Tydelig og rolig klubmedarbejder til at skabe trygge og sjove aktiviteter sammen med børnene i Klubben på Rødbyvej
Du skal have lyst til at skabe aktiviteter både inde og ude og bruge bevægelse og sport som afsæt for fællesskab, relationer og deltagelse. Tre-fire dage om ugen står du for leg og bevægelse i klubben. Derudover skal du
have ugentlig 'flyverdag' med fokus på den gode modtagelse af børnene
lejlighedsvis være synlig og nærværende omkring cafeen og klubbens øvrige fællesområde
deltag i ture, overnatninger, kolonier og arrangementer
samarbejde med forældre, skole og øvrige relevante samarbejdspartnere
deltage på lige fod med dine kolleger omkring dokumentation og tovholderopgaver
Vi forventer, at du
har erfaring fra klubområdet
er interesseret i bevægelse, sport og leg
kan skabe trygge og inkluderende aktiviteter for børn med forskellige forudsætninger
er relationsstærk og kan være en tydelig og roligt voksen
kan arbejde selvstændigt, men samtidig indgå i et forpligtende team samarbejde
er mødestabil, ansvarlig og loyal over for fælles aftaler
kan formulere dig skriftligt og anvende almindeligt digitale arbejdsredskaber
Om arbejdspladsen Klubben på Rødbyvej er en del af Fritidscenter Ydre Valby og Fritidsklynge Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave. Vi modtager primært børn fra Hansted Skole og arbejder med at skabe trygge relationer, attraktive aktiviteter og stærkt fællesskab for børnene. Vi arbejder systematisk med udvikling af den pædagogiske kvalitet (vi bruger KIDS Klub) og lægger vægt på faglig refleksion, samarbejde og børneinddragelse.
Arbejdstid og ansættelsesforhold Stillingen er en fastansættelse på 33 timer om ugen med tiltrædelse snarest muligt. Arbejdstiden ligger inden for tidsrummet kl. 10-20.00 og primært mellem kl. 12-17.00. Du skal forvente en ugentlig arbejdsdag til kl. 20.00. I skoleferierne ligger arbejdstiden kl. 09-16.00. Derudover kan der være ture, overnatninger, kolonier, personaledage og enkelte arrangementer uden for almindelig arbejdstid. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Mere information Har du spørgsmål vedrørende stillingen, kan du kontakte pædagog med ledelsesfunktion Nick Sune Jønsson på 23 46 66 31/zz39@ kk.dk.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest fredag den 25. september 2026