Vil du stå i spidsen for engagerede medarbejdere og være med til at skabe gode, udviklende tilbud til mennesker med forskellige støttebehov?
Globen og Senhjerneskade søger en fagligt velfunderet, tydelig og nærværende afdelingsleder til en fast stilling på 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. oktober 2026, eller snarrest derefter.
Om Globen og Senhjerneskade
Globen og Senhjerneskade er en organisation under Vesthimmerlands Kommune, som rummer en bred vifte af tilbud til unge og voksne med fysiske, psykiske, kognitive og sociale funktionsnedsættelser.
Organisationen omfatter blandt andet beskyttet beskæftigelse efter servicelovens § 103, aktivitets- og samværstilbud efter § 104, særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse – STU – samt botilbud og dagtilbud til borgere med erhvervet hjerneskade.
Vores tilbud er placeret på flere adresser i Vesthimmerlands Kommune og omfatter forskellige målgrupper og faglige miljøer. Vi arbejder målrettet med at skabe meningsfulde og individuelt tilrettelagte tilbud med udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer, ønsker og behov.
I det faglige arbejde tager vi blandt andet afsæt i neuropædagogik, KRAP, rehabilitering og recoveryorienterede tilgange. Vi har fokus på borgernes selvbestemmelse, deltagelse og mulighed for at udvikle størst mulig selvstændighed.
Om stillingen
Som afdelingsleder får du det ledelsesmæssige ansvar for:
Du bliver personaleleder for medarbejderne inden for de tre områder og får ansvar for den daglige drift, den faglige kvalitet og den fortsatte udvikling af tilbuddene.
De tre områder har forskellige opgaver og organisatoriske rammer. Stillingen kræver derfor, at du kan tilpasse din ledelse til forskellige målgrupper og medarbejdergrupper, samtidig med at du sikrer en fælles faglig retning og sammenhæng på tværs.
Østre Boulevard er et døgndækket botilbud, hvilket betyder, at du får ledelsesansvar for en arbejdsplads med drift hele døgnet. Du skal derfor kunne skabe tydelige rammer og sikre sammenhæng mellem medarbejdere, vagtlag og faglige indsatser.
I Senhjerneskade Dagtilbud arbejdes der med individuelt tilrettelagte indsatser for borgere med erhvervet hjerneskade. Her er der blandt andet fokus på neuropædagogik, rehabilitering, vedligeholdelse og udvikling af borgernes funktionsevne samt på at skabe en meningsfuld og sammenhængende hverdag.
Klubben tilbyder sociale aktiviteter og fællesskab til målgruppen. Som afdelingsleder skal du understøtte, at tilbuddet fortsat udvikles med blik for borgernes behov, deltagelsesmuligheder og indflydelse.
Du bliver en del af ledergruppen i Globen og Senhjerneskade og får et tæt samarbejde med tilbudslederen og organisationens øvrig afdelingsleder. Ledergruppen har et fælles ansvar for den samlede organisation og arbejder både med den daglige drift og med den langsigtede faglige og organisatoriske udvikling.
Dine centrale opgaver
Som afdelingsleder skal du blandt andet:
Vi søger en afdelingsleder, der
Det er en fordel, hvis du har kendskab til neuropædagogik, rehabilitering, KRAP, Cura og servicelovens bestemmelser på området. Det afgørende er, at du er fagligt nysgerrig og har lyst til at udvikle både dig selv, medarbejderne og organisationen.
Vi tilbyder
Praktiske oplysninger
Ansættelsessamtale afholdes d. 28. september.
Stillingen er en fast fuldtidsstilling på 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. oktober eller snarrest derefter.
Da ansvarsområderne er placeret på forskellige adresser i Vesthimmerlands Kommune, må der forventes mødeaktivitet og transport mellem afdelingerne. Kørekort er derfor nødvendigt.
Stillingen indebærer ansvar for et døgndækket botilbud. Der må derfor forventes en vis fleksibilitet i forhold til arbejdstid og tilstedeværelse, når opgaverne kræver det.
Der vil blive indhentet en straffeatest. En ansættelse vil være afhængig af, om det anførte strafbare forhold er foreneligt med ansættelsen.
| Firma | Globen og Senhjerneskade Følg |
| Kontaktperson | Kenneth Christensen |
| Arbejdsadresse | Frederik d. VII's Alle |
| Postnr.: | 9670 |
| Kommune | Vesthimmerland |
| Telefonnr. | 99669580 |
| kbc@vesthimmerland.dk | |
| Ansøgningsfrist | 23/09/2026 |