Gravermedhjælper søges
Til Hee og No kirkegårde søges en gravermedhjælper med gennemsnitligt 23,8 timer pr. uge. Der vil være arbejde på begge kirkegårde samt i vores præstegård. Stillingen er delt mellem de to kirkegårde med ca. 250 timer på No kirkegård og ca. 850 timer på Hee Kirkegård. Timernes placering i løbet af året vil variere. Det må forventes, at der bruges timer svarende til fuldtid i forbindelse med granlægning fra uge 43 til 49. Arbejdstiden aftales mellem graverne og graver-medhjælperen. Mandag kan forventes som fast fridag.
Lønnen følger gældende organisationsaftale mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisation, samt organisationsaftale mellem Finansministeriet og Fælles Fagligt Forbund (3F) for gartnere og gartneriarbejdere.
Vi søger en engageret medarbejder, der har mod og lyst til at arbejde sammen med graverne med de mange forskellige opgaver som pasning og vedligehold af kirkegård, kirke og øvrige arealer, samt rengøring af kirke og kirkens lokaler i præstegården. Derudover afløser man graveren ved gudstjenester, kirkelige handlinger og andre arrangementer i kirken.
Vi forventer, at du:
Har gode samarbejdsevner, men også kan arbejde selvstændigt
Er ansvarsbevidst, venlig og imødekommende overfor såvel kolleger som besøgende i kirken og på kirkegården.
Har erfaring og interesse i udendørsarbejde og pasning af grønne områder
Kan komme fra den ene kirkegård til den anden uden brug af offentlige transportmidler.
Der stilles ikke krav om gartneruddannelse til stillingen
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til
Kasper Hinrup graverkontorhee@gmail.com 2929 2723
Ingelis Iversen vmi@godmail.dk 2345 3836
Stillingen vil være klar til besættelse snarest efter 1. oktober 2026.
Det forventes, der afholdes samtaler i uge 39-40.
Ansøgningen sendes til Hee-No Menighedsråd på 8752fortrolig@sogn.dk senest 21. september 2026.
| Firma | Hee-No Sognes Menighedsråd Følg |
| Kontaktperson | Anne-Marie Meller |
| Arbejdsadresse | Skovvej |
| Postnr.: | 6950 |
| Kommune | Ringkøbing-Skjern |
| Telefonnr. | 29653242 |
| am@meller.dk | |
| Ansøgningsfrist | 21/09/2026 |