WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 20/09/2026
favourite-job-icon
Adjunkt/lektor
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole - Svendborg
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 20/09/2026
favourite-job-icon
Adjunkt/lektor
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole - Svendborg
Ansøgningsfrist: 25/09/2026
favourite-job-icon
Øster Åby Friskole søger en engageret lærer til en fast stilling med start 1. november 2026
Øster Åby friskole - Svendborg

Adjunkt/lektor

Vil du undervise kommende sygeplejersker i Svendborg, på Danmarks smukkeste nye campus?

Brænder du for undervisning og udvikling af sygeplejeprofessionen, er du teamorienteret og vil du være med til at skabe fremtidens sygeplejerskeuddannelse, så er du måske vores nye kollega?

Vi søger en adjunkt/lektor til Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg snarest muligt eller senest pr. 1. november 2026, da en af vores kollegaer er gået på efterløn.

Du får et selvstændigt job med høj grad af selvledelse i et team af gode kolleger. Vores faglige miljø er præget af et stort engagement og nærhed, hvor de studerendes læring og uddannelsesmiljø er i fokus.

Lokalt er vi organiseret i teams, som varetager undervisning og udvikling på uddannelsens 7 semestre. Du vil få en aktiv rolle i forbindelse med udrulning og implementering af uddannelsesreformen.

Dine arbejdsopgaver

Vi søger en adjunkt/lektor som primært kan varetage undervisningen på tværs af uddannelsens semestre, og du vil som adjunkt/lektor blandt andet få følgende opgaver:

  • Undervisning i sygepleje i såvel grundlæggende som komplekse pleje- og behandlingsforløb på tværs af sektorer
  • Undervisning i bl.a. sygdomslære og evt. farmakologi i relation til sygeplejen
  • Simulationsbaseret undervisning
  • Vejledning og eksamination i interne og eksterne prøver
  • Bidrage til at skabe sammenhæng mellem teori og praksis i undervisningen
  • Faste koordinerende opgaver efter introduktionsperioden

Vi forventer, at du er uddannet sygeplejerske med akademiske kompetencer svarende til en sundhedsfaglig eller pædagogisk kandidatuddannelse og gerne ph.d. inden for sundhedsfaglig forskning. Vi vægter, at du har klinisk erfaring og kan varetage undervisning i såvel grunduddannelsen som Efter- og Videreuddannelsen samt udviklings- og evt. forskningsopgaver.

Derudover ønsker vi at du:

  • har undervisningserfaring og gerne fra professionsbacheloruddannelsesniveau
  • kan bidrage til udvikling af vores uddannelsesmiljø gennem samarbejde med studerende og klinisk praksis
  • kan deltage i faglige og pædagogiske grundlagsdiskussioner med kolleger
  • har kompetencer i anvendelse af teknologi både i klinisk praksis og i undervisningen
  • er en loyal holdspiller, som kan indgå i samarbejde på sygeplejerskeuddannelsen og på tværs af UCL

Det er en fordel men ikke et krav, hvis du har erfaring med simulationsundervisning, og det at være vejleder og deltage i eksamen af de studerende.

På Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg får du et selvstændigt job i en professionel og udviklingsorienteret uddannelse, som er en del af UCL, erhvervsakademi og professionshøjskole. Vores arbejdsmiljø er præget af videndeling, kvalitet og samarbejde. Vi har et stærkt kollegafællesskab præget af humor, omsorg og nærvær og vi hjælper hinanden med at løse de samlede opgaver. Vi tilbyder også:

  • et ny-bygget campus med moderne undervisningsfaciliteter og simulationslokaler
  • en tilknyttet mentor og introduktion til de forskellige typer af opgaver, så du kan løse dem selvstændigt.
  • kompetenceudvikling, herunder mulighed for at indgå i udviklingsprojekter og/eller evt. forskningsprojekter
  • et undervisningsmiljø hvor vi er optaget af innovative læringsprocesser, undervisningsdifferentiering, problembaseret læring og simulationsundervisning

Løn og ansættelse

Stillingen er til besættelse efter aftale dog senest 1. november 2026. Stillingen er på fuld tid, hvilket svarer til 37 i gennemsnit pr. uge.

Dit primære ansættelsessted vil være Østre Havnevej 4 i Svendborg.

Ansættelsen sker efter Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10-Centralorganisationen af 2010. Hvis en ansøger har en anden uddannelse/baggrund, så ansættes der efter den pågældende overenskomst eller organisationsaftale.

Stillingen er omfattet af principperne om Ny Løn.

Ansættes du som adjunkt, vil du indgå i et lektorkvalificeringsforløb, jvf. bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Et adjunktforløb er på maksimalt 4 år

Er du lektorbedømt i henhold til Professionshøjskolernes stillingsstruktur fra 2013, sker ansættelsen som lektor.

Lektorer, som er bedømt eller har fået merit efter 2003-stillingsstrukturen (CVU-stillingsstrukturen), kan sammen med deres ansøgning vedlægge en anmodning om lektorbedømmelse i henhold til Bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og visse maritime uddannelsesinstitutioner, kapitel 5. Du skal sammen med din ansøgning til vedlægge en anmodning om lektorbedømmelse på maksimalt 8 sider sammen med en redegørelse for sine kompetencer med henvisning til kriterium b i bekendtgørelsens bilag 1, der vedrører kompetence til at arbejde med forskning- og udvikling. I forbindelse med evt. ansættelse igangsættes en bedømmelsesproces.

Vil du vide mere?

Du kan få flere oplysninger om jobbet ved at henvende dig til uddannelsesleder Helene Buch Pedersen på tlf. 29 74 68 41 eller hbpe@ucl.dk.

Du kan her læse mere om uddannelsen på:

Vi ønsker, at medarbejderstaben afspejler det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, kulturel og etnisk baggrund til at søge stillingen.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 23. september 2026. Kommer du til samtale, vil du blive præsenteret for en case, som afsæt for refleksioner i samtalen.

Ansøgning

Kan du genkende dig i ovenstående beskrivelse, så send din ansøgning og CV via vores rekrutteringssystem på ucl.dk/job senest den 20. september 2026.

Firma UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Følg
Kontaktperson Helene Pedersen
Arbejdsadresse Østre Havnevej
Postnr.: 5700
Kommune Svendborg
Telefonnr. +4529746841
E-mail hbpe@ucl.dk
Ansøgningsfrist 20/09/2026
Valgt stilling