Sundhedsfaglig visitator til 1-1-2 AMK-Vagtcentralen i Region Sjælland, et fantastisk speciale i rivende udvikling.
Når en borger ringer 1-1-2, er det ofte i et af livets mest kritiske øjeblikke. Her starter hjælpen ikke, når ambulancen ankommer. Den starter med den første samtale.
Som sundhedsfaglig visitator på AMK-Vagtcentralen i Region Sjælland er du den første sundhedsfaglige kontakt. Med en struktureret afdækning af de konkrete symptomer og hændelsesforløbet, din faglighed, og dine kommunikative kompetencer skaber du overblik, træffer vigtige beslutninger og sikrer, at borgeren får den rette hjælp på det rette tidspunkt.
Det kræver evnen til at lytte, analysere og skabe tryghed på få sekunder. Fra akutte somatiske tilstande og traumer til komplekse psykiatriske problemstillinger. Ingen vagter er ens, og tempoet kan skifte på et øjeblik.
Vi søger en sygeplejerske, paramediciner eller erfaren ambulancebehandler med akut erfaring, som motiveres og trives i høj kompleksitet, stærkt samarbejde og hvor der hver dag gøres en reel forskel for borgerne i Region Sjælland.
En sundhedsfaglig funktion ud over det sædvanlige.
Det er netop denne kombination af faglig dybde, ansvar og variation, der gør jobbet unikt.
Et stærkt fagligt fællesskab med en vigtig opgave.
På AMK-Vagtcentralen løser vi ikke opgaven alene. Hver dag samarbejder sundhedsfaglige visitatorer, AMK-læger, dispatchere, meldingsmodtagere og vagtledere om ét fælles mål: At sikre den bedst egnet hjælp til borgerne, når behovet opstår.
Vi sparrer med hinanden, lærer af hinanden og udvikler sammen vores praksis, fordi vi ved, at de bedste løsninger skabes i fællesskab.
Vi søger dig, der
Vi tilbyder
Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, hvor høj faglighed, stærke relationer og en vigtig samfundsopgave går hånd i hånd. Hver dag er du med til at skabe tryghed og sikre hurtig og kvalificeret hjælp til borgerne i Region Sjælland, når de har allermest brug for det.
Kunne jobbet som Sundhedsfaglige visitator måske være noget for dig? Vi byder gerne indenfor så du kan se vores arbejdsplads og høre mere om funktionen som sundhedsfaglige visitator på 1-1-2.
Der afholdes ansættelsessamtaler d. 24/9-26.
Ansættelsesforhold
Du ansættes som Sundhedsfaglige visitator, og ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst for FOA/DSR. Der ansættes på DSR overenskomst for sygeplejersker og FOA overenskomst hvis ansøger har baggrund som paramediciner eller behandler. Der honoreres for specialuddannelse: Intensiv, Anæstesi og akutuddannelsen.
Natarbejde
Da stillingen kan indebære natarbejde, tilbydes du gratis helbredskontrol før opstart i overensstemmelse med gældende regler. Hvis du ønsker at gøre brug af tilbuddet, skal du kontakte din nye kommende leder, som vil være behjælpelig med at iværksætte og koordinere forløbet.
Bliv en del af noget større
Præhospitalt Center favner alle regionale ansatte, der arbejder med det præhospitale område. Det inkluderer Befordringsservice; AMK-vagtcentral; Ambulance Sjælland; Kvalitet, Uddannelse og Beredskab; Administrationen; Hjemmebehandling; Logistik og Planlægning; Lægevagten; Vaccinationsindsatsen samt den præhospitale forskningsenhed.
Når du arbejder i Præhospitalt Center, bliver du en del af holdet bag den akutte og præhospitale indsats i Region Sjælland. Her arbejder dispatchere, planlæggere, forskere, behandlere og administrative medarbejdere side om side for at sikre, at hjælpen når frem.
Nogle sidder ved telefoner, andre udvikler løsninger, planlægger ruter eller forsker i bedre behandling. Fælles er, at vi arbejder for, at borgerne får hurtig, tryg og professionel hjælp – hvad enten det handler om akutberedskab, lægevagt, befordring, hjemme-behandling, uddannelse eller nye måder at gøre tingene på.
Du får en hverdag, hvor fagligheder mødes, og hvor din viden bliver brugt. Med ansvar, sparring og kolleger, der hjælper hinanden i mål. Og et arbejdsliv, hvor du kan mærke, at det du laver, gør en forskel for mennesker, du måske aldrig møder.
Hvis du vil arbejde et sted, hvor samarbejde er nødvendigt, udvikling sker midt i driften, og opgaven altid starter hos borgeren, så er der plads til dig hos os.
Dagligdagen i Præhospitalt Center kan være meget omskiftelig med uforudsigelige opgaver. Tag gerne et kig på vores Facebook, LinkedIn og Instagram-profil, hvor du kan følge med i hverdagen i Præhospitalt Center.
Ansættelsesområde
Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
| Firma | Region Sjælland Følg |
| Kontaktperson | Britta Thomsen |
| Arbejdsadresse | Alleen |
| Postnr.: | 4180 |
| Kommune | Næstved |
| Telefonnr. | 57684100 |
| bkto@regionsjaelland.dk | |
| Ansøgningsfrist | 22/09/2026 |