WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 17/09/2026
favourite-job-icon
Børnehuset Højstensgård søger vuggestuepædagog til Krummestuen
Brøndby Kommune - Brøndby
Antal ledige jobs
9
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 17/09/2026
favourite-job-icon
Børnehuset Højstensgård søger vuggestuepædagog til Krummestuen
Brøndby Kommune - Brøndby
Ansøgningsfrist: 18/09/2026
Ny
favourite-job-icon
Brøndby Strand SFO søger uddannet pædagog
Brøndby Kommune - Brøndby
Ansøgningsfrist: 20/09/2026
favourite-job-icon
Børnehuset Kirkebjerg søger pædagog der brænder for arbejdet med børnefællesskaber
Brøndby Kommune - Brøndby
Ansøgningsfrist: 14/09/2026
favourite-job-icon
Uddannet pædagog søges til Børnehuset Glentebo
Brøndby Kommune - Brøndby
Ansøgningsfrist: 05/09/2026
favourite-job-icon
Pædagog
Brøndby Kommune - Brøndby
Ansøgningsfrist: 17/09/2026
favourite-job-icon
Kan du synge “Hjulene på bussen” uden at miste pusten? Svanen søger vuggestue pædagog
Brøndby Kommune - Brøndby
Ansøgningsfrist: 10/09/2026
favourite-job-icon
Pædagog med kærlighed til natur, bæredygtighed og lyst til at være del af fællesskabet - Fast stilling, 32–37 timer
Brøndby Kommune - Brøndby
Ansøgningsfrist: 04/09/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Er du vores nye pædagog?
Brøndby Kommune - Brøndby
Ansøgningsfrist: 04/09/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Er du vores nye pædagog?
Brøndby Kommune - Brøndby
Ansøgningsfrist: 01/10/2026
favourite-job-icon
Salgsassistent på deltid, DeliDrop Torvehallerne
DeliDrop - København

Børnehuset Højstensgård søger vuggestuepædagog til Krummestuen

Vil du være med til at skabe trygge hverdage og stærke fællesskaber for de allermindste, og trives du i en kultur, hvor metodefrihed går hånd i hånd med faligt ansvar? Så er du måske vores nye pædagog i vuggestuen Krummestuen i Børnehuset Højstensgård.

Om os
I Børnehuset Højstensgård arbejder vi med nærvær, ro og tydelig rammesætning som grundlag for leg, læring og trivsel. Hverdagen er præget af autentiske relationer, forudsigelige rutiner og indbydende læringsmiljøer, som er tilstræbt børnenes præmisser. Vi har et hus, hvor medarbejderne tager naturligt ansvar, i alt fra de små praktiske greb i hverdagen, ad hoc-opgaver og oprydning, til den fælles pædagogiske retning på stuen, i afdelingen og på tværs af huset. Den frihed, der gives i opgaveløsningen, følges af en klar forventning om, at man kan stå fast professionelt, både i sig selv, sin faglighed og sin praksis.

Vores samarbejdskultur
Vi prioriterer faglig sparring højt. For os betyder det, at vi møder uenigheder med nysgerrighed og respekt. Vi skelner mellem person og sag, og bruger uenighed som motor for læring. Vi er åbne om vores antagelser, vi metakommunikerer, når noget er uklart, og vi giver og modtager feedback med blik for børnenes bedste. Kort sagt, er en sund, ordentlig og professionel pædagogisk identitet noget, vi både værner om og udvikler sammen.

