WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 20/09/2026
favourite-job-icon
Administrativ kollega søges til Operativ Støttekommando i Karup
Operativ Støttekommando - Viborg
Antal ledige jobs
130
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 20/09/2026
favourite-job-icon
Administrativ kollega søges til Operativ Støttekommando i Karup
Operativ Støttekommando - Viborg
Ansøgningsfrist: 20/09/2026
Ny
favourite-job-icon
HK-sekretær til barselsvikariat hos Taksationssekretariatet i Viborg
Trafikstyrelsen - Viborg
Ansøgningsfrist: 25/09/2026
Ny
favourite-job-icon
Kordegn med ledelsesfunktioner ved Vestervang Kirke, Viborg
VESTERVANG KIRKE - Viborg
Ansøgningsfrist: 01/10/2026
Ny
favourite-job-icon
Cyberdivisionen søger en IT-supporterelev til Lokal IT på Flyvestation Karup
Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen FSN Karup - Viborg
Ansøgningsfrist: 11/09/2026
Ny
favourite-job-icon
Elektriker søges til teknisk nøglestilling ved Møldrup
JobTeam Viborg V. Rikke Heuer - Viborg
Ansøgningsfrist: 11/09/2026
favourite-job-icon
Produktionsmedarbejder - Aftenhold - ved Bjerringbro
JobTeam Viborg V. Rikke Heuer - Viborg
Ansøgningsfrist: 30/09/2026
favourite-job-icon
Enhedsleder til Transport- og Bevogtningsenheden i Hobro
Transport og bevogtningsenhed Hobro - Viborg
Ansøgningsfrist: 23/09/2026
favourite-job-icon
Vil du være med til at udvikle fremtidens akutte ambulante psykiatri?
Region Midtjylland - Viborg
Ansøgningsfrist: 14/09/2026
favourite-job-icon
Kirke og kulturmedarbejder, Roum Kirke
Roum Menighedsråd - Viborg
Ansøgningsfrist: 14/09/2026
favourite-job-icon
Sygeplejerske til Tarmkirurgisk afsnit søges til en fast stilling
Region Midtjylland - Viborg
Ansøgningsfrist: 13/09/2026
favourite-job-icon
Distriktssygeplejerske til Klinik for Ældrepsykiatri
Region Midtjylland - Viborg
Ansøgningsfrist: 05/09/2026
favourite-job-icon
Vil du lære at sælge og booke møder?
TMPO ApS - Silkeborg

Administrativ kollega søges til Operativ Støttekommando i Karup

Vil du være en del af vores team, der sikrer en effektiv personaleadministration for Forsvarets underlagte myndigheder? Vi administrerer blandt andet personoplysninger, arbejdstid, rejser og mange andre HR-relaterede opgaver.

Om os
Operativ Støttekommando J1 i Karup er et team bestående af pt. 11 medarbejdere, der yder personaleadministrativ støtte til myndighedernes personale og ledelse. Vi har en uformel omgangstone med gensidig respekt for hinanden som personer og vores faglige arbejdsområder.

Vi vægter:

  • Samarbejde
  • Ordentlighed
  • Faglighed
  • Sammenhold
Du vil blive del at et stærkt arbejdsfællesskab med en stor kontaktflade og skal derfor besidde gode sociale evner. Der vil være mulighed for at bidrage til udvikling af arbejdsgange og administrative processer.

Om stillingen
Du vil indgå i et mindre team, der varetager den daglige administration, som er følgende opgaver:

  • Kursusadministration
  • Administration af kvalifikationer
  • Vedligeholdelse af personaledata
  • Administrative bestillinger og rekvisitioner
Din rolle bliver at sikre korrekt og rettidig administration samt støtte til kollegaer og chefer på tværs i organisationen.

Du har som udgangspunkt fleksible arbejdstider, såfremt det passer ind i forhold til den myndighed du støtter. Derudover er der arbejdsgiverbetalt pensionsordning og frokostpausen er en del af arbejdstiden.

Om dig
Du ser værdien i at bidrage aktivt til et velfungerende team. Samtidig er du udadvendt og imødekommende i din tilgang til kolleger og samarbejdspartnere og bidrager til et professionelt og positivt arbejdsmiljø. En god sans for humor og en positiv indstilling er egenskaber vi værdsætter, da de er med til at understøtte et godt samarbejde i hverdagen.

Vi forventer at du har:

  • En kontoruddannelse eller minimum 2 års erfaring inden for kontorfaget og administration
  • Arbejder struktureret og selvstændigt
  • Er løsningsorienteret
  • Tager ansvar for opgaverne og følger dem til dørs
  • Trives i en travl hverdag og kan bevare overblikket i disse situationer
Det er en fordel, hvis du har kendskab til SAP/DeMars og har administrativ erfaring fra Forsvaret, men det er ikke et krav, så søg endelig.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) i staten.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Karup.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Elementleder Bettina Sønderhøj på telefon 7281 1745.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mie Jensen på telefon 3266 5394.

Ansøgningsfristen er den 20. september 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf.

Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.


Om Operativ Støttekommando
Operativ Støttekommando er en stab, der planlægger, koordinerer og delvist styrer logistiske operationer på tværs af Forsvaret og udvikler det logistiske område og set-up i takt med Forsvarets udvikling.

En række funktioner er centraliseret under staben, f.eks. koordination af lærlinge og elevuddannelser på tværs af Operativ Støttekommandos enheder, personaleadministration og kommunikationsområdet. Staben er primært placeret i Brabrand ved Aarhus.

Staben består af et Ledelsessekretariat, en Administrations- og Personelafdeling, en Logistik og C2IS afdeling, en Operationsafdeling, en Planlægningsafdeling, en Policy- og Uddannelsesafdeling samt en Efterretningssektion.

Operativ Støttekommando består, ud over staben, af fire myndigheder med egne, særegne opgaver: Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Forsvarets Sundhedskapacitet, Forsvarets Forsyningstjeneste og Joint Movement and Transportation Organisation.





Firma Operativ Støttekommando Følg
Kontaktperson mie Jensen
Arbejdsadresse Sødalsparken
Postnr.: 7470
Kommune Viborg
Telefonnr. 32665394
Ansøgningsfrist 20/09/2026
Valgt stilling