Pædagogmedhjælpere til Arena Skole og Fritid – vi skal flytte og vil gerne have dig med (tidsbegrænsede stillinger)
Arena Skole og Fritid flytter i oktober til vores færdige skolebygning, der er nabo til Royal Arena, og det kræver flere hænder at sikre den gode overgang til 18.000 spritnye kvadratmeter. Vi søger derfor pædagogmedhjælpere til flere forskellige opgaver i skole og KKFO.
Vi beder om, at du i din ansøgning udbreder dine pædagogiske erfaringer, skriver om du bedst ser dig selv i skole, KKFO eller begge og ønsker til timetal.
På Arena Skole og Fritid møder vi børnene gennem en anerkendende tilgang og arbejder i inkluderende miljøer med et ressourceorienteret børnesyn, hvor der er fokus på de gode relationer både børnene i mellem og mellem voksne og børn. Vores kerneopgave er at skabe rammer for det gode børneliv, hvor den enkelte trives og er i læring.
Vi tilbyder
et stærkt fællesskab
glade børn
en engageret personalegruppe
en helt ny skolebygning
Børnene forventer, at du
er en del af deres lege
støtter op om deres lege og følger deres initiativ
lytter og er nysgerrig på det, de siger
Vi forventer, at du
har erfaring i arbejdet med børn og gerne fra skole eller KKFO
har stærke relationskompetencer og et ressourceorienteret børnesyn
får energi af at være sammen med børn
Ansættelsesvilkår Vi ønsker, at du kan starte snarest muligt efter aftale. Ansættelserne er i første omgang tidsbegrænsede frem til juli 2027 med mulighed for forlængelse. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Mere information Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte KKFO-leder Marie Tümmler-Hellesen på 23 26 42 93/gr7g@kk.dk.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV.
Søg via linket senest søndag den 27. september 2026 Ansættelsessamtaler finder sted løbende.