Forældresamarbejdet
Vi prioriterer et ligeværdigt, tillidsfuldt forældresamarbejde med tydelig og imødekommende dialog. Dette gælder både i de korte overleveringer og i planlagte samtaler og møder. Vi deler konkrete observationer, laver klare aftaler og følger op, så barnet oplever trygge, sammenhængende rammer i hverdagen. Når noget er svært, tager vi dialogen respektfuldt og løsningsorienteret og gør, hvad vi kan for at sikre de bedst mulige betingelser for det enkelte barn. Vores børnesyn er også et menneskesyn: Børn gør det bedste, de kan, med de kompetencer, de har – og vi møder deres forældre som ligeværdige partnere, med respekt, nysgerrighed og en grundlæggende tro på, at alle vil deres barn det bedste. I den forbindelse arbejder vi med faglig ydmyghed, selv når vi er allermest overbeviste og enige, betragter vi vores viden som kvalificerede antagelser, der skal afprøves, deles i sparring og justeres i lyset af praksis og nye observationer. Sådan holder vi fast i ressourcesynet på både børn og forældre.

Om stillingen
Som pædagog på Krummestuen bliver du en central del af et team, der skaber trygge rammer og udviklende læringsmiljøer for 0–3-årige. Du arbejder pædagogfagligt i hverdagen med rutiner, leg, aktiviteter og målrettede forløb, og kobler det med observation, refleksion og systematisk praksis. Når der er behov, indgår du i skærpede indsatser i tæt samarbejde med PPR og relevante fagpersoner, og du tager del i den nødvendige administration: Handleplaner, dokumentation og opfølgning, så indsatsen er gennemsigtig, koordineret og til barnets bedste. Du bidrager aktivt i den kollegiale sparring, tager medansvar for et ryddeligt og velfungerende læringsmiljø og er med til at fastholde en kultur, hvor kvalitet, ordentlighed og arbejdsglæde går hånd i hånd.

Det søger vi
Vi leder efter en pædagog, der:

  • Har erfaring med, eller er stærkt motiveret for arbejdet med børn i 0–3-års området, og som brænder for at skabe de bedste betingelser for de allermindstes trivsel, deltagelse og dannelse.
  • Står sikkert i sin faglighed og kan indgå i en åben og respektfuld sparring, også når vi er uenige.
  • Er initiativrig, selvstændig og ansvarsbevidst, og som ser de praktiske opgaver i hverdagen som en naturlig del af det pædagogiske arbejde.
  • Kommunikerer tydeligt, nærværende og professionelt med både børn, kolleger og forældre.

Arbejdstid og ansættelse
Huset har åbent mandag–torsdag kl. 6.45–17.00 og fredag kl. 6.45–16.30. Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid, men har du ønsker til timetal eller arbejdstid, hører vi meget gerne fra dig – alle opfordres til at søge. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning og dit CV senest søndag den 17. september 2026 kl. 12.00. Vi gennemgår ansøgningerne umiddelbart efter fristen og indkalder relevante kandidater til samtaler i den efterfølgende uge (uge 39); angiv gerne i ansøgningen, hvis der er perioder, du ikke kan. Har du spørgsmål eller ønsker du at se vores hus, er du velkommen til at kontakte Andreas Elme Schaub, souschef og konstitueret leder i Børnehuset Højstensgård, på tlf. 2170 7703 eller mail anels@brondby.dk. Tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Børnehuset Højstensgård
Brøndbytoften 15
2605 Brøndby
https://www.brondby.dk/borger/dagtilbud-og-skole/dagtilbud-i-brondby/bornehuset-hojstensgard

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation. 

Du bliver ansat efter overenskomsten for pædagoger ved daginstitutioner, skolefritidsordninger, klubber mv. mellem KL og BUPL, hvor din løn fastsættes efter overenskomstens grundlønstrin og derudover – hvis relevant i forhold til stillingen og din erfaring og kompetencer – funktionsløn, kvalifikationsløn samt tillæg jf. forhåndsaftale i Brøndby Kommune

Stillingen er som udgangspunkt på fuldtid på 37 timer pr. uge, men der kan være mulighed for at aftale andet, hvis du ønsker det. 

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid. 

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 40.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.

Firma Brøndby Kommune Følg
Kontaktperson Andreas Elme Schaub
Kommune Brøndby
Telefonnr. +4521707703
Ansøgningsfrist 17/09/2026
Valgt stilling