Præsentation af virksomheden:
Vi er et vi-hus i stadig udvikling, hvor vi vægter høj faglig kvalitet, fællesskab og plads til humor.
Hverdagspædagogikken med fokus på legen og børnefællesskabet er omdrejningspunktet for vores pædagogiske arbejde. Vi ser legen og hverdagens mange gøremål og rutiner som vigtige læringsrum, hvor børnene får mulighed for at deltage, udforske, øve sig og opleve sig som en betydningsfuld del af fællesskabet.
Natur og udeliv er en naturlig del af hverdagen i Tjørnehuset. Vi bruger vores legeplads og nærmiljø aktivt som pædagogiske læringsmiljøer med plads til leg, bevægelse, nysgerrighed og fordybelse. Her arbejder vi også med natur, biodiversitet og bæredygtighed i børnehøjde.
Vi vægter den tætte relation til det enkelte barn og dets familie højt, fordi trygge relationer og et godt forældresamarbejde er et vigtigt fundament for barnets trivsel, udvikling og deltagelse i fællesskabet.
I vores pædagogiske arbejde anvender vi Marte Meo, samt elementer fra NUSSA og Små Fødder.
Tjørnehuset ligger lidt uden for Fuglebjerg med naturen tæt på og gode busforbindelser.
Hvem kommer du til at arbejde med:
Stillingen på 35 timer er på den ene børnehavestue med op til 24 børn i alderen 3-6 år. På stuen bliver du en del af et godt team, med en medhjælper og to pædagoger. Derudover har vi endnu en børnehavestue med op til 24 børn, samt en vuggestuegruppe med op til 14 børn. Personalegruppen består af 9 ansatte med diversitet i alder og erfaring, samt daglig leder. Vi er et vi- hus der arbejder sammen på tværs og går op i den gode stemning og det gode arbejdsmiljø.
Hvem leder vi efter:
Vi leder efter en nærværende og engageret kollega til Næstveds hyggeligste børnehave. Vi er en institution der brænder for natur, biodiversitet og udeliv, så det forventer vi også at du gør. Hos os får du nogle fantastiske kollegaer der har fokus på kerneopgaven, arbejder struktureret, lytter til hinanden og går op i at skabe den bedst mulige hverdag for børnene. Vi foretrækker en pædagog der har erfaring med aldersgruppen og ved hvad det pædagogiske arbejde i en børnehave kræver og indebærer.
Vi tilbyder
Vi forventer, at du
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og BUPL.
Oplysninger om startløn og forventet løninterval
Via linket her kan ses oplysninger om relevant løninterval for den konkrete stilling. I oversigten vælges Næstved Kommune, hvilken stillingskategori (overenskomst) du ansøger til og yderligere hvilken stilling du søger. I tabellen derunder kan ses de relevante oplysninger for den konkrete stilling.
Tiltrædelse d.1/10 eller snarest derefter.
Arbejdstid pr. uge 35 timer.
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte: Du er velkommen til at kontakte Daglig leder Frederikke Thiemke eller pædagog Susanne på 24591879. Vi ser gerne at du kommer forbi og hilser på os, ser huset og mærker den gode stemning inden du sender din ansøgning.
Ansøgningsfrist d.16/9-2026
Ansættelsessamtaler afholdes d.21/9 og d.22/9.
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
| Firma | Næstved Kommune Følg |
| Kontaktperson | Frederikke Thiemke |
| Kommune | Næstved |
| Telefonnr. | 24591879 |
| Ansøgningsfrist | 16/09/2026 |