WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 02/11/2026
favourite-job-icon
Vi søger ikke bare en ny pædagog.
Gemsevejens Børnehus - Køge
Antal ledige jobs
5
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 02/11/2026
favourite-job-icon
Vi søger ikke bare en ny pædagog.
Gemsevejens Børnehus - Køge
Ansøgningsfrist: 18/09/2026
favourite-job-icon
Vi skaber det gode børneliv i vandkanten.
Køge Kommune - Køge
Ansøgningsfrist: 01/10/2026
favourite-job-icon
Giv børnene en rolig hånd i hånden – bliv morgenåbner hos os i Nordlys!
Køge Kommune - Køge
Ansøgningsfrist: 30/09/2026
favourite-job-icon
Pædagog med høj faglighed, smil på læben, humor og team-ånd
Køge Kommune - Køge
Ansøgningsfrist: 29/09/2026
favourite-job-icon
Pædagog søges til børnehave
Køge Kommune - Køge
Ansøgningsfrist: 16/09/2026
favourite-job-icon
Sputnik søger psykolog til skole i Næstved/Fensmark
Skolen Sputnik Holmegaard - Næstved

Vi søger ikke bare en ny pædagog.

Vi søger en kollega, som har lyst til at være med til at skabe det børneliv og fællesskab, der gør Gemsevejens Børnehus til noget særligt.

Forestil dig en formiddag, hvor nogle børn passer køkkenhaven, andre undersøger livet under en træstub, og en gruppe er på vej ud for at opleve naturen i nærområdet. En voksen sidder på hug og lytter til en vigtig fortælling, mens en kollega hjælper børn med at finde en vej gennem en konflikt. Der er ro, nærvær og plads til nysgerrighed.

Sådan er hverdagen i Gemsevejens Børnehus.

Vi søger en pædagog, som har lyst til at blive en del af et lille og hjemligt børnehus, hvor høj faglighed, stærke relationer, natur, bæredygtighed og compassion er fundamentet for både børns og voksnes hverdag. I Gemsevejens Børnehus tror vi på, at børn gør det bedste, de kan. Vi møder dem som kompetente mennesker med egne perspektiver, ressourcer og muligheder. Vores børnesyn er tæt forbundet med vores arbejde med compassion, hvor empati, omsorg og fællesskab er centrale værdier. Gennem nærværende relationer og respekt for barnets perspektiv skaber vi et miljø, hvor børn oplever at blive set, hørt og værdsat. Vi er en fagligt stærk arbejdsplads, hvor medarbejdere deler viden, inspirerer hinanden og tager medansvar for udviklingen af huset. Vi værdsætter nye idéer, initiativ og medarbejdere, der bringer egne kompetencer og interesser i spil.

Naturen er en vigtig del af vores pædagogiske praksis. Med stor have, grøntsagsbede og naturområder lige i nærheden får børnene mulighed for at udforske, undres og lære gennem konkrete erfaringer. For os handler bæredygtighed både om naturen omkring os og om omsorg for fællesskabet, ansvar for vores omgivelser og respekt for de ressourcer, vi deler. Samtidig har kreativitet en vigtig plads i huset, hvor værksted og atelier giver børnene mulighed for at udfolde sig gennem skabende processer og fantasi.

Vi håber at finde en kollega, som har lyst til at blive en del af fællesskabet og være med til at udvikle det særlige børneliv, der kendetegner Gemsevejens Børnehus.

En hilsen fra forældrebestyrelsen

Som forældre oplever vi Gemsevejens Børnehus som noget helt særligt. Det er et sted, hvor høj faglighed går hånd i hånd med varme, nærvær og omsorg. Det mærkes i de traditioner og oplevelser, som medarbejderne skaber sammen med børnene. Hvert år tager hele børnehaven på koloni, og sommerfesten samler børn, familier og medarbejdere omkring leg, fællesskab og gode oplevelser. Det er med til at skabe den særlige kultur præget af nærvær, fællesskab og stærke relationer.

Vi oplever samtidig en nærværende ledelse, som er tæt på både børn og medarbejdere, og som skaber trygge rammer, tydelig retning og plads til faglig udvikling. Lederen har været en del af Børnehuset gennem alle husets 28 år og har været leder de seneste 13 år, hvilket giver en sjælden kontinuitet og et unikt kendskab til husets kultur, værdier og historie.

For os er Gemsevejens Børnehus ikke bare et dagtilbud. Det er et fællesskab, som vi er stolte af at være en del af, og vi glæder os til at byde en ny pædagog velkommen.

se også vores hjemmeside www.titibo.dk

Praktiske oplysninger

Stilling: Pædagog.
Timetal: 30-37 timer ugentligt.
Tiltrædelse: 1/10, men vi venter gerne på den rette. Der afholdes samtaler løbende.
Løn- og ansættelsesvilkår: DI og BUPL overenkomst. Individulet tilrettelagt mødeskema

Hvis du vil vide mere , er du velkommen til at kontakte leder Gitte Strøyer på telefon +45 28 93 87 83 eller mail gemsevej@titibo.dk.

Firma Gemsevejens Børnehus Følg
Kontaktperson Gitte Strøyer
Arbejdsadresse Gemsevej
Postnr.: 4623
Kommune Køge
E-mail gemsevej@titibo.dk
Ansøgningsfrist 02/11/2026
Valgt stilling