Unge kommer ikke med et skilt om halsen. De fleste gør alt, hvad de kan, for at få hverdagen til at se helt almindelig ud. Men bag facaden kan der gemme sig mistrivsel, angst, ensomhed eller tankemylder.
Vi søger en psykolog til en 3-årig projektstilling i Ringsted Kommunes lettilgængelige behandlingstilbud for børn/unge mellem 12 og 17 år. Timeantal mellem 30-37 timer om ugen. Arbejdstiden vil som udgangspunkt ligge i dagtimerne, og stillingen indebærer 1-2 aftener om ugen med arbejdstid frem til kl. 19.00.
Et etableret tilbud i Ringsted Kommune
Som en del af regeringens 10-årsplan for psykiatrien blev det lettilgængelige behandlingstilbud rullet ud i kommunerne i 2024. Ringsted Kommune var blandt de første kommuner til at starte tilbuddet op, og målgruppen 12-17 år er i dag en del af Ungeliv.
Her møder vi unge i psykisk mistrivsel, som fx oplever angst, tristhed, bekymringer, ensomhed eller tankemylder og har brug for en tidlig behandlingsindsats. Tilbuddet er gratis, og børn, unge og forældre kan henvende sig uden henvisning.
Vi har et stærkt tværfagligt samarbejde med KE (PPR), som varetager målgruppen 5-11 år, samt med Familieindsatsen og Børne- og Familiecentret. Sammen skaber vi sammenhængende indsatser omkring børn, unge og familier.
Du bliver en del af et etableret tilbud med erfaring og samtidig mulighed for at være med til at udvikle og kvalificere indsatsen.
Du kan læse mere om det nationale lettilgængelige behandlingstilbud via Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
Du bliver en del af Ungeliv
Du bliver en del af Ungeliv under CBU (Center for Social Støtte, Behandling og Udvikling). Her arbejder vi ud fra en forståelse af, at de bedste løsninger skabes sammen med barnet/den unge og de mennesker, som har betydning i den unges liv.
Det lettilgængelige behandlingstilbud er en del af vores arbejde, men du bliver også en del af Ungelivs øvrige tilbud. Du bliver en del af et levende fagligt fællesskab, hvor vi arbejder på tværs af tilbud og fagligheder og løbende udvikler vores indsatser.
Du skal primært varetage individuelle behandlingsforløb i lettilgængelige behandlingstilbud for børn og unge mellem 12 og 17 år. Forløbene består som udgangspunkt af op til 10 samtaler, men stillingen rummer meget mere end det.
Du får også et ben ind i Ungelivs øvrige tilbud, blandt andet Genvejen, hvor vi møder unge tidligt i deres mistrivsel. Derudover bliver du en del af vores behandlingsgrupper, hvor unge og familier mødes med andre, der står i lignende situationer. Lige nu tilbyder vi blandt andet Familiegruppe, Ungegruppe og Krop & Balance-gruppe, og vi udvikler løbende nye gruppeforløb, når vi kan se, at behovet kalder på det.
Vi tror på, at forskellige unge har brug for forskellige veje til trivsel, udvikling og forandring. Derfor bliver din hverdag alsidig. Nogle dage sidder du i samtale med én ung, andre dage faciliterer du en gruppe, udvikler nye indsatser eller sparrer med dygtige kollegaer om komplekse problemstillinger.
Vores faglige ståsted
I Ungeliv arbejder vi systemisk og narrativt. Det betyder, at vi er optagede af den unges liv, relationer og de fortællinger, der former oplevelsen af dem selv og verden. Vi tror på, at mennesker er mere end deres udfordringer, og at udvikling skabes i relationer. Derfor er vi nysgerrige på det, der giver håb, styrke og nye perspektiver, og udvikler nye mulige veje at gå sammen med den unge og de mennesker, der er betydningsfulde i den unges liv.
Refleksion, faglig sparring og fælles drøftelser er en naturlig del af vores hverdag. Vi deler vores erfaringer, udfordrer hinanden og bliver hele tiden klogere sammen.
Hvem håber vi, du er?
Hos os får du...
Praktisk
Er du nysgerrig, eller har spørgsmål, så ring endelig. Vi fortæller gerne mere om jobbet, vores tilbud og de kollegaer, du kommer til at møde. Kontakt leder af Ungeliv, Anja Resen 42338841.
Der kan blive indhentet børne- og/eller straffeattester i forbindelse med ansættelsen.
Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
| Firma | Ringsted Kommune Følg |
| Arbejdsadresse | Prinsensvej |
| Postnr.: | 4100 |
| Kommune | Ringsted |
| Ansøgningsfrist | 30/09/2026 |