Trives du i et dynamisk miljø med højt patientflow, korte patientforløb og tæt tværfagligt samarbejde? Har du lyst til at arbejde med opvågningssygepleje på et højt fagligt niveau, hvor patienten altid er i centrum?
Så er arbejdet i opvågningsafsnittet måske noget for dig.
Vi søger en kollega fra d. 1. november eller efter aftale.
Hvem er vi?
Opvågningsafsnittet er en del af Anæstesiologisk afdeling på Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.
Vi er et lille team bestående af 10 sygeplejersker og en oversygeplejerske. Sammen skaber vi et stærkt fagligt fællesskab, hvor samarbejde, respekt og hjælpsomhed er en naturlig del af hverdagen.
Hos os møder du kolleger med forskellige erfaringer og kompetencer, som alle bidrager til et godt arbejdsmiljø og høj kvalitet i patientbehandlingen. Vi er en afdeling i udvikling, hvor faglighed, trivsel og nytænkning går hånd i hånd.
Om stillingen
Som sygeplejerske i opvågningsafsnittet indgår du et et tæt og velfungerende tværfagligt samarbejde med operationssygeplejersker, anæstesisygeplejersker, anæstesilæger, serviceassistenter og kirurger. Sammen har vi et fælles ansvar for sammenhængende, sikre og effektive patientforløb, hvor kommunikation og koordinering er centrale elementer.
Arbejdsopgaverne omfatter præ- og postoperativ pleje, behandling og observation af patienter fra specialerne parenkymkirurgi, ortopædkirurgi, obstetrik, gynækologi og nefrologi.
Vi modtager to typer opvågningspatienter:
Uddannelse og læringsmiljø
Opvågningsafsnittet er praktiksted for
Vi prioriterer et godt læringsmiljø og en kultur, hvor faglig sparring og refleksion er naturlige dele af hverdagen.
Arbejdstid
Opvågningsafsnittet har på nuværende tidspunkt åbent fra kl. 07.30-19.00 mandag til fredag (fredag til kl. 19.30) og lukket i weekender og på helligdage.
Vi tilbyder dig
Vi ønsker en kollega som
Kvalifikationer
Har vi vakt din interesse, og har du lyst til at få et indblik i hverdagen i vores afsnit, er du velkommen til at komme forbi til et uforpligtende besøg.
Vi holder ansættelsessamtaler d. 22. og 23. september om formiddagen
Ansættelsesområde
Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks nyeste universitetshospital med aktiviteter i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi er et modigt og udadvendt universitetshospital, hvor vi hver dag arbejder for at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen og større lighed i sundhed for borgerne i regionen.
Vores optageområde er præget af flere borgere med kronisk sygdom og sociale udfordringer end landsgennemsnittet. Derfor arbejder vi målrettet med innovation, nye samarbejdsformer og løsninger, der bringer behandling tættere på borgerne.
Hos os bliver du en del af en ambitiøs arbejdsplads, hvor samarbejde på tværs, høj faglighed og løbende forbedringer er en naturlig del af hverdagen. Vores ledelsesværdier er nytænkning, følgeskab, ordentlighed og fællesskab, og de sætter retning for, hvordan vi arbejder, udvikler os og skaber gode resultater – for både borgere og medarbejdere.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
| Firma | Region Sjælland Følg |
| Kontaktperson | Lennart Larsen |
| Arbejdsadresse | Alleen |
| Postnr.: | 4180 |
| Kommune | Guldborgsund |
| Telefonnr. | 56 51 83 90 |
| lssv@regionsjaelland.dk | |
| Ansøgningsfrist | 16/09/2026 |