Vil du være med til at sikre forsyningen af lægemidler til hospitalerne i Region Østdanmark? Som følge af den kommende fusion mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland styrker vi Logistikafdelingen på Region Hovedstadens Apotek og søger derfor nye medarbejdere til faste stillinger.
Vi søger kolleger, der har lyst til at arbejde med håndtering af lægemidler og trives i en hverdag præget af højt tempo, godt samarbejde og en uformel tone. Lyder det som noget for dig, så glæder vi os til at høre fra dig.
Om os Vi er en del af Logistikområdet på Region Hovedstadens Apotek. Vi er omkring 70 medarbejdere, som hver dag sørger for, at mere end 18.000 pakninger med medicin når sikkert frem til patienterne både på regionens hospitaler, i medicinbokse og direkte til patienterne i eget hjem.
Vores opgave er central i patientbehandlingen, og kvalitet, sikkerhed og et godt arbejdsmiljø er grundlæggende værdier hos os.
Om stillingen Som lagermedarbejder hos os bliver du en vigtig del af et team, der modtager lægemidler og lægger dem på plads, plukker og pakker lægemidlerne til forsendelse og videre transport.
Arbejdet er alsidigt og kræver både præcision og teamånd.
Om dig Vi søger en kollega, som:
- Arbejder omhyggeligt og har blik for kvalitet og struktur
- Formår at bevare overblikket – også når tempoet er højt
- Møder ind med godt humør og bidrager positivt til samarbejdet
- Har fysikken til et lagerjob med gående og stående arbejde dagen igennem
- Er indstillet på, at vi løfter opgaverne i fællesskab – også når der er ekstra travlt
Derudover ser vi gerne, at du:- Har flair for IT
- Har kendskab til GDP-regler (fordel, men ikke et krav)
- Kan læse og tale dansk, da vores instruktioner er på dansk
- Gerne har ca. 1 års erfaring fra lagerarbejde (fordel, men ikke et krav)
Vi tilbyder- En arbejdsplads med fokus på trivsel og balance mellem arbejde og fritid
- 37 timers arbejdsuge, inkl. betalt frokostpause, Arbejdstiden ligger mandag til fredag i dagstimerne
- Adgang til motionsrum, aktiv kunstforening, kantine med mulighed for at købe lækker frokost samt gode transportmuligheder
Ansættelsesforhold Ansættelse sker i henhold til nedenstående overenskomst. Startlønnen kan variere afhængigt af din anciennitet, erfaring, uddannelse samt arbejdsstedets geografiske placering.
Overenskomster:
Overenskomst vedr. Løn- og ansættelsesvilkår for sygehusportører - 32.16.1
Stillinger:
Udover startlønnen kan du have:
- ret til tillæg efter lokale forhåndsaftaler
- ret til særydelser, fx tillæg for aften-, nat- og weekendarbejde
- mulighed for at forhandle individuelle tillæg afhængigt af stillingen samt din erfaring og dine kvalifikationer
Yderligere oplysninger Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte
Afdelingsleder Nadia Jahn på
njah0003@regionh.dk eller afdelingsleder Nina Herskind på nher0011@regionh.dk.
Ansøgning Ansøgningsfristen er d. 22.09.2026. Ansøgning og CV skal sendes online.
Ansættelse pr. 1. november eller hurtigst muligt.
Samtaler forventes afholdt løbende.