Kontraktstyringskonsulent til behandling og specialundervisning
Center for Social Indsats - Administration - Lyngby-Taarbæk
Ansøgningsfrist: 01/10/2026
Salgsassistent på deltid, DeliDrop Torvehallerne
DeliDrop - København
Socialrådgiver til misbrugsområdet
Torvehuset, Alkohol- og Stofrådgivningen i Lyngby-Taarbæk Kommune søger en socialrådgiver, som brænder for at gøre en forskel for mennesker med rusmiddelproblemer.
Torvehuset hører under Center for Social Indsats, der varetager den specialiserede indsats for børn og unge og deres familier samt voksne med særlige behov.
Torvehuset tilbyder ambulant rådgivning og behandling til voksne med et uhensigtsmæssigt forbrug af rusmidler, og som har et ønske om at nedsætte eller ophøre forbruget. Torvehuset varetager derudover myndighedsfunktionen for voksne borgere, der søger misbrugsbehandling. Torvehuset har 13 ansatte, heraf to lægekonsulenter.
Torvehuset har to socialrådgivere, der varetager myndighedsfunktionen i Torvehuset. Socialrådgiverens kerneopgaver er:
At sikre rådgivning og udredning af borgerens samlede situation og behandlingsbehov med henblik på at visitere til rette behandlingsindsats
Udarbejdelse af indstillinger til visitationsudvalget, afgørelser og bevillinger
Opfølgning på eksterne indsatser
Samarbejde med borgere, pårørende og relevante interne og eksterne samarbejdspartnere
Koordinering af forløb på tværs af fagområder
Dokumentation i form af indberetning til lovpligtige databaser samt journalføring
At sikre, at borgeren oplever en sammenhængende indsats
Stillingen er på 32 timer pr. uge.
Vi tilbyder:
En spændende ansættelse i et hus med alsidighed i opgaverne
Engagerede og kompetente kolleger, der brænder for området
En dynamisk arbejdsplads, der vægter faglighed, ansvar og rettidig omhu
Vi forventer:
At du er socialrådgiveruddannet og har en særlig interesse for at arbejde med borgere med misbrugsproblemer
At du betragter myndighedsarbejde som et vigtigt fundament for at skabe gode resultater på det sociale område
At du er fagligt stærk, engageret og kan arbejde selvstændigt
At du har gode samarbejdsevner
At du er nysgerrig og har et positivt livs- og menneskesyn og er god til at danne relationer
Stillingen er til besættelse snarest muligt. Hvis du ønsker at høre mere, er du velkommen til at kontakte leder Erik B. Hansen på telefon 21 45 16 52 eller behandlingsansvarlig Betina Bertramsen på telefon 30 47 89 77.
Ansøgningsfrist er 21. september 2026 klokken 12.
I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.