Stillingen som graver ved Tvede-Linde-Mellerup kirker er ledig til besættelse snarest, gerne 1. oktober 2026. Stillingen er på 37 timer pr. uge.
Den ledende graver skal varetage følgende opgaver på vore tre kirker i Tvede, Linde og Mellerup samt sognehuset og arealerne omkring præstegården i Tvede.
- Varetage og være ansvarlig for kirkegårdenes og præstegårdsarealernes vedligeholdelse, gravfæstelser m.m.
- Lede og fordele arbejdsopgaverne i graverteamet
- Varetage indledende registrering af gravsteder, opdatere gravstedsbreve, legater og udskrive fakturaer
- Udføre kirketjeneste ved kirkelige handlinger på skift og sammen med gravermedhjælper
- Samarbejde med øvrige kirkelige myndigheder
- Varetage periodevis rengøring af kirker og kontorer m.m.
- Bistå præster og samarbejde med andre ansatte med løsning af diverse opgaver omkring kirkelige arrangementer
Vi forventer at du:
- Er pligtopfyldende, effektiv og mødestabil
- Kan arbejde selvstændigt, men også indgå i fælles opgaver og samarbejder
- Kan tilrettelægge opgaver og administrere arbejdstiden over hele året
- Kan håndtere diverse små maskiner, flere arbejdssteder og mangeartede opgaver
- Er fleksibel og omstillingsparat på kort tid til uforudsete opgaver
- Er udadvendt og imødekommende for folk, der kommer på kirkegårdene
- Har kørekort og kan stille bil til rådighed for kørsel mellem kirkegårdene
- Kan medvirke ved afvikling af kirkelige handlinger
- På alle måder har overskud til at skabe et sundt og godt miljø for graverteamet
Kirkerne har automatiske ringeanlæg.
Der er ikke krav om gartnerisk uddannelse, men det vil ses som en fordel.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og OAO-S samt organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver og det tilhørende protokollat for gravere.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk
Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for gravere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.
Stillingen indplaceres i løngruppe 1, hvis der ikke er gartnerisk uddannelse.
Årslønnen aftales indenfor intervallet 342.523 kr. - 421.573 kr. (nutidskroner pr. 1. august 2026 for 37 timer ugentlig).
Stillingen indplaceres i løngruppe 2, ved gartnerisk uddannelse.
Årslønnen aftales indenfor intervallet 350.435 kr. - 438.259 kr. (nutidskroner pr. 1. august 2026 for 37 timer ugentlig).
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Der ydes rådighedstillæg efter gældende overenskomst. Rådighedstillægget udgør årligt 16.297 - 27.246,56 kr. (nutidskroner pr. 1. august 2026)
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og FAKK
Pension kommer oveni efter overenskomstens bestemmelser.
Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for gravere gennemføres inden for 2 år efter ansættelsens start, hvis uddannelsen ikke allerede er gennemført.
Ansættelse sker ved Tvede-Linde-Mellerup-sognes menighedsråd
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og FAKK
Er der spørgsmål vedr. stillingen, kan man rette henvendelse til menighedsrådsformand Laila Hjorth Fournais Clausen på tlf. 40105820
Ansøgning med relevante bilag sendes via ansøgningsknappen.
Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde snarest og senest 20. sept 2026.
Ansættelsessamtaler forventes af finde sted umiddelbart herefter.