Vi søger motiverede EUX social- og sundhedsassistentelever til uddannelsesstart på Grundforløb 2 den 18. januar 2026.
Uddannelsen varer ca. 4 år og varierer mellem skole på ZBC Roskilde (grundforløb 2 kan tages på ZBC Holbæk) og praktik på plejecenter og hjemmepleje i Holbæk Kommune, praktik i psykiatrien og på sygehus. Da vi cykler rundt til borgerne i hjemmeplejen, er det et krav, at du kan cykle.
Du får en spændende uddannelse, hvor du bl.a. lærer om grundlæggende sygepleje, som at yde personlig hjælp til ældre borgere, lave sårpleje, dosere medicin mv. Herudover lærer du at arbejde med rehabilitering, arbejde tværfagligt med kolleger, borgerens egen læge, sygeplejersker, terapeuter og andre samarbejdspartnere.
Vi har et godt lærings- og uddannelsesmiljø, hvor du har både en daglig vejleder og en ansvarlig vejleder, som er med til at støtte og vejlede dig under uddannelsen, da din trivsel og faglige udvikling er vigtig for os. Vi sørger for en grundig introduktion til arbejdsopgaverne på dit praktiksted samt til din uddannelse, hvor vi bl.a. afholder introduktionsdage for nye elever, så du får en god og tryg start.
Du mødes til elevcafeer med de andre elever, hvor I har mulighed for at sparre med hinanden og hvor vi også har undervisning i faglige emner.
Der er gode jobmuligheder efter endt uddannelse.
Er du nysgerrig i at vide mere om uddannelsen, kan du læse yderligere her: https://sosu.info.zbc.dk/sosu
Du er:
Nysgerrig på at lære nyt
Mødestabil og kan tage ansvar for din uddannelse
Interesseret i at arbejde med både ældre borgere, borgere med psykisk sygdom og patienter med fysisk sygdom
Empatisk og ansvarsbevidst i dit arbejde
Morgenfrisk, da arbejdsdagen starter kl. 7.00
Ansøgning:
Upload motiveret ansøgning hvor du begrunder dit valg af uddannelse og hvorfor du gerne vil være EUX social- og sundhedsassistent
Upload CV
Vedlæg den RKV du har fået lavet på skolen
Løn og ansættelsesforhold:
Du vil modtage løn under hele din uddannelse, både i skole- og praktikperioder
Lønnen er efter gældende overenskomst med FOA
Hvis du er fyldt 25 år, vil du modtage voksenelevløn
Du må forvente at have weekendvagt ca. hver 3. - 4. weekend under hovedforløbet
Praktikstederne er geografisk placeret i hele Holbæk Kommune
Vi sørger for at tilrettelægge dit uddannelsesforløb for dig
Ansøgningsfrist: 27. september 2026.
Ansættelsessamtaler: 05. oktober 2026
Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive en mail til uddannelseskonsulenterne på praktik@holb.dk
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 75.000 borgere.
Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.
| Firma | Holbæk Kommune Følg |
| Kontaktperson | Kristine Fredslund |
| Arbejdsadresse | Kanalstræde |
| Postnr.: | 4300 |
| Kommune | Holbæk |
| Telefonnr. | 72367908 |
| krifr@holb.dk | |
| Ansøgningsfrist | 27/09/2026 |