Vil du være med til at sætte retning for et område, der står centralt i udviklingen af vores demokrati, fællesskaber og internationale relationer? Slots- og Kulturstyrelsen søger en ambitiøs og engageret enhedschef til Enheden for Folkeoplysning, Højskoler og Internationalt Samarbejde.
Vi søger dig, der kan stå i spidsen for en fagligt stærk enhed, skabe resultater sammen med medarbejdere og samarbejdspartnere og navigere sikkert i en politisk virkelighed, hvor dagsordenerne er både aktuelle og samfundsmæssigt betydningsfulde.
En enhed med en vigtig samfundsopgave Enheden er en del af Center for kunst og kulturstøtte, og arbejder til gavn for dansk kulturliv og kulturarv med myndighedsudøvelse, tilskudsadministration og sekretariatsbetjening af råd og nævn.
På folkeoplysnings- og højskoleområdet er den demokratiske dannelse og dens betydning for vores samfund mere aktuel end måske nogensinde. Samtidig spiller stærke fællesskaber og flere menneskers adgang til deltagelse en vigtig rolle i mødet med nogle af tidens store samfundsudfordringer.
På det internationale område arbejder enheden med opgaver, der understøtter Danmarks internationale relationer, og hvor kulturen indgår aktivt i at styrke og udvikle relationerne mellem Danmark og omverdenen.
Enheden har desuden opbygget stærke kompetencer inden for eksekvering af politiske projekter som kulturpas, konferencer, arrangementer og andre større initiativer, hvor politiske ambitioner skal omsættes til konkret handling, og bygge bro mellem visioner og virkelighed.
Din rolle som enhedschef Du bliver chef for 16 engagerede medarbejdere, som tilsammen rummer stærke faglige kompetencer og stor viden og erfaring. Det er en velfungerende enhed, hvor der er gode muligheder for at præge den videre udvikling af både opgaver, samarbejdsformer og faglige ambitioner.
Som enhedschef får du ansvar for at sætte en tydelig strategisk og faglig retning for enheden og skabe gode rammer for, at medarbejderne lykkes og trives.
Du skal kunne bevæge dig mellem det strategiske og de operationelle niveauer, og omsætte politiske ambitioner til konkrete resultater. Du skal kunne bevare roen, sikre nærværende og tydelig ledelse. Du skal samtidig sikre sammenhæng på tværs af enhedens forskellige fagområder og bidrage aktivt til Slots- og Kulturstyrelsens samlede opgaveløsning og strategiske udvikling.
Dine vigtigste opgaver bliver at:
- sætte retning og prioritere enhedens opgaver i tæt dialog med direktion og chefkolleger
- skabe et stærkt fagligt miljø præget af samarbejde, engagement og høj kvalitet
- udvikle medarbejderne og bringe deres kompetencer bedst muligt i spil
- sikre professionel eksekvering af politiske initiativer og projekter
- rådgive ledelse og ministerium strategisk, præcist og løsningsorienteret
- se muligheder i anvendelse af ny teknologi i sammenhæng med myndighedsopgaver og tilskudsadministration
- udvikle stærke relationer til eksterne samarbejdspartnere og interessenter.
En tydelig og tillidsfuld leder Vi forestiller os, at du har solid ledelseserfaring og har erfaring fra en politisk styret organisation. Du har forståelse for, hvordan politiske beslutninger omsættes til resultater, og du trives med skiftende dagsordener og mange hensyn.
Du er en leder, der skaber retning og følgeskab. Du kommunikerer klart, har politisk tæft og organisatorisk forståelse og kan prioritere og træffe beslutninger, også når der er mange hensyn i spil.
Du behøver ikke være specialist på alle enhedens fagområder. Til gengæld skal du have lyst til at sætte dig ind i dem, stille de rigtige spørgsmål og skabe rammerne for, at stærke fagligheder kan udfolde sig.
En arbejdsplads med mening I Slots- og Kulturstyrelsen arbejder vi fagligt kompetent og effektivt til gavn for dansk kulturliv og kulturarv. Vi er en ambitiøs, fremsynet og dynamisk organisation, der har fokus på vores interessenters behov.
Som enhedschef får du mulighed for at stå i spidsen for en enhed med en stærk faglig profil og en opgaveportefølje, der spænder fra demokratisk dannelse og fællesskaber til internationale relationer og større politiske projekter.
Ansættelsesvilkår Ansættelsen vil ske på baggrund af rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten og på åremålsvilkår. Stillingen er placeret i gruppe 1. Der kan forhandles tillæg afhængig af kvalifikationer.
Stillingen ønskes besat pr. 1. december 2026 eller hurtigst muligt.
Det er en betingelse for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen under ansættelsen.
Information og ansøgning Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til styrelsens vicedirektør
Sidsel Nordengaard på mobil
+4581717744 eller
sino@slks.dk Ansøgning sendes senest onsdag, den 20. september 2026.
Du bedes vedhæfte CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag. Vi forventer at holde jobsamtaler i uge 39.
Der kan blive tale om test i forbindelse med ansættelsesforløbet.
Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.