WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 18/09/2026
favourite-job-icon
Tømrer
TAMU - Vordingborg
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 18/09/2026
favourite-job-icon
Tømrer
TAMU - Vordingborg
Ansøgningsfrist: 16/09/2026
Ny
favourite-job-icon
Sputnik søger psykolog til skole i Næstved/Fensmark
Skolen Sputnik Holmegaard - Næstved

Tømrer

Tømrer, som ønsker at blive faglærer på bygningsserviceuddannelsen, søges til TAMU Vordingborg


Da den ene af vores nuværende faglærere skal være afdelingsleder, så søger Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU) en faglærer inden for bygningsservice på TAMU Vordingborg, til ansættelse snarest muligt.


Til stillingen søges en erfaren tømrer gerne med værkfører/ledelseserfaring, og som har en bred erfaring med bygge og vedligeholdelses opgaver, og ønsker at bruge sin erhvervskompetence til at uddanne unge på kanten, så de bliver parate til et fast job.

Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser henhører under Undervisningsministeriet, og gennemfører praktisk tilrettelagte kompetencegivende uddannelser for de unge fra 18 - 30 år, der på grund af personlige og sociale forhold har vanskeligt ved at opnå uddannelse eller job. TAMU er en landsdækkende uddannelse med 7 afdelinger.


Indhold
Vi søger en medarbejder, der har lysten og energien til, sammen med en kollega, at indgå i et uddannelsesområde indenfor

bygningsservice på TAMU Vordingborg, omfattende lettere tømrer og snedkerarbejde, maleropgaver, samt andre tekniske serviceopgaver.


Vægten vil blive lagt på vedligeholdelsesopgaver indenfor bygninger og bygningsdele. Desuden tilsyn med tekniske installationer. Det praktiske grundlag for elevernes kvalificering ligger bl.a. i indvendig vedligeholdelsen af de bygninger der er på TAMU Vordingborg i form af kostskole, mødecenter, hostel og uddannelsesværksteder. Der arbejdes også med bygge og vedligeholdelses opgaver hos eksterne kunder ude i byen og på TAMU Vordingborg. TAMU har et tæt samarbejde med flere virksomheder, TAMU Vordingborg lavet mange byggeopgaver for blandet andet STARK og Superwood.


Vores nye medarbejder vil få til opgave:

  • At kvalificere eleverne fagligt og socialt til en ordinær arbejdsplads
  • At fungere som arbejdsleder og indgå i det praktiske arbejde sammen med eleverne på uddannelsesområdet
  • At planlægge og tilrettelægge arbejdsopgaverne på området
  • At medvirke til uddannelsesområdets fortsatte udvikling
  • At sikre overholdelse af uddannelsesområdets budget

Vi forventer at vores nye medarbejder:

  • Gerne har ledelseserfaring
  • Har svendebrev
  • Har et godt netværk og alsidig erfaring fra branchen
  • Er i stand til at skabe struktur, planlægge og fastholde en god stil på området
  • Trives med at have mange bolde i luften hver dag.
  • Ønsker, gennem praksis og intern pædagogisk grunduddannelse, at tilegne sig kvalifikationer som faglærer
  • Kan trives i og skabe pædagogisk udvikling i en hverdag, hvor både det faglige og sociale spiller en afgørende rolle
  • Har kørekort

Ansættelsesbetingelser Ansøgere skal være indstillede på at arbejde ud fra den konsekvenspædagogiske holdning og på at deltage i en pædagogisk efteruddannelse på akademi-niveau. Være indstillet på at indgå i kostskolens vagtordning med ca. 2-3 vagter pr. måned.


Løn og pension Løn og pensionsforhold er fastlagt i overenskomsten mellem Finansministeriet og Uddannelsesforbundet. Stillingen er omfattet af aftalerne om Ny Løn.


Ansøgning
Send din ansøgning senest fredag den 18. september 2026, kl. 12.00. Ansøgning sendes til Træningsskolens

Arbejdsmarkedsuddannelser, Direktør Peter Staun Kastholm via opslag på Elvium.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte afdelingsleder Lasse Antonisen på telefon 21 32 69 09 eller Ronni Løvenstrøm 23 11 16 01.


Vi forventer at alle ansøgere har gjort sig bekendt med de informationer, der kan findes på vores hjemmeside, www.tamu.dk.

Firma TAMU Følg
Kontaktperson Peter Staun Kastholm
Arbejdsadresse Skarridsøgade
Postnr.: 4450
Kommune Vordingborg
Telefonnr. +4520629851
E-mail info@tamu.dk
Ansøgningsfrist 18/09/2026
Valgt stilling