Virksomhedskonsulent til Lejre KommuneSkab veje til lønnede timer
Brænder du for at skabe konkrete jobmuligheder for borgere, der har brug for en håndholdt indsats? Er du stærk i den opsøgende kontakt til virksomheder, og kan du omsætte borgernes ressourcer til opgaver, der giver værdi på en arbejdsplads?
Lejre Kommune styrker virksomhedsservicen og søger en virksomhedskonsulent, der kan bygge bro mellem lokale virksomheder og borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Dit vigtigste mål bliver at hjælpe borgerne tættere på beskæftigelse – gerne gennem ordinære løntimer.
Om jobbet
Du bliver en del af Team Indsats- og Virksomhedsservice og kommer til at arbejde med blandt andre jobparate og aktivitetsparate ledige, sygedagpengemodtagere samt borgere i jobafklarings- og ressourceforløb.
Stillingen kombinerer opsøgende virksomhedskontakt, tæt borgerkontakt, koordinering og skriftlig dokumentation. Du får en stor kontaktflade og gode muligheder for at tilrettelægge din arbejdsdag selvstændigt.
En central del af dit arbejde bliver at finde det gode match mellem borger og virksomhed. Det kræver, at du kan få øje på borgerens ressourcer, forstå virksomhedens behov og være nysgerrig på, hvordan arbejdsopgaver kan tilpasses eller sammensættes. Du skal kunne følge samarbejdet tæt og arbejde målrettet på, at praktik og andre virksomhedsrettede forløb udvikler sig til ordinære løntimer, når det er muligt.
Har du hertil evnerne til at facilitere gruppeforløb vil det være et stort plus.
Dine vigtigste opgaver
Du skal blandt andet:
Opsøge virksomheder og opbygge langvarige, tillidsfulde relationer til virksomhedsledere
Afdække virksomhedernes behov og finde arbejdsopgaver, som kan skabe muligheder for borgerne
Matche borgere og virksomheder med fokus på progression og ordinære løntimer
Etablere og følge tæt op på virksomhedspraktikker, løntilskud og andre virksomhedsrettede forløb
Understøtte virksomhederne i at inkludere og fastholde borgere, som har brug for særlige hensyn
Motivere borgerne og hjælpe dem med at få øje på egne kompetencer og muligheder
Udarbejde præcise praktik- og arbejdsevnebeskrivelser, blandt andet til brug af afklaring af arbejdsevne
Samarbejde tæt med rådgivere om sammenhængende og målrettede borgerforløb
Bidrage aktivt til udviklingen af Lejre Kommunes virksomhedsservice og til det faglige fællesskab i teamet
Facilitere gruppeforløb for borgere længere væk fra arbejdsmarkedet
Om dig
Vi forestiller os, at du:
Er initiativrig og trives med den opsøgende kontakt til virksomheder
Har blik for mulighederne i den enkelte borger – også når vejen til arbejdsmarkedet er lang
Kan skabe stærke og respektfulde relationer til både borgere og virksomheder
Arbejder målrettet med progression fra virksomhedsrettede forløb til ordinære løntimer
Kan tale med virksomhederne om både deres behov og deres sociale ansvar
Er vedholdende og følger aftaler og forløb helt til dørs
Kan udarbejde fagligt solide arbejdsevne- og praktikbeskrivelser
Har kendskab til – og gerne erfaring med – de relevante målgrupper
Kan arbejde selvstændigt og strukturere en hverdag med stor frihed
Samarbejder konstruktivt på tværs af faggrupper og afdelinger
Har erfaring med beskæftigelseslovgivningen og gerne med kommunale fagsystemer
Har kørekort og egen bil med mulighed for at komme rundt til virksomhederne
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du har de rette kompetencer, en stærk virksomhedsforståelse og lysten til at skabe resultater sammen med borgere, virksomheder og kolleger.
Om os
Team Indsats- og Virksomhedsservice løser en bred vifte af opgaver både internt i kommunen og i samarbejde med virksomhederne i og omkring Lejre. Teamet består aktuelt af fem virksomhedskonsulenter, og én myndighedsrådgiver som arbejder med alt fra håndholdte virksomhedsplaceringer, myndighedsopgaver til rekrutteringsopgaver.
Vi har fokus på at levere en professionel og fleksibel service, som giver værdi for både borgere og virksomheder. Du bliver en del af et fagligt fællesskab, hvor vi sparrer med hinanden, deler viden og hjælper hinanden med at lykkes.
Hverdagen er præget af frihed under ansvar. Du disponerer i høj grad selv din tid og skaber den rette balance mellem møder, virksomhedsbesøg, borgerkontakt, dokumentation og udviklingsopgaver.
Løn og ansættelse
Stillingen er på 37 timer om ugen med forventet tiltrædelse den 1. november 2026 eller snarest muligt.
Du bliver ansat efter gældende HK-overenskomst og aflønnet efter kvalifikationer. Stillingen forventes aflønnet 37.000 - 41.000 kr. pr. måned (ekskl. pension). Lønnen fastsættes i henhold til overenskomstens bestemmelser med grundlønsindplacering 33. Eventuelle tillæg baseret på kvalifikationer og erfaring forhandles.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte fagkoordinator Carina Søder på 2446 9880 eller afdelingsleder Christian Scharff på 23478629.
Ansøgningsfristen er onsdag d. 23. september 2026.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler mandag den 28. september 2026.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Lejre Kommune er et fællesskab af 49 små byer og landsbyer. Her bor lige under 30.000 mennesker, og stadig flere kommer til. Som kommune arbejder vi for at skabe det gode liv på landet, nu og for fremtidige generationer. Det handler om at tænke naturen ind i alt, hvad vi laver. At finde løsningerne i fællesskab og fællesskaber, og at skabe frirum, hvor borgere, foreninger og virksomheder kan udfolde sig.
Vi har i alt omkring 2000 medarbejdere, som arbejder for at skabe velfærd i et nært samarbejde med alle dem, som indsatsen har betydning for.
Det er derfor, vi kalder Lejre Kommune for Vores Sted.
I Lejre Kommune er der røgfri arbejdstid.
I Lejre Kommune indhenter vi straffeattester og børneattester til en række stillinger. Vær derfor opmærksom på, at du kan blive bedt om at give tilladelse til indhentning af disse, i de stillinger hvor det er relevant.
| Firma | Lejre Kommune Følg |
| Kontaktperson | Christian Scharff |
| Arbejdsadresse | Møllebjergvej |
| Postnr.: | 4330 |
| Kommune | Lejre |
| Telefonnr. | 23478629 |
| Ansøgningsfrist | 01/10/2026 |