WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 24/09/2026
favourite-job-icon
Børnerådgiver til Modtagelsen og Åben Anonym Rådgivning, Børn og Familie, Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune - Rudersdal
Antal ledige jobs
2
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 24/09/2026
favourite-job-icon
Børnerådgiver til Modtagelsen og Åben Anonym Rådgivning, Børn og Familie, Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune - Rudersdal
Ansøgningsfrist: 24/09/2026
favourite-job-icon
Børnerådgivere søges til to faste stillinger og et barselsvikariat - Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune - Rudersdal
Ansøgningsfrist: 01/10/2026
favourite-job-icon
Salgsassistent på deltid, DeliDrop Torvehallerne
DeliDrop - København

Børnerådgiver til Modtagelsen og Åben Anonym Rådgivning, Børn og Familie, Rudersdal Kommune

Vores kollega har efter 11 år søgt nye udfordringer. Vi har derfor fået en ledig stilling i vores afdeling – Modtagelsen.

Så, brænder du for at gøre en forskel for børn, unge og deres familier i deres første møde med forvaltningen?

  • Har du en socialrådgiver/socialformidler uddannelse?
  • Har du erfaring indenfor børneområdet?

Så skal du søge hos os!

Hvad er modtagelsen?

Modtagelsen er borgerens første kontakt med Børnemyndighed. Det betyder at din hverdag som rådgiver i vores modtagelse er præget af mange forskellige opgaver.

I modtagelsen modtages og behandles alle underretninger og henvendelser, herunder handles der akut jf. overgrebspakken og der foretages 24-timers vurdreringer af alle underretninger. Desuden sagsbehandler du i egen sagsstamme i nye underretningssager og sikrer en hurtig afklaring med fokus på den tidlige forebyggende indsats og inddragelse af aktører i civilsamfundet.

Modtagelsen varetager ligeledes vores Åbne Anonyme Rådgivning en gang om ugen, hvor børn, unge og forældre kan henvende sig og få 1-3 samtaler.

I modtagelsen bliver du en del af et team på 5 socialrådgiver kollegaer, 1 administrativ medarbejder og 3 familiebehandlere.

De væsentligste opgaver for dig i modtagelse er at:

  • modtage personlige henvendelser og vejlede borgere i nye sager
  • varetage 24-timers vurderinger i underretninger
  • handle ved akutte henvendelser og akutte sager, der håndteres jf. overgrebspakken
  • afholde inddragende børnesamtaler
  • deltage i partshøringer i forbindelse med underretninger i ukendte/nye sager med henblik på hurtig sagsbehandling med inddragelse af familierne, samarbejdspartnere og civilsamfundet
  • yde råd og vejledning til børn, unge, forældre og andre, der har med børn at gøre
  • lave screeninger
  • varetage den Åbne Anonyme Rådgivning sammen med dine kollegaer

Din profil

Vi lægger vægt på, at du besidder følgende egenskaber:

  • Du har erfaring fra myndighedsarbejdet på børne- og unge området
  • En vilje og lyst til at skabe gode løsninger for børn og unge - i en myndighedskontekst
  • Et stærkt borgerperspektiv, du har en inddragende og tillidsvækkende tilgang til andre mennesker
  • Gode samarbejdsevner – du er en holdspiller som er optaget af at hjælpe og byde ind i teamet, så vi sikrer at alle kommer godt i mål
  • Du tager et medansvar for en god stemning og trivsel på arbejdspladsen og har mod på at byde ind med din faglighed og gode idéer
  • Har en relevant uddannelsesbaggrund som socialrådgiver/socialformidler

Hvorfor skal du vælge os?

Hvis du trives med en hverdag, hvor ikke to dage er ens, og hvor du både skal kunne bevare overblikket, når det går stærkt, og være nærværende, når en familie rækker ud efter hjælp – så er Modtagelsen måske noget for dig.

I Modtagelsen følger du ikke familierne gennem lange forløb. Du møder dem ofte i begyndelsen af deres kontakt med Børn og Familie, og din opgave er at lytte, vurdere, skabe overblik og finde den rigtige vej videre. Nogle gange er det en kort rådgivende samtale, andre gange en akut og alvorlig underretning, hvor der skal handles hurtigt og sikkert. Og indimellem er det dig, der sammen med familien finder ud af, at der er behov for en anden indsats – og sørger for at give sagen godt videre til den kollega, der skal følge familien videre.

Det kræver faglighed, nysgerrighed og gode vurderingsevner – men også mod på, at tingene ikke altid kan planlægges.

Du bliver en del af et meget erfarent team, hvor vi kender hinanden godt, hjælper hinanden og tør bruge hinandens faglighed. Vi har en høj grad af kontinuitet og en sjælden udskiftning af medarbejdere – og det er ikke tilfældigt. Vi prioriterer både det faglige fællesskab, arbejdsglæden og en hverdag, hvor der er plads til humor, sparring og til at sige: “Hvad tænker I andre?”

Hos os får du mulighed for at bruge hele din socialrådgiverfaglighed. Du kommer til at arbejde med alt fra almindelig råd og vejledning til forældre, der kalder på hjælp, til børnesamtaler, screeninger og komplekse eller akutte underretninger, hvor din faglige vurdering kan få stor betydning for et barn eller en familie.

Ansættelsesvilkår

Der er tale om fast stilling på 37t/ugen.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principper for ny løn

Vigtige datoer

Ansøgningsfrist: 24. september 2026

Samtaler: løbende samtaler og den 29. september 2026

Firma Rudersdal Kommune Følg
Kontaktperson Simone Jensen
Arbejdsadresse Øverødvej
Postnr.: 2840
Kommune Rudersdal
Telefonnr. 46114001
E-mail sijen@rudersdal.dk
Ansøgningsfrist 24/09/2026
Valgt stilling