WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 20/09/2026
favourite-job-icon
Visionær uddannelsesleder til Team GF/PAU/EUX på SOSU Syd
SOSU Syd - Aabenraa
Antal ledige jobs
2
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 20/09/2026
favourite-job-icon
Visionær uddannelsesleder til Team GF/PAU/EUX på SOSU Syd
SOSU Syd - Aabenraa
Ansøgningsfrist: 14/09/2026
favourite-job-icon
Innovationschef
SOSU Syd - Aabenraa
Ansøgningsfrist: 28/09/2026
favourite-job-icon
Lastvognsmekaniker, landbrugsmekaniker, smed til veletableret transportvirksomhed
POULSEN ApS - Vejen

Visionær uddannelsesleder til Team GF/PAU/EUX på SOSU Syd

Visionær uddannelsesleder til Team GF/PAU/EUX på SOSU Syd

Tre uddannelser, ét ungdomsmiljø – og en ny uddannelse, der endnu ikke er skrevet færdig

Sådan kunne man opsummere opgaven som uddannelsesleder for Team Grundforløb (GF), Pædagogisk Assistentuddannelse (PAU) og EUX Velfærd på SOSU Syd.

Du bliver nærmeste leder for et team af engagerede undervisere, og sammen skal I skabe et miljø, hvor unge og voksne elever – på tværs af tre forskellige uddannelsesveje – oplever både tilhørsforhold, motivation og succes.

Og i Sønderborg går vi nye veje, hvor du skal stå i spidsen for udvikling af en ny PAU-retning.

Vær med til at udvikle fremtidens ungemiljø

Vi ønsker at styrke vores samlede ungdomsprofil og skabe et miljø, hvor eleverne er stolte af deres uddannelse, deres fællesskab og deres fremtidige professioner. Derfor søger vi en leder, der kan omsætte visioner til handling og skabe sammenhæng mellem uddannelsernes faglige mål og elevernes oplevelse af hverdagen på skolen.

Du skal kunne se mulighederne i at samle forskellige uddannelsesretninger i ét stærkt ungdomsmiljø og samtidig understøtte de særlige styrker og identiteter, som kendetegner GF, PAU og EUX.

Som uddannelsesleder bliver du nærmeste leder for 20 engagerede undervisere. Du sætter retning for teamet og uddannelserne og skaber sammen med underviserne høj faglig kvalitet, stærke læringsfællesskaber og et attraktivt læringsmiljø.

På vores afdeling i Sønderborg, Sundhedscampus Ahlmann er PAU under udvikling.  I tæt samarbejde med Sønderborg Kommune laver vi en helt ny PAU-retning - Social | Pædagogisk Assistent. Som leder for teamet kommer du sammen med underviserne til at stå i spidsen for at forme denne nye PAU-retning.

Dine primære opgaver

  • Personaleledelse af et engageret og kompetent underviserteam på 20 medarbejdere.
  • Sikre den daglige drift af GF, PAU og EUX.
  • Drive den pædagogiske og didaktiske udvikling af uddannelserne.
  • Udvikle og styrke et attraktivt ungemiljø med fokus på trivsel, fællesskab, fastholdelse og elevengagement.
  • Skabe sammenhæng mellem SOSU Syds strategi, uddannelsernes udvikling og den daglige undervisningspraksis.
  • Understøtte samarbejdet mellem undervisere, administration, ledelse og eksterne samarbejdspartnere, især med fokus på Sundhedscampus Ahlmann.
  • Bidrage til rekruttering og synliggørelse af uddannelserne.
  • Medansvar for ressourceanvendelse og overholdelse af uddannelseslovgivning.

Vi søger en leder, som

  • Har relevant ledelseserfaring og en uddannelsesmæssig baggrund, der matcher opgaven.
  • Er pædagogisk stærk og motiveres af at udvikle mennesker, teams og uddannelse.
  • Kan skabe retning, engagement og følgeskab i en hverdag præget af forandringer.
  • Har blik for både drift og udvikling og formår at skabe fremdrift i komplekse processer.
  • Brænder for unge menneskers læring, trivsel og dannelse.
  • Kan skabe stærke relationer og samarbejder på tværs af organisationen og med eksterne samarbejdspartnere.
  • Har humor, overskud og en naturlig evne til at samle mennesker om fælles mål.

Derfor skal du vælge SOSU Syd

På SOSU Syd arbejder vi hver dag for at uddanne fremtidens velfærdsmedarbejdere. Vi tror på, at høj faglig kvalitet går hånd i hånd med stærke fællesskaber, og vi har store ambitioner for både vores elever og medarbejdere.

Du bliver en del af et uddannelseslederteam med reference til vicedirektøren og indgår i skolens samlede lederteam. Her får du mulighed for at sætte et markant præg på både uddannelsernes udvikling og skolens samlede strategiske retning.

Vi arbejder som en moderne og fleksibel organisation, hvor fællesskab, samarbejde og nærvær fortsat er afgørende værdier.

Løn- og ansættelsesforhold

Arbejdssted er hovedsagelig på skolens afdelinger i Aabenraa og ved Sundhedscampus Ahlmann i Sønderborg, men der kan forekomme opgaver og møder på skolens øvrige afdelinger og undervisningssteder. Ansættelsen er derfor med skiftende arbejdssteder.

Skolen anvender privat MitID til identifikation, hvilket du skal være indstillet på.

I forbindelse med ansættelse i stillingen indhentes børne- og straffeattest. 

Du skal være indstillet på at bruge egen bil i jobbet, hvorfor kørekort også er et krav. Kørsel afregnes efter statens takster.

Ansættelse: 1. november 2026 eller efter aftale.

Ansættelsesnorm: Som leder ansættes du uden øvre arbejdstid.

Løn- og ansættelsesforhold: I henhold til gældende overenskomst Ledere og lærere (SOSU)- CO10.

Sådan søger du

Send din ansøgning samt CV ved at klikke på ”søg job” Vedhæft også en videopræsentation af dig, på max 30 mb.

Hvis du vil vide mere om SOSU Syd, kan du besøge www.sosu-syd.dk eller kontakte vicedirektør Louise Gerber Pedersen på 40482279. Send gerne en SMS på forhånd og aftal et tidspunkt.

Ansøgningsfrist: 20. september 2026 kl. 18.00

Der afholdes 1. samtale den 23. september 2026 efter kl. 12.00 og 2. samtale afholdes den, 29. september 2026 efter kl. 14.00

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion, etnisk baggrund til at søge jobbet.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

Firma SOSU Syd Følg
Kontaktperson Louise Gerber Pedersen
Arbejdsadresse Bjerggade
Postnr.: 6200
Kommune Aabenraa
Telefonnr. 73334300
E-mail lgp@sosu-syd.dk
Ansøgningsfrist 20/09/2026
Valgt stilling