Sundhedsfagligt personale søges til pædagogisk arbejde med ung pige
Brænder du for at kombinere din sundhedsfaglige viden med relationsarbejde og en tydelig pædagogisk tilgang? Så er det måske dig, vi søger til et af SocialNetværkets solisttilbud.
Vi søger en engageret og omsorgsfuld medarbejder til arbejdet omkring en ung pige, som har behov for tæt støtte og hjælp i hverdagen. Opgaven indebærer blandt andet personlig pleje, og det er derfor vigtigt, at du kan varetage dette på en respektfuld, rolig og værdig måde.
Om opgaven
Som medarbejder bliver du en del af et fast team, der arbejder målrettet med at skabe tryghed, struktur og forudsigelighed omkring den unge. Arbejdet tager udgangspunkt i hendes individuelle behov, ressourcer og udviklingsmuligheder.
Du skal kunne skabe en stabil og tillidsfuld relation og samtidig bevare roen, når situationer bliver uforudsigelige eller følelsesmæssigt krævende. Den sundhedsfaglige indsats skal gå hånd i hånd med det pædagogiske arbejde.
Dine opgaver vil blandt andet være:
At støtte den unge i hendes daglige struktur og aktiviteter
At yde hjælp til personlig pleje og praktiske opgaver
At observere og reagere på ændringer i hendes fysiske og psykiske tilstand
At arbejde relationelt, anerkendende og konfliktnedtrappende
At dokumentere den pædagogiske og sundhedsfaglige indsats
At samarbejde tæt med kolleger, ledelse og relevante samarbejdspartnere
Vi forestiller os, at du:
Er uddannet social- og sundhedsassistent, social- og sundhedshjælper, sygeplejerske eller har en anden relevant sundhedsfaglig baggrund
Har lyst til og gerne erfaring med pædagogisk arbejde med børn eller unge
Er tryg ved at varetage personlig pleje
Kan arbejde roligt, struktureret og respektfuldt
Er psykisk robust og kan bevare overblikket i krævende situationer
Er stabil, ansvarlig og tydelig i din kommunikation
Kan indgå loyalt og konstruktivt i et tæt teamsamarbejde
Kan arbejde selvstændigt inden for de aftalte faglige rammer
Har kørekort
Vi tilbyder:
En meningsfuld hverdag, hvor du gør en konkret forskel for et ungt menneske
Et fast team med tæt samarbejde og mulighed for faglig sparring
Introduktion til den unge, arbejdsmetoderne og de relevante procedurer
Personalemøder og løbende faglig udvikling
En arbejdsplads med fokus på relationer, respekt og menneskelig værdighed
En stilling på 32–37 timer om ugen
Lange vagter hvor arbejdstiden som udgangs punkt hedder 9.30-22.00 samt arbejde hver anden weekend
Hos SocialNetværket arbejder vi ud fra et humanistisk menneskesyn og en grundlæggende forståelse af, at børn og unge gør det bedste, de kan, ud fra deres forudsætninger. Derfor skal vi som fagpersoner være nysgerrige på adfærden og tage ansvar for at skabe de rammer, der giver mulighed for tryghed, trivsel og udvikling.
Tiltrædelse hurtigst muligt efter aftale.
Ansøgning og CV sendes til job@socialnetvaerket.dk.
Ansættelse forudsætter ren børne- og straffeattest.
| Firma | SocialNetværket ApS Følg |
| Kontaktperson | Gitte Nicolaisen |
| Arbejdsadresse | Roms Hule |
| Postnr.: | 7100 |
| Kommune | Vejle |
| Telefonnr. | 22223070 |
| jobt@socialnetvaerket.dk | |
| Ansøgningsfrist | 26/10/2026 |