Vil du have et fleksibelt job, hvor du møder mange forskellige mennesker og samtidig er med til at indsamle data, der bruges til analyser og beslutninger?
Wilke søger en CAPI-interviewer til personlige interviews på forskellige markedsanalyseprojekter. Vi søger interviewere, der kan arbejde lokalt i Holstebro Kommune og omegn.
Wilke hjælper danske virksomheder og organisationer med at blive klogere på mennesker, deres oplevelser og holdninger. Det gør vi blandt andet gennem personlige interviews, og det er her, du som interviewer kommer ind i billedet.
Om jobbet
Som CAPI-interviewer er din primære opgave at kontakte mennesker og gennemføre personlige interviews med dem ud fra faste spørgeskemaer.
Arbejdet foregår ude på forskellige lokationer, og projekterne varierer i både indhold, målgruppe og varighed. Det betyder, at jobbet kan byde på mange forskellige typer opgaver og arbejdsdage.
Du kan eksempelvis komme til at:
Interviewe passagerer på busser, tog eller stationer om deres transportvaner og oplevelser
Interviewe turister og besøgende ved turistattraktioner og destinationer
Gennemføre interviews med gæster ved kultur-, sports- og fritidsaktiviteter
Interviewe borgere i bymidter, på gågader eller andre offentlige områder
Gennemføre kundetilfredshedsundersøgelser på forskellige lokationer
Interviewe besøgende ved events, messer og arrangementer
Indsamle data om menneskers adfærd, oplevelser og holdninger
Som interviewer repræsenterer du Wilke ude i felten. Det er derfor vigtigt, at du har en naturlig tilgang til at kontakte mennesker og kan skabe en god og professionel dialog med mange forskellige typer respondenter.
Du arbejder struktureret og neutralt og følger de instruktioner og metodiske retningslinjer, der gælder for det enkelte projekt.
Jobbet er freelance, og vi tilbyder stor fleksibilitet i forhold til antallet af timer. Vi forsøger så vidt muligt at tilrettelægge arbejdet efter dit ønskede timeantal og din hverdag. Det betyder, at jobbet både kan være relevant for dig, der ønsker få timer ved siden af studie, pension eller andet arbejde, og for dig, der ønsker at arbejde flere timer i de perioder, hvor vi har mange projekter.
Om dig
Din alder og baggrund er underordnet – vi har interviewere i mange forskellige aldersgrupper og med forskellige erfaringer.
Det vigtigste er, at du er kvalitetsbevidst, ansvarsfuld og har lyst til at møde og tale med mennesker.
Vi forventer, at du:
Er mødestabil
Tager ejerskab for dine opgaver
Er fleksibel
Er struktureret og detaljeorienteret
Kan arbejde selvstændigt
Er kvalitetsbevidst
Har gåpåmod og en naturlig tilgang til at kontakte mennesker
Er tryg ved at tage initiativ til samtaler med personer, du ikke kender
Kan kommunikere neutralt og professionelt
Har gode danskkundskaber både mundtligt og skriftligt
Taler du andre sprog, ser vi det som en fordel.
Erfaring med interviewarbejde eller dataindsamling er ikke et krav. Vi sørger for at klæde dig godt på og give dig de redskaber og værktøjer, du skal bruge for at blive en god interviewer.
Du får grundig oplæring og briefing inden dine projekter samt løbende sparring med din nærmeste leder. Du får desuden adgang til vores læringsunivers, som sikrer en god onboarding og introduktion til arbejdet som interviewer.
Arbejdstid og lokation
Vagterne kan ligge alle ugens dage, herunder både hverdage og weekender, afhængigt af det enkelte projekt.
Arbejdet vil primært foregå i din kommune. Der kan desuden være mulighed for at tage vagter på projekter andre steder i Danmark, hvis du ønsker det.
Vi forsøger at tilpasse vagtplanen og antallet af timer til dine ønsker og muligheder. Antallet af timer kan variere afhængigt af de projekter, der er aktive i området.
Nogle projekter kræver transport mellem forskellige lokationer. Det er derfor en fordel, hvis du har kørekort og adgang til bil, men det er ikke nødvendigvis et krav til alle projekter.
Praktisk info
Som CAPI-interviewer hos Wilke kan du forvente:
At blive en del af et stort landsdækkende interviewerteam
Forskellige typer markedsanalyseprojekter
Fleksible vagter
Mulighed for at tilpasse arbejdet til dit ønskede timeantal
Mulighed for primært at arbejde lokalt i Skive Kommune og omegn
Et godt og socialt arbejdsmiljø
Fast timeløn på 135 kr. + feriepenge
Grundig oplæring og briefing inden opstart på projekter
Løbende sparring med din nærmeste leder
Adgang til Wilkes læringsunivers
Mulighed for mere ansvar og udvikling i organisationen
Hvem er Wilke?
Wilke er en dansk rådgivnings- og analysevirksomhed, der hjælper virksomheder og organisationer med at skabe værdifulde indsigter i mennesker, deres adfærd, oplevelser og holdninger.
Vi arbejder for nogle af Danmarks største private og offentlige aktører og gennemfører hvert år en lang række dataindsamlings- og analyseprojekter rundt omkring i Danmark.
Som interviewer spiller du en vigtig rolle i denne proces, fordi kvaliteten af vores analyser starter med kvaliteten af den data, vi indsamler.
Ansøgning
Send en kort ansøgning, hvor du beskriver:
Din nuværende situation
Hvorfor du søger jobbet som interviewer
Hvordan dine erfaringer og kompetencer kan bruges i jobbet
Hvor du bor
Hvor mange timer du cirka ønsker at arbejde
Om du har kørekort og adgang til bil
Eventuelle relevante erfaringer
Eventuelle øvrige sprog, du taler
Send din ansøgning og dit CV til job@wilke.dk.
Angiv [CAPI-interviewer – Skive – ”NAVN”] i emnefeltet.
Vi glæder os til at høre fra dig!
| Firma | Wilke A/S Følg |
| Kontaktperson | Emil Poulsen |
| Arbejdsadresse | Gråbrødrepassagen |
| Postnr.: | 5000 |
| Kommune | Holstebro |
| Telefonnr. | 70102080 |
| job@wilke.dk | |
| Ansøgningsfrist | 30/09/2026 |