WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 30/09/2026
favourite-job-icon
KONTAKTPERSON TIL KVINDE MED SYNS- OG HØRETAB – LANGELAND
CFD Fredericia rådgivning og vejledning - Langeland
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 30/09/2026
favourite-job-icon
KONTAKTPERSON TIL KVINDE MED SYNS- OG HØRETAB – LANGELAND
CFD Fredericia rådgivning og vejledning - Langeland
Ansøgningsfrist: 25/09/2026
favourite-job-icon
Øster Åby Friskole søger en engageret lærer til en fast stilling med start 1. november 2026
Øster Åby friskole - Svendborg

KONTAKTPERSON TIL KVINDE MED SYNS- OG HØRETAB – LANGELAND

Er du på udkig efter et meningsfuldt job på få timer? Sætter du pris på at gøre en forskel for andre? Trives du med fleksible arbejdstider? Og bor du på eller i nærheden af Langeland, så er dette job muligvis det rette for dig.

CFD Rådgivning søger en kontaktperson til en aktiv kvinde i 50’erne, som har et svært syns- og høretab. Du kommunikerer med hende ved at tale tydeligt og klart.

Stillingen har et varierende timeantal, i gennemsnit ca. to til otte timer om ugen. Arbejdstiden planlægger I sammen, og du skal være indstillet på, at timerne kan ligge både i dagtimerne, om aftenen og i weekenden. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der ikke er garanti for et fast timetal pr. uge.

Arbejdsopgaverne

Arbejdet tager udgangspunkt i kvindens hjem på Langeland og består primært af ledsagelse, synsbeskrivelse (beskrivelse af omgivelserne) og støtte i kommunikationen. Det kan blandt andet være i forbindelse med kvindens deltagelse i møder i forbindelse med udvalgs- og foreningsarbejde. Derudover omfatter opgaverne hjælp til at læse referater, bilag og andet materiale.

Det er en forudsætning, at du har kørekort. Kvinden har egen bil, som anvendes i forbindelse med arbejdet.

Du vil få en grundig introduktion til ledsagelse, synsbeskrivelse og øvrige arbejdsopgaver af døvblindekonsulenten, som også tilbyder løbende instruktion og supervision.

Du kan læse mere om døvblindhed her.

Og hvis du vil vide lidt mere om arbejdet som kontaktperson, kan du se andre kontaktpersoner fortælle i disse korte videoer.

Inden du påbegynder arbejdet, skal du gennemgå et e-læringsforløb (samlet cirka 2,5 timers varighed), som giver en første introduktion til arbejdet. Denne undervisning foregår hjemme ved egen computer, og du får løn for tiden du bruger.

Som kontaktperson vil du ligeledes blive inviteret til at deltage i lønnede kursusdage, hvor du også møder andre kontaktpersoner.

Om dig

For at passe godt til stillingen skal du 

  • være fleksibel i forhold til arbejdstider

  • have god situationsfornemmelse

  • være god til at formidle og synsbeskrive – eller har lyst til at lære det

  • være pålidelig og ansvarsbevidst

  • have kørekort til bil

  • tale tydeligt og klart dansk.

Mere information og ansøgning

Der er tale en timelønnet ansættelse. De nærmere forhold i forbindelse med jobbet aftales med Langeland Kommune som er ansættende myndighed.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte døvblindekonsulent Karin Moreau Andersen på kma@cfd.dk.

Send din ansøgning senest den 30. september 2026 til kma@cfd.dk.

Vi holder løbende samtaler. Hvis du ikke har hørt fra os senest den 30. september 2026, er stillingen besat til anden side.

OBS: Vi har løbende brug for kontaktpersoner. Skriv gerne i din ansøgning, om vi må gemme dine oplysninger, hvis du ikke får denne stilling. Så kan vi kontakte dig, hvis vi får en ledig stilling i området på et senere tidspunkt. Din ansøgning gemmes i to år, og du kan til enhver tid bede os om at slette den.

Firma CFD Fredericia rådgivning og vejledning Følg
Kontaktperson Karin Moreau Andersen
Arbejdsadresse Danmarksgade
Postnr.: 7000
Kommune Langeland
Telefonnr. 44391200
E-mail kma@cfd.dk
Ansøgningsfrist 30/09/2026
Valgt stilling