WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 15/09/2026
favourite-job-icon
Marketingspecialist med stærke grafiske kompetencer (barselsvikariat)
Bornholms Energi og Forsyning -Skansevej - Bornholm
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 15/09/2026
favourite-job-icon
Marketingspecialist med stærke grafiske kompetencer (barselsvikariat)
Bornholms Energi og Forsyning -Skansevej - Bornholm

Marketingspecialist med stærke grafiske kompetencer (barselsvikariat)

Vores dygtige marketingspecialist skal på barsel, og derfor søger vi en barselsvikar til et 1-årigt vikariat.



Om rollen

Hos Bornholms Energi & Forsyning får du en central rolle i arbejdet med vores marketing, visuelle identitet og kundekommunikation.

Du bliver vores stærke grafiske profil og får ansvar for at omsætte budskaber og idéer til professionelt design og målrettet kommunikation på tværs af vores kanaler.

Opgaverne spænder bredt. Du producerer og udvikler grafisk materiale, kampagner og tryksager, men arbejder også med nyhedsbreve, velkomstbreve, kontrakter, leveringsbestemmelser og indhold til vores hjemmeside. Fælles for opgaverne er, at de skal være visuelt stærke, sprogligt præcise og skabe værdi for modtageren.

Samtidig arbejder du datadrevet med vores marketing- og kundeindsatser. Du følger op på blandt andet e-mailkampagner og kundeundersøgelser og omsætter indsigter til konkrete forbedringer og nye aktiviteter, der styrker kundeoplevelsen og vores kommunikation.

Du bliver en del af Salg & Kommunikation og får stor selvstændighed i arbejdet med dine opgaver, fra idé og design til eksekvering og opfølgning.



Dit ansvar og opgaver

Du får en alsidig rolle med ansvar for både produktion, koordinering og udvikling, hvor struktur, overblik og sikker eksekvering er afgørende.

Dine primære opgaver vil blandt andet være:

  • Udvikle og producere grafisk materiale i overensstemmelse med vores visuelle identitet
  • Designe tryksager, kampagnemateriale, annoncer og præsentationer
  • Udarbejde og udsende nyhedsbreve samt anden kundekommunikation
  • Udvikle indhold til hjemmeside og øvrige digitale platforme
  • Gennemføre kundeundersøgelser og CRM-aktiviteter
  • Analysere og rapportere på kampagner, e-mailindsatser og kundeundersøgelser
  • Omsætte data og kundeindsigter til konkrete forbedringer og nye initiativer
  • Koordinere opgaver med interne fagområder og eksterne samarbejdspartnere
  • Sikre høj kvalitet, konsistens og visuel sammenhæng i vores kommunikation


Din baggrund og kompetencer

Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund og stærke, dokumenterede kompetencer inden for grafisk design og visuel kommunikation.

Vi forestiller os, at du:

  • Har solid erfaring med Adobe Creative Cloud, særligt InDesign, Illustrator og Photoshop
  • Har erfaring med produktion af både digitale og trykte materialer
  • Har erfaring med nyhedsbreve, kundekommunikation og digital indholdsproduktion
  • Har forståelse for data, analyser og kundeindsigter
  • Kan omsætte komplekse budskaber til enkel og målrettet kommunikation
  • Arbejder selvstændigt og følger opgaver sikkert til dørs
  • Har erfaring med at koordinere opgaver på tværs af interessenter
Erfaring fra forsyningsbranchen er en fordel, men ikke et krav.



Du kan se dig selv i flere af de ønsker, vi har til dig

  • Du har et sikkert blik for grafisk design og visuel kvalitet
  • Du arbejder struktureret og har styr på både detaljer og deadlines
  • Du trives med mange forskellige opgaver og skiftende prioriteter
  • Du følger opgaver helt til dørs og holder fast i kvaliteten
  • Du er nysgerrig på data og motiveres af at omsætte indsigter til forbedringer
  • Du er en dygtig formidler med blik for modtagerens behov
  • Du bidrager positivt til samarbejdet med kolleger og samarbejdspartnere


Vi tilbyder

Hos Bornholms Energi & Forsyning bliver du en del af en virksomhed, der spiller en vigtig rolle i bornholmernes hverdag og i den grønne omstilling.

Vi tilbyder:

  • Et spændende barselsvikariat med stor selvstændighed og ansvar
  • En central rolle i arbejdet med vores brand, visuelle identitet og kundekommunikation
  • Mulighed for at præge vores visuelle identitet og kundekommunikation
  • En alsidig stilling med både kreative, analytiske og koordinerende opgaver
  • Dygtige kolleger og en uformel omgangstone
  • Flextid og mulighed for hjemmearbejde
  • Frugt- og frokostordning
  • Et arbejdsfællesskab med høj faglighed, engagement og godt humør
Stillingen refererer til afdelingsleder for Salg & Kommunikation, og dit primære arbejdssted bliver vores kontor på Skansevej i Rønne.



Sådan søger du

Du søger stillingen ved at trykke på "Søg stillingen" på denne side. Din ansøgning skal bestå af en motiveret ansøgning på maksimalt 1 side og et CV på maksimalt 2 sider. Da grafisk kvalitet er en central del af stillingen, beder vi dig også vedlægge portfolio eller eksempler på relevant grafisk arbejde.

Har du konkrete spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder for Salg & Kommunikation, Line Beck Frederiksen på telefon 25 18 70 89 eller via e-mail lif@beof.dk

Vi forventer at indkalde og afholde samtaler løbende og ønsker ansættelse per 1. november 2026.

Firma Bornholms Energi og Forsyning -Skansevej Følg
Kontaktperson Line Beck Frederiksen
Arbejdsadresse Skansevej
Postnr.: 3700
Kommune Bornholm
Telefonnr. 25187089
E-mail lif@beof.dk
Ansøgningsfrist 15/09/2026
Valgt stilling