Vores afdeling for bygningsinstallationer søger en engageret og kompetent afdelingsleder, der har lyst til at videreudvikle både medarbejdere, faglighed og projekter. Måske er det dig?
Afdelingen arbejder med både renovering og nybyggeri, og projekterne varierer i størrelse, type og kompleksitet. Derfor kan vi tilbyde dig en hverdag med stor variation, faglige udfordringer og gode muligheder for at præge både projekter, medarbejdere og afdelingens videre udvikling.
Din rolle som leder
Som afdelingsleder får du ansvaret for en afdeling bestående af HVAC- og elingeniører. Vi søger en erfaren profil med stærke faglige kompetencer, solid forretningsforståelse og lyst til at udvikle mennesker, samarbejde og faglighed.
Du bliver en del af ledelsen i divisionen og er dermed med til at sætte retningen for den fremtidige udvikling. Samtidig får du mulighed for selv at udvikle dine ledelseskompetencer i tæt sparring med kolleger og øvrige ledere.
I hverdagen vil du – ud over rollen som afdelingsleder – også indgå aktivt i projekterne, enten som projektleder eller med afsæt i din faglige ekspertise. Du får derfor en rolle, hvor ledelse, faglighed og projektarbejde går hånd i hånd.
I Artelia har vi stort fokus på medarbejdernes faglige udvikling. Det understøtter vi blandt andet gennem vores interne akademi og stærke faglige netværk på tværs af organisationen. Samarbejde, videndeling og høj faglighed er en naturlig del af vores måde at arbejde på.
Som ansat i Artelia bliver du en del af en koncern med mere end 1.500 medarbejdere, hvor samarbejdet går på tværs af både fagområder og geografi. Vores tværfaglighed betyder, at vi kan tilbyde kunderne full-service rådgivning og bringe mange forskellige perspektiver i spil, når komplekse problemstillinger skal løses.
En social og attraktiv arbejdsplads
I Artelia har vi fokus på at skabe et ansvarligt, fleksibelt og godt arbejdsmiljø. Vi lægger vægt på høj faglighed, tillid og dialog – og på, at medarbejderne har indflydelse på både deres egen udvikling og planlægningen af deres arbejde.
Hos os får du frihed under ansvar, en uformel omgangstone og en kultur, hvor vi hjælper hinanden og fejrer vores succeser sammen. Som leder bliver du en vigtig kulturbærer og får en central rolle i at understøtte trivsel, fællesskab og fortsat succes i afdelingen.
Du vil møde dygtige og engagerede kolleger, nærværende ledelse og en organisation med høj motivation, stærk holdånd og lyst til at udvikle sig sammen.
Ansøgningsfristen er den 1. oktober 2026, men send gerne din ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtaler.
Din profil
Dine primære arbejdsopgaver
Vi tilbyder
I Artelia er der plads til forskellighed, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillingen – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
| Firma | Artelia A/S Følg |
| Kontaktperson | Troels Nielsen |
| Arbejdsadresse | Buddingevej |
| Postnr.: | 2860 |
| Kommune | Fredericia |
| Telefonnr. | 2880 7467 |
| tron@arteliagroup.dk | |
| Ansøgningsfrist | 09/10/2026 |