WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 01/10/2026
favourite-job-icon
Kunde- og Projektkoordinator
Nordic Multielement A/S - Holstebro
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 01/10/2026
favourite-job-icon
Kunde- og Projektkoordinator
Nordic Multielement A/S - Holstebro
Ansøgningsfrist: 05/09/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Vil du lære at sælge og booke møder?
TMPO ApS - Silkeborg

Kunde- og Projektkoordinator

Kunde- og Projektkoordinator til Nordic Multielement A/S

Kan du sikre den røde tråd i kundernes boligrejse?

På vegne af Holm Huse i Holstebro, Nordic Multielements bæredygtige familiehusprodukt, søger LEMO Recruitment til snarlig tiltrædelse en struktureret, serviceminded og dedikeret Kunde- og Projektkoordinator, som får en helt central rolle i at sikre en topprofessionel kundeproces fra underskriften til kunderne bydes velkommen i det nøglefærdige hus.

Og Holm Huse bygger ikke blot huse. Det er kernen for familiernes fremtid der leveres, og kunderne hjælpes således med at realisere en af livets største drømme. Derfor er kundeoplevelsen helt i centrum, og det bliver derfor din opgave at skabe overblikket, koordinere undervejs og skabe tryghed for familierne gennem hele forløbet.

Stillingen

Som Holm Huses nye Kunde- og Projektkoordinator bliver du en nøgleperson i den administrative og kundevendte del af organisationen.

Du bliver kundernes faste kontaktperson gennem store dele af byggeforløbet, og du fungerer samtidig som det administrative bindeled imellem kunden, leverandører, salgs-, projekterings-, produktions- og serviceafdelingen.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet, men ikke udtømmende, omfatte:

  • Løbende dialog og opfølgning med kunder gennem hele byggeforløbet
  • Koordinering af kundernes tilvalg og møder med relevante samarbejdspartnere
  • Administration af salgs- og byggesager
  • Klargøring og udsendelse af kontrakter og tillægsaftaler
  • Oprettelse og opdatering af projekter og dokumentation
  • Koordinering mellem salg, projektering, produktion og service
  • Dialog med leverandører og samarbejdspartnere
  • Opfølgning på deadlines, projektstatus og kundesager
  • Håndtering af service- og reklamationssager
  • Kundeservice samt backup på telefonbetjeningen

Der er tale om en alsidig rolle med stor intern og ekstern kontaktflade og mange samtidige opgaver, hvorfor struktur og overblik bliver afgørende for din succes.

Din profil

Du kommer muligvis fra en stilling inden for projektkoordinering, ordrebehandling, kundeservice, administration eller salgssupport.

Brancherfaring fra byggeri eller boligbranchen er bestemt en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du har lyst til at skabe struktur, overblik og sublime kundeoplevelser.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med administration og koordinering
  • Trives med kundekontakt og relationer
  • Arbejder struktureret og detaljeorienteret
  • Er god til at bevare overblikket i en travl hverdag
  • Tager ansvar og følger opgaver helt til dørs
  • Har gode IT-kompetencer og erfaring med Microsoft 365.
  • Motiveres af at samarbejde på tværs af organisationen
  • Er positiv, fleksibel og hjælpsom af natur

Virksomheden

Holm Huse er en moderne og bæredygtig husproducent med base i Holstebro. Virksomheden er en del af Nordic Multielement A/S og udvikler og opfører kvalitetshuse med fokus på energieffektive løsninger, høj håndværksmæssig kvalitet og en transparant byggeproces.

Med egen elementproduktion har Holm Huse fuld kontrol over kvaliteten og arbejder målrettet på ikke blot at bygge nutidens boliger, men også visionært på at skabe fremtidens boliger.

Virksomheden er i en positiv udvikling og er kendetegnet ved korte beslutningsveje, høj faglighed og en kultur, hvor man hjælper hinanden og arbejder tæt sammen på tværs af funktioner.

Holm Huse tilbyder

Hos Holm Huse får du en hverdag med stor variation, indflydelse og ansvar.

Du bliver en del af et mindre og uformelt team, hvor samarbejde, tillid og kvalitet er vigtige nøgleord. Samtidig får du mulighed for at præge en central funktion i virksomheden og bidrage til at skabe gode oplevelser for kunderne.

Der tilbydes blandt andet:

  • En spændende og alsidig fuldtidsstilling
  • En central rolle med stor kontaktflade
  • Et uformelt arbejdsmiljø med korte beslutningsveje
  • Gode udviklingsmuligheder
  • Dygtige og engagerede kolleger
  • En virksomhed med stærke værdier, ambitioner og fokus på kvalitet

Yderligere information

Rekrutteringsprocessen håndteres af LEMO Recruitment ApS.

Er du blevet nysgerrig på denne spændende mulighed, og ser du et muligt match mellem dine personlige ambitioner og stillingens krav, så kontakt os for en fortrolig dialog.

Henvendelser vedrørende stillingen rettes til:

LEMO Recruitment ApS

Morten Madsen

Tlf. +45 2176 0776

Mail: mm@lemo-recruitment.dk

Ansøgning

Vi ser frem til hurtigst muligt at modtage din motiverede ansøgning vedlagt CV og relevante bilag.

Vi behandler ansøgninger løbende og anbefaler derfor, at du viser interesse snarest muligt.

Da diversitet vægtes højt, opfordres alle kvalificerede kandidater uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund til at søge stillingen.

Bemærk, at eventuelle ansøgninger modtaget uden om vores rekrutteringsportal af hensyn til GDPR ikke behandles og slettes uden bekræftelse.

Firma Nordic Multielement A/S Følg
Kontaktperson Morten Madsen
Arbejdsadresse Niels Kjeldsens Vej
Postnr.: 7500
Kommune Holstebro
Telefonnr. +4521760776
E-mail mm@lemo-recruitment.dk
Ansøgningsfrist 01/10/2026
Valgt stilling