Sundhedsplejersker til Sundhedsplejen i Odense Kommune Vil du være med til at styrke børn, unge og familiers sundhed, trivsel og udvikling gennem en tidlig, forebyggende og sundhedsfremmende indsats?
I Sundhedsplejen i Odense Kommune arbejder vi hver dag for at skabe de bedste betingelser for børn og familiers trivsel. Vi søger engagerede sundhedsplejersker, der ønsker at gøre en forskel i tæt samarbejde med familier, kolleger og tværfaglige samarbejdspartnere.
Hos os bliver du en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor høj kvalitet, tværfagligt samarbejde og nærværende kollegaskab er fundamentet for løsningen af kerneopgaven.
Vi søger kolleger, som sammen med os vil levere sundhedsfremmende og forebyggende indsatser af høj kvalitet til gravide, børn, unge og familier i Odense Kommune.
Stillingerne er kombinationsstillinger med en ugentlig arbejdstid på 37 timer.
Vi ønsker stillingerne besat pr. 1. december 2026.
Bliv en del af et stærkt tværfagligt fællesskab Sundhedsplejen er forankret i Børn- og Ungeforvaltningen under Tværfaglig Sundhed og Forebyggelse/småbørn, børn og forældre. Her indgår vi i tæt tværfagligt samarbejde med blandt andre ergo- og fysioterapeuter, psykologer, tale-sprogkonsulenter, familiebehandlere, børn- og ungelæger samt børnerådgivere.
Derfor skal du vælge Sundhedsplejen i Odense I sundhedsplejen arbejder teamorganiseret fordelt i 9 teams på tværs af byen. Vi vægter faglighed, det stærke teamsamarbejde og en fair fordeling af opgaver og mødes ugentligt til fordeling af fødsler og øvrige opgaver.
Sundhedsplejen er fordelt i tre sundhedshuse, der er placeret i områderne Vest, Syd og Nord, hvor vi har kontorfaciliteter og afholder konsultationer fra 3-4 ugers alderen og frem. Forankring i sundhedshuse giver let adgang til faglig sparring med kolleger, leder og jordemødre, der ligeledes afholder jordemoderkonsultationer i sundhedshusene.
Det tætte samarbejde giver gode forudsætninger for løbende udvikling af både fagligheden og arbejdsmiljøet i teams, sundhedshuse og på tværs af organisationen.
En hverdag med faglig bredde, ansvar og nærvær Du varetager selvstændigt sundhedspleje til gravide, småbørnsfamilier og skolebørn samt fungerer som konsulent for dagtilbud og skoler.
I sundhedsplejen er vi en del af forskellige gruppetilbud både mono- og tværfagligt. Læs mere om Sundhedsplejens tilbud på
Sundhedsplejen i Odense Kommune.
Fra foråret 2026 anvender vi AIMS i sundhedsplejen og alle sundhedsplejersker er certificerede i og arbejder med ADBB og "Forstå din baby". Derudover deltager alle i løbende supervision, både med kolleger, supervisor og certificerede ADBB-supervisorer.
Vi søger en kollega, der- er uddannet sundhedsplejerske
- er fagligt engageret og motiveret for at gøre en forskel for børn og familier
- har stærke samarbejds- og kommunikationsevner
- bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø
- trives i både mono- og tværfaglige samarbejder og ser værdien i det tværfaglige samarbejde
- er fleksibel, åben og positiv
- er nysgerrig og motiveret for faglig udvikling og forandring
- arbejder loyalt og professionelt i en politisk styret organisation
Hos os får du- et stærkt kollegialt fællesskab med fokus på faglighed, samarbejde og trivsel
- et forpligtende teamsamarbejde med dygtige og engagerede kolleger
- et fagligt stærkt miljø med gode muligheder for udvikling gennem sparring, supervision og kompetenceudvikling
- et forpligtende tværfagligt samarbejde hvor både initiativret og -pligt er en gensidig forventning
- en arbejdsplads i udvikling, hvor dine idéer og bidrag gør en forskel
- høj grad af selvstændighed og ansvar i arbejdet
Praktisk information om ansættelsen Alle sundhedsplejersker arbejder selvtilrettelæggende.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest d. 20.9.2026
Samtaler forventes afholdt d. 1.10.2026 og 5.10 2026
Vil du vide mere? Du velkommen til at kontakte en af nedenstående for nærmere information:
TR Jeannette Munch Littau tlf: 21249926 mail:
jeml@odense.dk TR Anja Sund Pedersen tlf: 51155766 mail:
anjsp@odense.dk Leder Stine Mønster Hjernø tlf: 23324738 mail:
stmh@odense.dk Leder Lotte Opstrup Christensen, tlf.: 2365 7270 mail:
loch@odense.dk