inspirerende miljø, hvor børnenes udtryk og deltagelse er i centrum.

Som terapeut samarbejder du desuden med eksterne fagpersoner som læger, bandagister, sagsbehandlere og hjælpemiddelkonsulenter.

Vi tilbyder

En dynamisk og udviklingsorienteret arbejdsplads, hvor vi lærer af hinanden og har fokus på faglig sparring, supervision, trivsel og anerkendende kommunikation. Her er plads til faglig fordybelse og mulighed for løbende kompetenceudvikling – herunder introduktionsforløb for nye medarbejdere.

Vi søger dig, der

…har interesse for oralmotorik og sansestimulation, arbejder selvstændigt og fagligt reflekteret, og som har lyst til at være med til at udvikle den ergoterapeutiske indsats på Kirkebæk. Du trives i et tæt samarbejde og bidrager aktivt til fællesskabet omkring børnene og deres udvikling.

Ansættelse

Vikariatet er på 37 timer om ugen med opstart 1. nov.2026

Yderligere oplysninger fås hos leder af Terapien Kirkebæk; Kristina Hagerup, tlf.: 47974606 el. 22505034.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem KL og Ergoterapeutforeningen.

Ansøgningsfrist: 16.sept

Ansættelsessamtaler afholdes 21 og 23 sept.







Firma Vallensbæk Kommune Følg
Kontaktperson Kristian Hagerup
Arbejdsadresse Vallensbæk Stationstorv
Postnr.: 2665
Kommune Vallensbæk
Telefonnr. 47974606
Ansøgningsfrist 16/09/2026
Valgt stilling